Afdelingsleder til specialskole med behandling

Oprettet 07/08/2026 Kalundborg Kommune
KalundborgFuldtidFastansættelse

Relationsstærk afdelingsleder søges til specialskole med dagbehandling

Du bliver en del af en skole med høje ambitioner for elevernes trivsel, deltagelse og udvikling – og hvor vi tror på, at alle børn gør det bedste, de kan.

Opgaver

  • Daglig personaleledelse af lærere og pædagoger
  • Sparring om komplekse elevsager
  • Daglig koordinering
  • Tæt samarbejde med forældre og samarbejdspartnere
  • Understøttelse af elevernes fremmøde, deltagelse, trivsel og progression
  • Sikring af høj faglig kvalitet og dokumentation
  • Bidrage til skolens fortsatte udvikling frem mod nye muligheder

Vi søger en leder som

  • Har erfaring med specialundervisning, dagbehandling eller lignende tilbud
  • Kan skabe ro, retning og følgeskab
  • Er tydelig i sin kommunikation
  • Kan balancere omsorg og forventninger
  • Er stærk i samarbejdet med både medarbejdere, familier og samarbejdspartnere
  • Kan bevare overblikket i en hverdag med mange forskellige opgaver og interesser

Vi kan tilbyde

  • En organisation med høj faglighed og stort engagement
  • Dygtige medarbejdere med stærke relationelle kompetencer
  • En meningsfuld lederrolle, hvor du gør en konkret forskel for børn og unge
  • Mulighed for at præge udviklingen af et specialiseret tilbud

Ansøgning

Ansøgningen skal være os i hænde senest den 1. september kl. 8.00.

Om os

Kathøj Svallerup skole er en specialskole med dagbehandling, der arbejder ud fra et miljøterapeutisk fundament og ud fra et anerkendende og ressourcefokuseret børnesyn. Vi anvender mange forskellige metoder såsom Teacch, Cool Kids, Katkassen, nada, rideterapi mv. På afdeling Svallerup er der ca. 100 elever fordelt på 17 teams.

Eleverne er kendetegnet ved diagnoserne såsom ADHD, autismespektrum forstyrrelser og børn med relationelle forstyrrelser. Eleverne har en række personlige, faglige og sociale vanskeligheder og er ofte præget af oplevelser af nederlag. På Kathøj Svallerup skole vægtes anerkendelse, dialog og tryghed højt i bestræbelserne på at give hvert enkelt barn de bedste forudsætninger for trivsel og læring.

Det er skolens målsætning at skabe et undervisningsmiljø, hvor struktur og forudsigelighed giver grobund for læring, udvikling og selvstændighed.

Skolen har en positiv forældrekreds, der ønsker at samarbejde omkring deres børns liv og udvikling.

I Kalundborg Kommune er vi optaget af, at vores borgere, virksomheder, foreninger og institutioner får den bedst tænkelige service. Det kan vi kun levere hvis vi har dygtige og motiverede medarbejdere. Derfor er vi dedikeret til at støtte medarbejdernes personlige og faglige udvikling, og sikre en dynamisk og fleksibel arbejdsplads.

Hos os er medarbejderne med til at gøre en forskel hver dag, sammen med ca. 3500 kollegaer. Kalundborg Kommune er placeret i noget af Danmarks smukkeste natur – og er samtidig hjemsted for en række af de industrier der bidrager mest til den danske økonomi – med vægt på biotech- og energiproduktion.

Der bor cirka 49.000 mennesker i Kalundborg Kommune, som også er hjemsted for flere og flere uddannelser, der er med til at understøtte udviklingen i kommunen.

Du kan læse mere om Kalundborg Kommune som arbejdsplads Vores medarbejdere (kalundborg.dk, finde generelle oplysninger om Kalundborg Kommune Go to Kalundborg eller lytte til vores podcast-serie Karriere på Kalundborgsk Podcast (kalundborg.dk)

Vi opfordrer alle uanset baggrund, køn, religion mv. til at søge.

———-

I Kalundborg Kommune har vi en generel politik om indhentning af straffeattest.