Ambulancebehandler søges til fast stilling på ambulancebase Frederikshavn – Den Præhospitale Virksomhed – Region Nordjylland

Oprettet 10/07/2026 Region Nordjylland
AalborgFuldtidFastansættelse

Har du lyst til at arbejde som ambulancebehandler på en socialt velfungerende station med et relativt højt aktivitetsniveau? Så søger vi lige nu en ny kollega til en effektiv DADN-vagt i Frederikshavn.

Kort om kerneopgaven
Din primære opgave vil være at behandle og transportere behandlingskrævende patienter, der har brug for omsorg og tryghed i en svær, og ofte kritisk situation. Du skal med din faglighed sikre den bedst mulige behandling af patienten og give en fyldestgørende overlevering til sundhedspersonalet på hospitalet.

Derudover skal du i samarbejde med dine kolleger bidrage til, at Den Præhospitale Virksomhed er en attraktiv og professionel arbejdsplads, hvor vi tager hånd om hinanden og løser de praktiske opgaver på basen i fællesskab.

Hvem er du?
Vi søger ambulancebehandlere, som med en tillidsvækkende og empatisk personlighed kan skabe ro og tryghed i bårerummet. Du skal have lyst til at arbejde med mennesker, være mødestabil og kunne begå dig på både dansk og engelsk, da der i sommerhalvåret er mange turister i Vendsyssel.

Derudover er det væsentligt for os, at du fungerer godt sammen med os, dine kolleger, og har lyst til at deltage i det sociale og kollegiale fællesskab.

Du skal have en gyldig autorisation som ambulancebehandler eller paramediciner, samt kørekort til kategori C.

Hvem er vi?
Vi er en ren effektiv base, som har til huse i moderne lyse rammer hos Nordjyllands Beredskab i Frederikshavn. Vi har det højeste aktivitetsniveau i Vendsyssel Øst, hvilket også afspejles i antallet af ambulancer og opgaver. Vi har dage, hvor der er nok at se til, og vi har dage med god tid til kollegialt samvær.

Vi er pt. 20 fastansatte ambulancehandlere og paramedicinere, samt 6 elever. Personalet er en skøn blanding af kvinder og mænd, yngre og ældre, og det kollegiale sammenhold er meget stærkt. Vi har ligeledes et rigtig godt forhold til vores kolleger i Nordjyllands Beredskab, som vi i løbet af året arrangerer flere sociale arrangementer med.

Vi kører et effektivt DADN-beredskab, der strækker sig over 11 dage – og vi er mange der synes, at det er den bedste vagtform, vi nogensinde har haft! Vagtformens varierende møde- og gå hjem-tider giver afvekslende arbejdsdage og et relativt begrænset antal nattevagter. Vi har desuden en positiv tilgang til vagtbytte.

Områdelederen er tæt på
Din områdeleder har kontor i Frederikshavn, men prioriterer den nærværende ledelse, og kommer derfor løbende på besøg på de øvrige baser.
Det vil være områdelederen, du refererer til i hverdagen. Sundhedsfagligt vil du dog referere til den lægefaglige direktør.

Udviklingsmuligheder for den enkelte
Om du vil deltage i forskellige sundhedsfaglige kurser, bidrage til kvalitetssikringen, bruge dine kompetencer til undervisning af kolleger og elever, eller på sigt søge uddannelse til paramediciner, har du selv stor indflydelse på. For os er det vigtigt, at du kan lide at gå på arbejde, og vi ser stor værdi i, at medarbejderne gennem deres arbejdsliv afprøver sig selv i forskellige grene af organisationen.
Derfor tilbyder vi også muligheden for at kunne indgå i akutbilsordning eller skifte til enheden for læge- og paramedicinerbiler – når behovet opstår.

Alt det praktiske
Ansøgningsfristen er onsdag den 19. august 2026.

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler fredag d. 21. august 2026 i Frederikshavn.
Er du forhindret i at møde fysisk op til samtale, kan vi afholde den på Teams. Du skal blot skrive det i din ansøgning, hvis du ønsker det.

Tiltrædelse er pr. 1. oktober 2026 eller efter aftale.

Du sender din ansøgning med relevante bilag ved at bruge linket her på siden.

Vi beder dig sende følgende bilag sammen med din ansøgning:

  • Motiveret ansøgning
  • Kort CV med relevant erhvervserfaring
  • Dokumentation for kørekort (for- og bagside)
  • Svendebrev eller anden dokumentation for godkendt uddannelse, jf. gældende bekendtgørelse
  • Dokumentation for øvrig godkendt uddannelse
  • Autorisations-ID som ambulancebehandler eller paramediciner

Vi tilbyder løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst med FOA for ambulanceuddannet personale.

Ved tilbud om ansættelse indhenter vi straffe- og børneattest, hvortil det er en forudsætning med dit samtykke.

Vi indhenter referencer efter aftale med den ansøger, vi vælger at tilbyde stillingen.

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte områdelederen i Vendsyssel Øst: Skagen, Frederikshavn og Læsø.
Louise Bendsen, Telefon +45 61 87 46 69. E-mail: louise.bendsen@rn.dk