BIM Specialist med fokus på Revit MEP, aUH
- Virksomhed
- Region Midtjylland
- Postnummer
- 8200 Aarhus N
- Ansøgningsfrist
- 08. november 2026
- Kontaktperson
- Erik Faurskov Møller
- Telefon
- +4540229621
Om jobbet
Vi søger en bygningskonstruktør eller byggetekniker, der arbejder struktureret, har stærk teknisk forståelse og trives med komplekse installationsmodeller – og som er superbruger i Revit MEP og erfaren bruger af AutoCAD (2D) på et højt niveau.
Dine primære opgaver bliver modellering, tegningsarbejde samt opsætning af standardfiler i Revit og AutoCAD, arbejde med installationsmodeller samt kvalitetssikring af modeller og tegninger. Herudover bidrager du til udvikling og vedligeholdelse af vores BIM- og CAD-standarder og arbejdsprocesser.
Som BIM Specialist får du ansvar for at løse aftalte opgaver og projekter og omsætte dem til konkrete løsninger i tæt faglig dialog med den BIM- og IKT-ansvarlige.
Du kommer blandt andet til at arbejde med
- opbygning, opdatering, koordinering og kvalitetssikring af Revit-modeller, herunder ARK- og MEP-modeller samt As Built-leverancer
- opdatering og rettelse af tegninger, diagrammer og el-tavler i Revit, AutoCAD m.m.
- digitalisering af eksisterende installationer
- understøttelse af kollegaer i brugen af Revit og AutoCAD
- bidrage til udvikling og vedligeholdelse af BIM- og CAD-standarder samt arbejde efter gældende Molio-tegnestandarder
- arbejde med komplekse og hospitalsspecifikke tekniske systemer, f.eks. rørpostanlæg, samt specialiserede programmer som SEE Electrical.
Vi forestiller os, at du
- er uddannet bygningskonstruktør eller byggetekniker
- har minimum 5 års erfaring med BIM, projektering og modellering
- er superbruger i Revit med særligt fokus på MEP og kan selvstændigt stå for modellering, tegningsproduktion samt opsætning af views, sheets, families, templates, parametre og sitefiler m.m.
- er en erfaren bruger af AutoCAD (2D) og kan arbejde med lagstruktur, xrefs, layouts, blocks m.m.
- har erfaring med installationsprojektering og modellering af MEP-fag, herunder VVS, ventilation, el og øvrige tekniske installationer
- har godt kendskab til Molio-tegnestandarder samt forståelse for projekteringsprocessen, model- og tegningsstruktur
- har erfaring med granskning og kvalitetssikring af modeller, tegninger og teknisk dokumentation
- arbejder struktureret, systematisk og detaljeorienteret og tager ansvar for egne opgaver
- arbejder selvstændigt og trives i tværfagligt samarbejde
- kan kommunikere på dansk, både mundtligt og skriftligt
- har let ved at sætte dig ind i nye programmer og tekniske systemer.
Det er en fordel, hvis du har erfaring med Dynamo for Revit og automatisering.
Om os
Teknisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital varetager drift og vedligeholdelse af hospitalets bygninger, tekniske anlæg, udstyr og installationer. Afdelingen rummer mange forskellige fagligheder og arbejder tæt sammen på tværs af fagområder samt med eksterne rådgivere og specialister.
Bygningsmodeller og digital dokumentation er en vigtig del af vores arbejde med projekter og danner samtidig grundlag for data i vores FM-system. Du bliver en del af Teknisk Administration, som sætter retning og rammer for BIM og IKT i Teknisk Afdeling – herunder hvordan Tegnestuen, Driftsstaben og eksterne samarbejdspartnere arbejder med modeller, tegninger og digital dokumentation i vores projekter.
Læs mere om os på vores hjemmeside www.teknik.auh.dk.
Løn og ansættelse
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest.
Stillingen er på fuld tid (37 timer/uge) med flekstidsordning.
Yderligere oplysninger
Kontakt sektionsleder Erik Faurskov Møller på tlf. 4022 9621 på hverdage mellem kl. 11:00-12:00.
For yderligere oplysninger om stillingens faglige indhold, kontakt BIM- og IKT-ansvarlig Mirela Delic, tlf. 4042 5998 eller på mail mirdel@rm.dk.
Ansøgningsfristen erd. 8. november og samtaler afhldes d. 16. november 2026.
Tiltrædelse pr. 1. januar 2026, eller efter aftale.
Arbejdsstedet er Palle Juul-Jensens Boulevard 99 – 8200 Aarhus N.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.
Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse – Medarbejder.rm.dk