Aflastningstilbuddet Torvevejs fantastiske borgere har brug for tilkaldevikarer
- Virksomhed
- Ballerup Kommune
- Postnummer
- 2740 Skovlunde
- Ansøgningsfrist
- 25. oktober 2026
- Kontaktperson
- Signe Sengenbjerg
- Telefon
- 2021 3947
Vi søger dig, som har lyst og interesse i at arbejde med voksne borgere med psykiske og fysiske funktionsnedsættelser.
Aflastningstilbuddet Torvevej i Ballerup Kommune søger tilkaldevikarer til dag, aften og nattjeneste til opstart hurtigst muligt.
Borgerne har brug for dig, der har en interesse for målgruppen. Måske er du studerende eller har brug for ny viden og erfaring inden for målgruppen.
Dine vigtigste opgaver
- Dine vigtigste opgaver er at du kan se dig selv i beskrivelsen af Torvevejs kerneopgave
- Vi arbejder ud fra et helhedsorienteret menneskesyn i et velfungerende tværfagligt samarbejde
- Hermed vil din opgave være at understøtte Torvevejs borgere
- Hjælpe borgerne afsted om morgenen til dagtilbud eller når de skal hjem
- Modtage borgerne ved ankomst
- Sikre borgerens basale behov bliver dækket, give mad, personlig pleje og aktiviteter
- Medvirke til rengøring og klargøring af værelser samt af andre fællesrum og ad hoc-opgaver.
Dine kompetencer
- Du er nysgerrig
- Du kan samarbejde
- Du er åben for at udvikle dig.
Det får du hos os
- Tillidsfuld fagkultur hvor nye tiltag og bidrag hilses velkommen
- Orientering i arbejdsmiljø, hvor pilen peger på, vi alle arbejder målrettet på at skabe et rigtigt godt ophold for borgerne
- Afvekslende miljø, hvor dagen i dag aldrig ligner dagen i går
- Vi organiserer os i arbejdsfællesskaber til gavn for kerneopgaven.
Hvem er vi
Torvevej er et aflastningstilbud for hjemmeboende borgere i aldersgruppen fra 18 år og opefter. Borgerne kommer på ophold af kortere varighed og der er en ny borger sammensætning hver dag. Målgruppen omfatter borgere med multiple handicap, samt borgere der har gennemgribende udviklingsforstyrrelse. Der kan være borgere der kommunikerer med udadrettet adfærd.
Vi arbejder ud fra et helhedsorienteret menneskesyn, i et velfungerende tværfagligt samarbejde ud fra en neuropædagogisk referenceramme. Fælles og individuelle aktiviteter er en prioriteret opgave og omdrejningspunkt for borgernes ophold. Borgernes ønske om godt ophold er fundamentet for vores arbejde.
Vi understøtter den enkelte borgers ønsker for et godt, sundt og værdigt liv. Vi tager udgangspunkt i borgerens ønsker, ressourcer og netværk og finder de bedste løsninger sammen med borgeren.
Hvis du kan genkende dig selv i beskrivelsen af Torvevej, så grib tastaturet og skriv en ansøgning.
Vil du vide mere
Du kan få mere at vide om stillingen ved at kontakte arbejdstidstilrettelægger Signe Sengenbjerg på telefon 2021 3947 eller pædagogisk koordinator Maja Jensen på telefon 4477 1839
Du er også meget velkommen til at komme og besøge os og se Torvevej.
Kig også på http://www.Torvevej.dk
Læs mere om Ballerup Kommune som arbejdsplads på job.ballerup.dk
Ansættelsesproces og løn
Ansættelsesdatoen er den 1. november 2026 eller hurtigst muligt.
Vi holder samtaler i takt med, at vi modtager ansøgningerne.
Stillingen er som tilkaldevikar.
Ansøgningsfrist: den 25. oktober 2026.
Vi tilbyder løn og ansættelsesvilkår ifølge overenskomst for social- og sundhedspersonale, omsorgs- og pædagogmedhjælpere samt pædagogiske assistenter og socialpædagoger og pædagogisk personale ved døgninstitutioner mv. i kommuner og efter principper om lokal løndannelse og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.
Løninterval for stillingen som social- og sundhedshjælper er 29.694 kr. – 37.405,48 kr. pr. måned (37 timer)
Løninterval for stillingen som social- og sundhedsassistent er 31.584 kr. – 44.053 kr. pr. måned (37 timer)
Løninterval for stillingen som pædagogisk assistent er 30.613 kr. – 37.000 kr. pr. måned (37 timer)
Løninterval for stillingen som omsorgs- og pædagogmedhjælper er 27.864 kr. – 35.904 kr. pr. måned (37 timer)
Løninterval for stillingen er socialpædagog 34.402 kr. – 38.492 kr. pr. måned (37 timer)
Lønnen afhænger af en forhandling mellem lederen og den faglige organisation, der har forhandlingsretten for den gældende overenskomst.
Lønsammensætningen afhænger af din uddannelse, dokumenteret anciennitet og kvalifikationer.
Vi indhenter straffeattest.
Ballerup Kommune har røgfri arbejdstid. Læs mere her
Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.
Send din ansøgning online. Klik på ”Ansøg” nedenfor og vedhæft din ansøgning, CV og uddannelsesbevis.
Vi glæder os til at møde dig.