2 pædagogmedhjælpere til Midtbyens Børnehus
- Virksomhed
- Midtbyens Børnehus
- Postnummer
- 7500 Holstebro
Midtbyens Børnehus søger pædagogmedhjælper til Skovbørnehaven Nibsbjerghus
Har du lyst til en hverdag tæt på naturen, hvor udeliv, fællesskab og børns nysgerrighed er en naturlig del af dagen?
Så er det måske dig, vi søger til Skovbørnehaven Nibsbjerghus.
Vi søger en pædagogmedhjælper på 32 timer ugentligt fra den 27. juli 2026 til 31. december 2026.
I Skovbørnehaven Nibsbjerghus er naturen en vigtig del af vores pædagogiske arbejde. Vi bruger skoven, legepladsen og udelivet aktivt i hverdagen og skaber rammer, hvor børnene kan udforske, bevæge sig, være kreative og udvikle stærke fællesskaber.
I Midtbyens Børnehus arbejder vi ud fra vores kerneopgave
“At skabe rum for børns trivsel og udvikling.”
Det betyder, at vi forventer, at du møder børnene med nærvær, deltagelse og engagement i hverdagen. Vi vægter relationer, struktur og stærke børnefællesskaber højt, og vi søger en medarbejder, som har lyst til at være en aktiv del af vores pædagogiske praksis.
Vi søger en medarbejder, som
- Har lyst til udeliv og en aktiv hverdag i naturen
- Kan møde børnene med omsorg, ro og godt humør
- Har blik for både det enkelte barn og fællesskabet
- Har lyst til at sætte lege og aktiviteter i gang sammen med børnene
- Tør bringe egne kompetencer og interesser i spil
- Er fleksibel og omstillingsparat i en hverdag, hvor planer kan ændre sig
- Kan arbejde både selvstændigt og sammen med andre
- Er mødestabil og kan skabe struktur og overblik i hverdagen
Vi tilbyder
- En hverdag med naturen som læringsrum
- Engagerede kollegaer og stærkt samarbejde
- En arbejdsplads med fokus på trivsel, udvikling og faglighed
- Et teamsamarbejde præget af tillid, respekt og plads til forskellighed
- Introduktion og oplæring i vores pædagogiske praksis og hverdag
- Et nærværende ledelsesteam og imødekommende kollegaer
Midtbyens Børnehus søger pædagogmedhjælper til Børnehuset Kærnen
Brænder du for arbejdet med børn – og trives du i en hverdag, hvor ikke to dage er ens?
Så er det måske dig, vi søger til en spændende og fleksibel stilling i Børnehuset Kærnen.
Vi søger en pædagogmedhjælper på 30 timer ugentligt fra den 27. juli 2026 til 31. december 2026.
Stillingen er en fleksibel funktion på tværs af huset, hvor du bliver en vigtig medarbejder, der hjælper til dér, hvor behovet er. Du vil ikke være tilknyttet vuggestuen som udgangspunkt, men skal kunne træde til ved kendt fravær, sygdom og i de situationer, hvor huset har brug for ekstra hænder. Udgangspunktet ligger i en arbejdsplan, men kan ændre sig fra dag til dag.
I Midtbyens Børnehus arbejder vi ud fra vores kerneopgave
“At skabe rum for børns trivsel og udvikling.”
Det betyder, at vi forventer, at du møder børnene med nærvær, omsorg og deltagelse i hverdagen. Vi vægter en hverdag med tydelighed, samarbejde og stærke relationer højt – og vi søger en medarbejder, som har lyst til at være en aktiv del af husets pædagogiske praksis på tværs af hele Kærnen.
Vi søger derfor en medarbejder, som
- Er fleksibel og klar på en hverdag med variation
- Har lyst til at lære hele huset, børnene og kollegaerne godt at kende
- Kan møde børnene med nærvær, omsorg og godt humør
- Er hjælpsom og trives med at støtte op, hvor behovet er størst
- Kan arbejde både selvstændigt og sammen med andre
- Er mødestabil og kan bevare overblikket i en omskiftelig hverdag
Vi tilbyder
- En arbejdsplads med engagerede kollegaer og børn
- En hverdag med stor variation og mange relationer
- Et hus med fokus på trivsel, samarbejde og faglig udvikling
- Grundig introduktion til huset og hverdagen
- Et tæt samarbejde på tværs af huset
Praktisk information
Har du spørgsmål til stillingerne, er du velkommen til at kontakte leder Casper Bach Christensen på telefon 51 21 26 72 eller mail casper.bach.christensen@holstebro.dk.
Ansøgningsfrist
15. juni 2026 kl. 8.00 (skriv i din ansøgning, hvilken stilling du søger).
Ansættelsessamtaler afholdes den 17. juni 2026 fra kl. 13.00.