2 ergoterapeuter til virksomhedsrettet beskæftigelsesindsats

Oprettet 22/05/2026 Svendborg Kommune
SvendborgFuldtidFastansættelse

Vil du arbejde i krydsfeltet mellem borgere, arbejdspladser og myndighed og samtidig bidrage til, at flere mennesker bevarer tilknytningen til eller finder fodfæste på arbejdsmarkedet?

Så er du måske en af vores to nye kolleger i Specialenheden ved Jobcenter Svendborg.

Beskæftigelsesreformen har øget fokus på fastholdelse og på at sikre, at borgere med nedsat funktionsevne får en reel tilknytning til arbejdsmarkedet. Det kræver særlige kompetencer, og derfor søger vi nu to ergoterapeuter.

Som ergoterapeut får du en central rolle i at vurdere, hvad der fremmer og begrænser den enkelte borgers muligheder for at arbejde. Du omsætter din faglige viden til konkrete og målrettede løsninger, fx gennem arbejdspladsindretning, hjælpemidler og handicapkompenserende ordninger.

Samtidig fungerer du som bindeled mellem borgerens behov, arbejdsgiverens muligheder og de gældende lovgivningsmæssige ramme.

Om Specialenheden

Du bliver en del af Specialenheden, som er organiseret under Virksomhedsservice. Et tæt samarbejde med virksomhederne er omdrejningspunktet i vores arbejde, og vi bruger den relation aktivt til at skabe løsninger, der virker i praksis.

Borgerne vi arbejder med, er forskellige, men fælles for dem er, at de har brug for en særlig indsats for at bevare eller opnå tilknytning til arbejdsmarkedet. Din hverdag vil veksle mellem administrativ tid på kontoret, rådgivning af borgere og virksomheder, sparring med kollegerne og virksomhedsbesøg ude i marken.

Hvad løser vi af opgaver?

Vurdering, bevilling og myndighedsarbejde

Funktionsevnevurderinger · Beskæftigelseslovgivning · Bevilling

  • Udarbejde funktionsevnevurderinger og faglige udredninger af borgernes arbejdsevne
  • Vurdere og bevillige handicapkompenserende ordninger, herunder personlig assistance og hjælpemidler
  • Arbejde med myndighedsopgaver og beskæftigelseslovgivning og træffe selvstændige afgørelser
  • Dokumentere dit arbejde og formulere dig skriftligt på højt fagligt niveau

Virksomhedsrettet indsats og fastholdelse

Ude i virksomhederne · Arbejdspladsindretning · Koordinerende rolle

  • Tage ud på virksomheder og understøtte, at borgere bevarer tilknytningen til arbejdsmarkedet
  • Rådgive om ergonomi, arbejdspladsindretning, hjælpemidler og evt tilpasning  af arbejdsopgaver. 
  • Udbrede kendskabet til forebyggende tilbud samt de handicapkompenserende ordninger til gavn for borgere og virksomheder
  • Varetage en koordinerende rolle mellem borger, arbejdsgiver og øvrige samarbejdspartnere
  • Sætte dig hurtigt ind i borgeres og virksomheders problemstillinger og vurdere relevante løsninger

Forebyggende indsats (FIF – Forebyggende Indsats til Flere)

Tidlig indsats · Metakognitiv tilgang · Forebyggelse af sygemeldinger

  • Afholde forebyggende samtaler med borgere i risiko for sygemelding 
  • Arbejde med metakognitive samtalemetoder som en del af indsatsen 
  • Bidrage til fastholdelse på arbejdsmarkedet gennem en tidlig og målrettet indsats

Vi søger dig, der…

Faglige kompetencer

  • Er uddannet ergoterapeut eller har tilsvarende relevant erfaring 
  • Har erfaring med funktionsevnevurderinger eller udredning
  • Har kendskab til handicapkompenserende ordninger (eller vil tilegne dig det)
  • Har interesse for beskæftigelseslovgivning og myndighedsopgaver
  • Har kørekort B
  • Ønsker at uddanne dig i metakognitiv samtaletilgang

Personlige egenskaber

  • Ser værdien i at støtte borgere til at bevare tilknytningen til job. 
  • Har personlig gennemslagskraft og kan træffe selvstændige beslutninger
  • Trives med selvstændigt arbejde, men drives af fælles mål
  • Er udadvendt og god til at skabe relationer med borgere og virksomheder
  • Har en naturlig tilgang til dokumentation og IT
  • Kan se muligheder frem for begrænsninger
  • Er omstillingsparat og trives i en hverdag med varierede opgaver
  • Bidrager til et godt arbejdsmiljø med humor og højt til loftet

 

Vi tilbyder…

  • En alsidig stilling med variation kontor, borgermøder og virksomhedsbesøg
  • Kompetenceudvikling, herunder metakognitiv uddannelse og løbende faglig sparring
  • Et lille, tæt team med stærk faglig kultur og plads til både faglighed og personlighed
  • Ordinær ansættelse på 37 timer ugentligt

Løn- og ansættelsesvilkår

Ansættelse sker efter gældende overenskomst og principperne for lokal løndannelse.

Praktisk information

Stillingerne er på 37 timer ugentligt og ønskes besat hurtigst muligt.

Ansøgningsfrist: 19.juni 2026 kl. 12.00

Samtaler: forventes afholdt 24. juni 2026

Spørgsmål ?

Kontakt:

  • Afdelingsleder Henning Holm på tlf. 20161286 
  • Fagkoordinator Lena Korsgaard på tlf. 29264825 

Svendborg Kommune har røgfri arbejdstid. Vi ønsker, at røgfri arbejdstid skal bidrage til et sundt arbejdsmiljø for alle medarbejdere.

Velkommen til Svendborg – Øhavets hovedstad!
Svendborg har en suveræn beliggenhed midt i den skønneste natur, på kanten af det Sydfynske Øhav og med en mini-metropol, der byder på det hele. Vi tøver ikke, når vi med stolthed kalder Svendborg for Fyns kulturhovedstad. Vi har en charmerende bymidte og livlig handelsby med teatre og museer samt et rigt foreningsliv. Vores dagtilbud og folkeskoler er i top og med særligt fokus på bevægelse og sport, og vi har flere videregående uddannelser, som snart samles i et attraktivt uddannelsesmiljø ved havnen. Svendborg er placeret midt i landet med en halv time til Odense og under to timer til København og Århus. Svendborg er med sine ca. 60.000 indbyggere Fyns andenstørste kommune.