Autoriseret klinisk diætist søges pr.1.December 2026
- Virksomhed
- Rudersdal Kommune
- Postnummer
- 2840 Holte
- Ansøgningsfrist
- 16. oktober 2026
- Kontaktperson
- Jacob Lerkær
- jacle@rudersdal.dk
- Telefon
- 72683962
Vil du være med til at styrke borgernes sundhed og livskvalitet gennem ernæringsfaglig rådgivning, forebyggelse og tværfagligt samarbejde – og samtidig være vejleder for den næste generation af diætister?
Vi søger en engageret og fagligt stærk klinisk diætist i Center for Sundhed og Træning i Rudersdal Kommune. Du bliver en del af et tværfagligt team, hvor sundhedsfremme, rehabilitering og forebyggelse er i fokus.
Om jobbet
Du bliver ansat i Forebyggelsen; en del af Ambulant Genoptræning og Forebyggelse i Rudersdal Kommune. Forebyggelsen består af 4 sundhedsfaglige medarbejdere, bestående af én klinisk diætist og 3 sundhedsrådgivere.
Vi har til huse på både Teglporten i Birkerød og Skovbrynet i Holte.
Din primære arbejdsplads vil som udgangspunkt være i Birkerød.
Som klinisk diætist arbejder du med individuel diætvejledning og undervisning for borgere, der er henvist til forløbsprogrammer indenfor kroniske sygdomme som, diabetes, KOL, hjerte-karsygdomme, kræft og lænde-rygsmerter.
Stillingen giver dig mulighed for at sætte både din ernæringsfaglige viden og sundhedspædagogiske kompetencer i spil i tæt sparring med dine kolleger.
Dine primære arbejdsopgaver
- Individuel diætvejledning til borgere henvist via forløbsprogrammer for kroniske sygdomme, herunder borgere i ernæringsrisiko.
- Undervisning på mestringskurser for borgere henvist over forløbsprogrammer.
- Tværfagligt samarbejde med ergo- og fysioterapeuter, samt øvrige kolleger i Center for Sundhed og Træning.
- Praktikvejledning af studerende på uddannelsen til klinisk diætist.
- Dokumentation i KMD Nexus.
- Udvikling af ernæringsfaglige indsatser og tilbud.
- Deltage i relevante faglige netværk, ERFA-grupper, møder og temadage.
Om dig
Vi forventer at du:
- Er autoriseret klinisk diætist.
- Har erfaring fra det kommunale område, herunder arbejdet med forløbsprogrammer for borgere med kronisk sygdom samt borgere i ernæringsrisiko, eksempelvis ved kræft eller KOL.
- Kan se dig selv i vores tilgang til borgere med høj vægt med udgangspunkt i vægtneutral sundhed.
- Trives i et tværfagligt samarbejde med blandt andet sundhedsrådgivere, kostfaglig konsulent, fysioterapeuter og ergoterapeuter.
- Kan arbejde selvstændigt og træffe faglige beslutninger.
- Har erfaring med eller interesse for at være praktikvejleder for klinisk diætiststuderende.
- Har erfaring med undervisning og formidling.
- Har erfaring med geriatriske borgere.
- Er initiativrig og udviklingsorienteret og fagligt nysgerrig.
Vi tilbyder:
- En spændende og alsidig stilling med stor faglig selvstændighed.
- Et tværfagligt miljø med fokus på læring, udvikling og samarbejde.
- Faglig sparring og gode muligheder for kompetenceudvikling.
- Gode arbejdsforhold og fleksibilitet.
- Mulighed for at præge udviklingen af den ernæringsfaglige indsats i kommunen.
- Diætiststuderende fra januar 2027.
- Grundig onboarding med kollega i december.
Om Rudersdal Kommune
I Rudersdal Kommune tror vi på, at vi kun lykkes i fællesskab. Derfor er det vores mål, at alle kommunens medarbejdere og ledere i alle opgaver – og i fællesskab – arbejder for at skabe bæredygtige løsninger, der giver værdi for borgerne, virksomheden og det samfund, vi er en del af. Se vores film om Rudersdal Kommunes strategi og værdier ”Vi lykkes kun i fællesskab” HER
Ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer om ugen med tiltrædelse den 1. december 2026.
Løn og ansættelsesforhold fastsættes efter gældende overenskomst og principper om lokal løndannelse
Ansøgning, samtale og kontakt
Ansøgningsfrist 16.oktober 2027 og vi forventer samtaler i uge 43.
Hvis det har vækket din interesse, så er du meget velkommen til at sende en ansøgning og/eller kontakte diætist Lis på tlf 72683957 eller leder Jacob på tlf 72683962.
Du søger jobbet ved at klikke på knappen “Søg stilling” nedenfor.