Barselsvikar til Børnehuset Egedammen – primært til vores største børnehavebørn

Oprettet 25/09/2026 Børnehuset Egedammen
SøborgFuldtidTidsbegrænset

Er du pædagog, pædagogisk assistent, pædagogmedhjælper eller på anden måde kvalificeret til arbejdet med børn? Brænder du for arbejdet med børnehavebørn, stærke relationer og gode fællesskaber?
Så er det måske dig, vi leder efter.
I Børnehuset Egedammen søger vi en engageret medarbejder til et barselsvikariat på 37 timer om ugen med tiltrædelse den 30. oktober 2026.
Du vil primært blive tilknyttet vores største børnehavebørn, hvor du sammen med dine kolleger skal være med til at skabe en tryg, spændende og udviklende hverdag med plads til både leg, fordybelse, fællesskab og selvstændighed.

En vigtig tid i børnenes liv
De ældste børnehave år er noget helt særligt.
Børnene bliver mere selvstændige, deres relationer fylder mere, de stiller store spørgsmål til verden omkring sig, og samtidig nærmer de sig overgangen til skole.
Vi søger derfor en kollega, der har lyst til at være tæt på børnene og være med til at skabe rammer, hvor de kan udvikle sig, prøve sig selv af og opleve sig som værdifulde deltagere i fællesskabet.
Hos os handler arbejdet med de største børn ikke om at gøre børnehaven til skole. Det handler om gennem leg, relationer og meningsfulde læringsmiljøer at styrke børnenes nysgerrighed, mod, selvhjulpenhed og tro på egne evner.

Derfor skal du vælge Egedammen
Hos os bliver du en del af et fagligt stærkt fællesskab, hvor vi hver dag arbejder målrettet for at skabe de bedste betingelser for børns udvikling, trivsel, læring og deltagelse.
Vi er et integreret dagtilbud i Gladsaxe Kommune med høje faglige ambitioner, engagerede medarbejdere og en kultur, hvor samarbejde, udvikling og arbejdsglæde går hånd i hånd.

Vi arbejder blandt andet med:

  • børneperspektivet og børns deltagelsesmuligheder
  • leg og stærke børnefællesskaber
  • Low Arousal
  • visuel understøttelse
  • stærke og inkluderende læringsmiljøer
  • børns selvhjulpenhed og medbestemmelse
  • refleksion og evaluering af vores pædagogiske praksis.

Vi er optagede af vores egen positionering som voksne og af, hvordan vi gennem nærvær, tydelighed og god pædagogik skaber rammer, hvor børnene både oplever tryghed og får mod på at udforske verden.
Vi tror på, at høj kvalitet skabes, når vi lærer med og af hinanden, og når der er plads til faglig sparring, refleksion og nysgerrighed.

Vi leder efter dig, som

  • er pædagog, pædagogisk assistent, pædagogmedhjælper eller har anden relevant erfaring eller baggrund
  • har lyst til at arbejde med de største børnehavebørn
  • skaber trygge og nærværende relationer til børnene
  • har blik for både det enkelte barn og børnefællesskabet
  • kan sætte spændende lege og aktiviteter i gang og samtidig følge børnenes egne initiativer
  • kan arbejde struktureret og samtidig være fleksibel, når hverdagen kalder på noget andet
  • er nysgerrig på børnene og på det, der ligger bag deres handlinger
  • tager ansvar og bidrager aktivt til den fælles pædagogiske opgave
  • trives i et tæt teamsamarbejde
  • bidrager positivt til både det faglige og sociale arbejdsfællesskab.

Vi er ikke kun optagede af, hvilken titel der står på dit eksamensbevis. Vi er optagede af, hvad du kommer med som menneske og medarbejder, og at du har lyst til at gøre en forskel for børnene.

Vi tilbyder

  • et barselsvikariat på 37 timer om ugen
  • en hverdag primært sammen med vores største børnehavebørn
  • engagerede og fagligt nysgerrige kolleger
  • en grundig introduktion til huset og vores pædagogiske praksis
  • en nærværende ledelse tæt på praksis
  • mulighed for faglig sparring og udvikling
  • et arbejdsmiljø præget af tillid, humor og psykologisk tryghed
  • en arbejdsplads, hvor vi hjælper hinanden og løfter i fællesskab.

Har du lyst til at blive en del af vores fællesskab?
Vi ved, at børn udvikler sig bedst i trygge relationer med nærværende voksne.
Derfor søger vi ikke blot en barselsvikar, der kan løse dagens opgaver. Vi søger en kollega, som har lyst til at blive en reel del af Egedammen og bidrage aktivt til et fagligt stærkt fællesskab, hvor vi inspirerer, udfordrer og lærer af hinanden.
Kan du se dig selv i det, glæder vi os til at læse din ansøgning.

Løn- og ansættelsesvilkår
Barselsvikariatet er på 37 timer om ugen med tiltrædelse den 30. oktober 2026 og løber i barselsperioden.
Løn- og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst.
Der indhentes børne- og straffeattest i forbindelse med ansættelsen.

Ansøgning og samtaler
Vi glæder os til at modtage din ansøgning og dit CV.
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 43

Har du spørgsmål?
Du er meget velkommen til at kontakte børnehusleder Kira Thorup-Ersteiner, telefon 40 49 79 11 eller souschef Susanne Christensen, telefon 29 12 79 15 hvis du vil høre mere om stillingen eller om Børnehuset Egedammen.
Vi glæder os til at byde vores nye kollega velkommen i Egedammen.

I Gladsaxe tager vi udgangspunkt i borgernes og virksomhedernes behov og trivsel i alt, hvad vi gør. Bæredygtig velfærd og udvikling er en mærkesag for os og vi arbejder for både social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed. Med FN’s verdensmål som ramme ser vi en bæredygtig fremtid som noget, vi skaber sammen – med borgere, virksomheder, foreninger og lokalsamfundet. Du kan læse mere om vores mål i Gladsaxestrategien.

Ingen ansatte i Gladsaxe Kommune må ryge eller bruge tobaksrelaterede produkter i arbejdstiden, som for eksempel snus og vapes.

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn/identitet, seksualitet, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.