ARoS søger registrator og samlingskoordinator

Oprettet 22/10/2026 ARoS
Aarhus CFuldtidFastansættelse

ARoS søger
registrator og samlingskoordinator

Vil du være med til
at bevare, dokumentere og udvikle en af Danmarks væsentlige kunstsamlinger?

 

Din rolle

Som registrator og
samlingskoordinator får du ansvar for en bred vifte af opgaver knyttet til
ARoS’ kunstsamling, bibliotek og arkiver.

Du får en central
rolle i at sikre høj kvalitet i museets samlingsdata og dokumentation samt i
koordineringen af nyerhvervelser, udlån og deponeringer. Samtidig skal du
bidrage til at udvikle og optimere museets arbejdsgange og sikre, at ny viden
om samlingen løbende registreres og bliver tilgængeliggjort.

Stillingen kombinerer
faglig fordybelse med praktisk og administrativ koordinering og kræver, at du
kan skabe overblik, prioritere og samarbejde på tværs af forskellige
fagligheder.

Du refererer til
lederen af samlings- og udstillingsadministration og arbejder tæt sammen med
museets kuratorer, Kunstkonserveringen, tekniske medarbejdere og eksterne
samarbejdspartnere.


Stillingens
væsentligste ansvarsområder

Registrering og
samlingsdokumentation

  • Registrering,
    vedligeholdelse og kvalitetssikring af samlingsdata i SARA og museets
    øvrige dokumentations- og journalsystemer, herunder proveniens,
    udstillings- og udlånshistorik, konserveringshistorik og
    billeddokumentation.
  • Vedligeholdelse
    og videreudvikling af ARoS’ offentlige samlingsdatabase.
  • Bidrag
    til samlingsrevision, afrapportering og udarbejdelse af samlingsrelaterede
    data og statistikker.

Udlån, nyerhvervelser
og deponeringer

  • Koordinering
    og administration af nationale og internationale udlån fra museets
    samling, herunder låneaftaler, facility reports, forsikring og
    kunsttransporter i samarbejde med transportører, konservatorer og
    modtagende institutioner.
  • Koordinering
    af modtagelse, registrering og dokumentation af nyerhvervede og deponerede
    værker.
  • Administration
    og opsyn med ind- og uddeponeringer.

Bevaring og
samlingsudvikling

  • Ansvar
    for planlægning af samlingsgennemgange og bevaringsrelaterede opgaver i
    samarbejde med Kunstkonserveringen.
  • Sikring
    af, at ny forskning og viden om samlingens værker integreres i museets
    samlingsdokumentation.
  • Koordinering
    af mindre samlingsudstillinger og samlingsrelaterede projekter, herunder
    research, dokumentation, og værklogistik.

Bibliotek og arkiver

  • Koordinering
    af den daglige drift af museets kunstfaglige bibliotek og arkiver,
    herunder digitalisering og katalogisering af arkivmateriale.
  • Servicering
    af interne og eksterne forskere, kuratorer og øvrige brugere af
    bibliotekets og arkivets ressourcer.
  • Oplæring
    og faglig sparring med studentermedhjælpere og arkivmedarbejder.

 

Din profil

Vi leder efter dig,
der har blik for både detaljen og helheden, og som trives i krydsfeltet mellem
kunst, samlingsforvaltning, dokumentation og koordinering. Du trives med
opgaver, hvor grundighed gør en reel forskel. Du arbejder metodisk, bevarer
overblikket over detaljer og følger opgaver til dørs. Samtidig har du blik for,
at gode registreringer og velfungerende processer skaber værdi for mange
forskellige kolleger og for museets samlede arbejde.

Du tager ansvar for
kvaliteten i dit arbejde og indhenter de nødvendige oplysninger, før du træffer
beslutninger. Du samarbejder imødekommende og professionelt, kommunikerer klart
og kan skabe tillid i samarbejdet med kolleger med forskellige fagligheder.

 

Dine kvalifikationer

  • Du har en relevant
    videregående uddannelse inden for eksempelvis kunsthistorie, museologi,
    informationsvidenskab, konservering eller et beslægtet fagområde.
  • Du har stærke
    digitale kompetencer og erfaring med registrering i SARA, arkiv og
    biblioteksarbejde eller tilsvarende dokumentations- og koordineringsopgaver,
    gerne fra et kunstmuseum eller en anden kulturinstitution.
  • Du
    kan arbejde struktureret med data, skriftligt materiale og administrative
    processer.
  • Du
    har forståelse for vigtigheden af korrekt og konsistent information i
    arbejdet med kunstværker og samlinger.
  • Du
    er grundig, arbejder selvstændigt og ansvarsbevidst og er god til at
    prioritere i en hverdag med flere parallelle opgaver.
  • Du
    trives med tværfagligt samarbejde og kan kommunikere professionelt med
    både interne og eksterne samarbejdspartnere.
  • Behersker
    dansk og engelsk på et højt niveau, både mundtligt og skriftligt.
  • Det
    vil være en fordel, hvis du har erfaring med internationale kunstudlån og
    logistik.

 

Vi tilbyder

  • En
    meningsfuld rolle med ansvar for et vigtigt grundlag i museets arbejde med
    kunst og samling.
  • Mulighed
    for at bringe din faglighed i spil i krydsfeltet mellem registrering,
    koordinering og vidensudvikling.
  • Et
    samarbejdende arbejdsmiljø, hvor forskellige fagligheder bidrager til
    fælles mål.
  • Mulighed
    for faglig udvikling gennem opgaver, der kræver indsigt, omhu og løbende
    samarbejde.

Stillingen er en fuldtidsstilling på 37
timer om ugen. Du refererer til Leder af samlings- og udstillingsadministrationen,
Anne Mette Thomsen.

For kandidater, der
er omfattet af overenskomsten for Dansk Magisterforening vil løn- og
ansættelsesvilkår følge overenskomsten. Startlønnen for en kandidatuddannet
ligger på 35.732 kr. pr. måned inkl. pension. Alt efter din relevante
erhvervserfaring og anciennitet vil lønnen jf. basisindplaceringen kunne være
op til 43.541 kr. pr. måned inkl. pension. Hertil kommer inkl. pension mellem
4.380 kr. og 6.803 kr. i rådighedsforpligtigelse på op til 20 timer i
kvartalet.

For kandidater, der
er ikke omfattet af overenskomsten for Dansk Magisterforening aftales lønnen på
kontraktsvilkår med et lønniveau svarende til ovenstående – dog uden
rådighedsforpligtigelsen.

 

Om ARoS Aarhus
Kunstmuseum

ARoS Aarhus
Kunstmuseum er et internationalt kunstmuseum midt i Aarhus med kunst,
udstillinger, formidling, forskning og offentlige arrangementer som centrale
aktiviteter. Museet rummer fem gallerier, en etage dedikeret til
installationskunst og en samling med mere end 8.000 værker af danske og
internationale kunstnere. ARoS arbejder for, at kunst kan inspirere, udfordre
og være tilgængelig for flere, med et internationalt udsyn og en tydelig
forankring i Aarhus. Gennem Vision 2033 har museet fokus på kunstnerisk
nytænkning, kulturel inklusion, stærke partnerskaber og bæredygtig drift.

 

Processen

Ansøgningsfrist: mandag
den 9. november 2026

Ansættelsessamtaler
afholdes onsdag den 18. november 2026

Tiltrædelse: den 4. januar
2027

 

Har du spørgsmål til
stillingen, er du velkommen til at kontakte Leder af samlings- og
udstillingsadministration Anne Mette Thomsen på 21346010 eller amt@aros.dk.

 

Vi glæder os til at
høre fra dig!