Bioanalytiker søges til Afdeling for Molekylær Diagnostik, Aalborg UH

Oprettet 16/09/2026 Region Nordjylland
Aalborg ØstFuldtidFastansættelse

Om jobbet

Du vil indgå i gruppen med primære opgaver inden for oprensning, forsendelse, biobank samt hepatitis-serologi og -virologi.

Arbejdsopgaver:

  • Håndtering og registrering af prøvemateriale til diverse biobanker.
  • Hepatitisserologi og -virologi
  • Registrering af henvisningssedler i laboratoriets IT-systemer (Labka II og SLIMS)
  • Forskningsrelaterede opgaver
  • Pipettekalibrering
  • Prøvemodtagelse og oprensning af DNA til genetiske analyser

Om dig
Vi søger en omhyggelig, motiveret og selvstændig person med humor, tolerance og gode samarbejdsevner, der ønsker et job med rig mulighed for udvikling og medansvar.

Derudover ser vi gerne at du:

  • Er uddannet bioanalytiker
  • Har erfaring med laboratoriearbejde
  • Er åben, fleksibel, samarbejdsvillig og omstillingsparat
  • Er engageret og bidrager til et godt arbejdsmiljø
  • Er ansvarsbevidst og selvstændig
  • Er service- og kvalitetsbevidst over for vores rekvirenter
  • Arbejder struktureret og systematisk
  • Holder dig ajour indenfor faget
  • Værdsætter det tværfaglige samarbejde

Vi tilbyder

AfMD tilbyder et ambitiøst, lærende og anerkendende fagligt miljø. Vi har mange års erfaring med molekylær diagnostik af patienter i Region Nordjylland. Vi tilbyder arbejde på et hospital, hvor der er kort vej fra tanke til virkelighed – takket være en kultur, hvor samarbejde på tværs af faggrupper og specialer er en integreret del af hverdagen.

Derudover kan du forvente:

  • Et afvekslende og selvstændigt job med udfordringer i tæt samarbejde med det øvrige personale
  • Flextid efter gældende regler
  • Oplæring efter behov
  • Et godt arbejdsmiljø
  • Mulighed for fordybelse og faglig udvikling

Om os
I Afdeling for Molekylær Diagnostik er vi i alt 33 fastansatte fordelt på 1 cheflæge, 14 bioanalytikere og 18 kliniske akademikere.
Vi leverer diagnostiske resultater og forskning inden for cancersygdomme, sjældne genetiske sygdomme, noninvasive graviditetstest (NIPT), præimplantations genetisk test (PGT) og Personlig Medicin. Vi har særlige forskningsinteresser indenfor epigenetik i relation til bl.a. cancer og leverfibrose.
Inden for viral hepatitis har vi landets mest avancerede laboratorium med et stort antal specialanalyser. Der udføres genotypebestemmelse, helgenomsekventering og resistensbestemmelse af både hepatitis A, B, C, D og E virus.

Vil du vide mere
For yderligere information om stillingen venligst kontakt:

  • Jan Nybo, cheflæge
    E-mail: j.nybo@rn.dk – tlf. 23 99 41 12
  • Inge Søkilde Pedersen, cheflaboratoriegenetiker, professor
    E-mail: isp@rn.dk – tlf. 20 48 95 99
  • Ole Michael Kuiper-Schmidt, bioanalytiker og tillidsrepræsentant
    E-mail: o.kuiperschmidt@rn.dk – tlf. 22 65 92 88

Det praktiske

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område indgået med Danske Bioanalytikere.

Arbejdssted:
Afdeling for Molekylær Diagnostik,
Røntgen- og Scanningshuset F, Hospitalsbyen 1, 2. etage
9260 Gistrup

Arbejdstid er på 37 timer om ugen.
Ansøgning mærket ”Bioanalytiker” – vedhæftet eksamenspapirer og CV.

Ansøgningsfrist: d. 11. oktober.

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 43.

Tiltrædelse den 01.12.2026, eller efter aftale.