Behandlingsinstitutionen Nødebogård søger psykolog til vores interne be-handlingsskole & STU
- Virksomhed
- Behandlingshjemmet Nødebogård
- Postnummer
- 3480 Fredensborg
- Ansøgningsfrist
- 22. oktober 2026
- Kontaktperson
- Henrik Gerlufsen
- henrik.gerlufsen@regionh.dk
- Telefon
- 51249627
Når relationer og fællesskaber forandrer liv – Nødebogård behandlingsskole søger socialpædagoger Motiveres du af kreativitet, stærke fællesskaber og muligheden for at gøre en reel forskel for psykisk sårbare unge?
Er du nysgerrig, vedholdende og god til at skabe muligheder? Så er det måske dig, vi leder efter.
På Nødebogårds behandlingsskole arbejder vi hver dag for at skabe en tryg, inspirerende og udviklende skolegang for unge mellem 12 og 18 år med psykiske og sociale udfordringer.
Vores elever er normaltbegavede og har ofte diagnoser som autisme eller ADHD. Mange har tidligere haft vanskelige skoleforløb, og vores ambition er at give dem nye erfaringer med læring, relationer og fællesskab.
Vi arbejder tæt sammen med institutionens døgnafdelinger og skaber i fællesskab en helhedsorienteret indsats omkring den enkelte unge. Hos os er der kort vej fra idé til handling, og der er plads til både faglig refleksion, initiativ og humor.
Trivsel og læring går hånd i hånd. Derfor skaber vi tydelige, trygge og inspirerende rammer, hvor eleverne mødes med nærvær, respekt og nysgerrighed.
Vores arbejde bygger på et multiteoretisk fundament, hvor systemiske, narrative, kognitive og mentaliserende perspektiver supplerer hinanden. Derfor søger vi en kollega med faglig bredde, refleksionsevne og lyst til fortsat udvikling.
Din rolle – relationer, fællesskaber og meningsfulde aktiviteter
Som socialpædagog bliver du en vigtig del af et tværfagligt team, der arbejder både i og uden for klasselokalet.
Du tilknyttes en klasse med 6-8 elever, hvor du sammen med kollegerne planlægger og gennemfører aktiviteter, der skaber motivation, deltagelse og udvikling.
Du får mulighed for at bringe dine interesser og kompetencer i spil gennem praksisnære, kreative eller musiske aktiviteter. Samtidig skal du kunne navigere fleksibelt i en hverdag, hvor planer af og til må justeres. Det vigtigste er, at du formår at fastholde fokus på relationerne, elevernes ressourcer og fællesskabets muligheder.
Du bliver en central voksen i de unges hverdag og en vigtig del af den behandlingsmæssige indsats. Det kræver, at du kan skabe tillidsfulde relationer, samtidig med at du er tydelig, rolig og struktureret. Du skal kunne støtte de unge både i undervisningen, i sociale sammenhænge og i de situationer, hvor hverdagen bliver vanskelig.
Sammen med teamet bidrager du til at omsætte behandlingsmæssige perspektiver til konkret pædagogisk praksis og skabe sammenhæng mellem den unges udviklingsmål, skoleliv og øvrige hverdag.
Se video om Nødebogård HER
Vi søger dig, som
- Er uddannet socialpædagog eller har en anden relevant pædagogisk baggrund.
- Har erfaring med eller interesse for unge med psykisk sårbarhed og komplekse udfordringer.
- Har en praksisfaglig, kreativ eller musisk profil og anvender den aktivt i arbejdet med unge.
- Møder unge med nysgerrighed, tydelighed og respekt.
- Arbejder undersøgende, refleksivt og ikke-dømmende.
- Er en stærk samarbejdspartner og kommunikator i mødet med både elever, kolleger og samarbejdspartnere.
- Har erfaring med IT og dokumentation.
Det får du hos os
- En lille og overskuelig skole med høj normering og et stærkt tværfagligt samarbejde.
- En hverdag, hvor fællesskaber, traditioner og relationer er en naturlig del af læringen.
- Fast supervision, faglig sparring og psykologfaglig vejledning.
- Et trygt og humoristisk kollegafællesskab, hvor vi tager ansvar for hinanden.
- Attraktive arbejdstider i dagtimerne samt mulighed for fri i skoleferier ved ansættelse på nedsat tid.
- Frokostordning med lækker mad fra husets egne kokke.
- Gode muligheder for faglig udvikling og fordybelse.
Praktiske oplysninger
- Ansøgningsfrist: 22. oktober 2026
- Samtaler: 26. og 27. oktober 2026
- Tiltrædelse: Senest 1. december 2026
Løn og ansøgning
Løn og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst for socialpædagogisk personale, døgninst. indgået mellem Socialpædagogerne og Regionernes Lønnings- og Takstnævn (soc. pædagoger og omsorgsmedhjælpere)
Der indhentes offentlig straffeattest og børneattest.
Send din ansøgning med CV og dokumentation for uddannelse via linket nedenfor.
Er du nysgerrig?
Har du spørgsmål til stillingen eller lyst til at høre mere om Nødebogårds behandlingsskole?
Kontakt skoleleder Henrik Gerlufsen på telefon 51 24 96 27.
Vi glæder os til at høre fra dig.