Administrativ medarbejder til Hærhjemmeværnsdistrikt Østjylland
- Virksomhed
- Forsvarsministeriet Ejendomsstyrelsen ved Sødalsparken, Brabrand
- Postnummer
- 8220 Brabrand
- Ansøgningsfrist
- 20. oktober 2026
- Kontaktperson
- Silke Rasmussen
- Telefon
- 20431029
Manchet
Vil du gerne være en del af en spændende arbejdsplads og vil du være med til at servicere og administrere frivillige medlemmer i Hjemmeværnet? Så er denne stilling noget for dig!
Om os
Hærhjemmeværnsdistrikt Østjylland er en operativ militær myndighed under Landsdelsregion Vest. Vi opstiller, uddanner og indsætter enheder i Hærhjemmeværnet.
Hærhjemmeværnsdistrikt Østjylland er en spændende og dynamisk arbejdsplads med plads til personlighed og udvikling. Vi opfatter åbenhed og troværdighed som nogle af de mest fundamentale værdier for det moderne Hjemmeværn.
Ved Hærhjemmeværnsdistrikt Østjylland er ansat både militære og civile medarbejdere. Administrationssektionen (S18) består af en leder og 1 stabshjælper (militær) og to overassistenter.
Hærhjemmeværnsdistrikt Østjylland forvalter 1150 frivillige hjemmeværnsmedlemmer fordelt i 14 kompagnier. Hærhjemmeværnsdistrikt Østjylland yder støtte til det omliggende civile samfund. Vi samarbejder også med det øvrige forsvar, hvor vi deltager i fælles uddannelses- og øvelsesaktiviteter samt i international tjeneste.
Vi leverer et højt serviceniveau i forhold til den frivillige struktur. Vi er til for dem, og det kendetegner os i vores daglige virke. Omgangstonen er åben, ligefrem og ærlig.
Om stillingen
Du vil indgå i et team i Administrationen (S18).
Administrationens vigtigste opgave er, at levere administrativ støtte til frivillige, hvorfor det er vigtigt at du trives i en administrativ rolle.
Dine arbejdsopgaver bliver bl.a.
- Selvstændig forvaltning af frivilligt personel.
- Deltage kurser og uddannelser der er nødvendige for stillingen.
- Deltagelse i diverse møder og øvelser.
- Telefonpasning i vores callcenter
- Ad hoc opgaver
Der må forudses nogen rejseaktivitet i forbindelse med kurser, seminarer og møder. Der vil nogle gange forekomme aften- og weekendarbejde efter gældende overenskomst.
Om dig
Vi forestiller os, at du er kontoruddannet med speciale i offentlig administration.
Derudover forestiller vi os:
- Gode IT-evner og gerne kendskab til Office-pakken, SAP og Workzone
- Du kan arbejde selvstændigt med sagsbehandling
- Du kan have flere bolde i luften samtidigt med du levere struktur
- Du kommunikerer professionelt mundtligt og skriftligt
- Kørekort til kategori B.
Du skal kunne samarbejde med kollegaer, frivillige hjemmeværnssoldater og reservepersonellet, og du møder dem, hvor de er, herunder særligt at have respekt og forståelse for diversiteten. Du er i stand til at balancere nødvendige hensyn til de frivilliges funktionsvilkår med det bestemmelsesgrundlag, som Hjemmeværnet er underlagt.
Det er en fordel, hvis du har kendskab til Hjemmeværnet, lokale forhold og geografi.
Ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker i henhold til den enhver tid gældende organisationsaftale for Kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) og den til enhver tid gældende fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentlige Ansattes Organisationer – Det Statslige område (OAO-S-Fællesoverenskomsten).
Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Du bliver ansat som overassistent.
Tjenestested: Brabrand
Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Kontakt og ansøgning
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte leder af administrationssektionen Henrik Morbjerg, HDEJY-S18-01@mil.dk eller på telefon 7244 0020.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesforhold, kan du kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Silke Cicilia Rasmussen, på telefon 2043 1029.
Så send os din ansøgning, CV samt relevante dokumenter allerede i dag. Du søger stillingen via nedenstående link.
Ansøgningsfristen er den 20. oktober 2026. Vi indkalder løbende til samtaler.
Tiltrædelse er senest den 1. januar 2027 eller snarest derefter.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Hjemmeværnet
Hjemmeværnet er en frivillig, militær beredskabsorganisation. Hjemmeværnskommandoen (HJK) er Hjemmeværnets øverste myndighed og er en værnsfælles styrelse under Forsvarsministeriet. HJK er ansvarlige for den strategiske og operative ledelse af Hjemmeværnet som organisation og omfatter Chefen for Hjemmeværnet og den Kommitterede for Hjemmeværnet, der tilsammen udgør Hjemmeværnsledelsen, samt Hjemmeværnsstaben.
HJK er ansvarlige for opstilling og uddannelse af frivilligt personel og enheder og deltager som en del af det militære forsvar i løsningen af de flere af de opgaver, der påhviler Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet samt disses hjælp til civile myndigheder. HJK står for kommunikation om Hjemmeværnet, strategisk rekruttering og tilknytning af frivillige, udarbejdelse af planer og programmer samt gennemførelse af studievirksomhed for Hjemmeværnets udvikling. HJK med Hjemmeværnsstab, divisioner og afdelinger har hovedkvarter på Vordingborg Kaserne, men har satellitter flere steder i landet.