Bliv dagplejer hos Den Kommunale Dagpleje i Sønderborg Kommune
- Virksomhed
- Dagplejen - City Als Jylland
- Postnummer
- 6400 Sønderborg
Vil du være med til at gøre en forskel for de mindste børn i Sønderborg Kommune? Bliv dagplejer hos Den Kommunale Dagpleje i Sønderborg Kommune.
Drømmer du om et meningsfuldt og selvstændigt job, hvor du skaber trygge rammer og gode oplevelser for børn i alderen 0-3 år? Så er det dig, vi leder efter!
Sønderborg Kommune – Dagplejen søger løbende dagplejere rundt om i hele Sønderborg Kommune.
I Sønderborg Kommune – Dagplejen værner vi om, at alle børn i dagplejen, får et godt børneliv, hvor de kan trives, lære og udvikle sig både fagligt, socialt og personligt. Vi møder hvert barn med høje positive forventninger og et skarpt fokus på deres unikke udviklingspotentiale.
Netop derfor er størstedelen af alle dagplejere i Sønderborg Kommune, uddannede pædagogiske assistenter. Du skal derfor være indstillet på at tage PAU-uddannelsen, som du vil få tilbudt inden for en årrække efter ansættelse, hvis du ikke allerede har uddannelsen.
Kerneopgaven i stillingen som dagplejer, er at sikre børns trivsel og glæde gennem etableringen af et stimulerende og udviklingsorienteret læringsmiljø.
Om jobbet som dagplejer:
- Du vil få fantastiske kolleger, som er kompetente, hjælpsomme, omsorgsfulde og bringer masser af positiv energi.
- Et job med stor grad af medindflydelse og hvor du kan sætte dit eget pædagogiske præg i hverdagen, på lige præcis den måde som du ønsker det.
- En arbejdsplads, hvor der er fokus på børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse i inkluderende læringsmiljøer.
- Mulighed for at udvikle dine personlige faglige interesser.
- Løbende mulighed for faglig opkvalificering og videreudvikling.
- En fast tilknyttet dagplejepædagog, som regelmæssigt besøger dig og tilbyder sparring, rådgivning og vejledning i tæt samarbejde.
- Adgang til en gæstedagplejerordning, så du kan få fri ved behov, fx til tandlæge- eller lægebesøg.
- Et særligt skattefradrag på 65 %, som en del af din lønpakke.
- Alt nødvendigt udstyr til dit dagplejehjem, herunder højstole, puslebord, barnevogn, legetøj og en computer til både pædagogisk og administrativt arbejde.
- Hvis du ikke allerede er uddannet pædagogisk assistent, skal du være indstillet på at tage PAU-uddannelsen, som du vil få tilbudt inden for en årrække efter ansættelse.
Vi søger en, der kan nikke genkendende til følgende:
- Har faglig viden, og en naturlig interesse for børn.
- Har erfaring i arbejdet med små børn, enten gennem jobs eller dine egne børn.
- Er fleksible og omstillingsparat i en hverdag fyldt med spændende opgaver.
- Er motiveret for faglig udvikling og altid nysgerrig på at lære nyt.
- Ønsker at arbejde selvstændigt i eget hjem, samtidig med at du indgår i et udviklende kollegialt fællesskab i legestuen.
- Har gode evner til at motivere sig selv.
- Bor i et hjem med trygge, sikre og gode rammer, både indendørs og udendørs.
- Brænder for at arbejde med de mindste børn i små miljøer.
Derudover er det vigtigt, at du som dagplejer:
- Kan skabe en tryg og omsorgsfuld stemning omkring dig.
- Har personlig modenhed og et godt humør, også når tingene nogle gange spidser til.
- At du lægger vægt på samarbejde og gode relationer til forældre, kollegaer, dagplejepædagoger og ledelse.
- At du har forståelse for menneskers forskellighed, og at alle har forskellige forudsætninger i deres liv.
- At du er åben for nye tiltag og viden.
Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du er nysgerrig og gerne vil opleve stemningen i et dagplejehjem på tæt hold, eller i en legestue. Vi hjælper gerne med at arrangere et besøg hos en af vores dagplejere, så du kan få et indtryk af hverdagen og de rammer dagplejen tilbyder.
Er du derudover nysgerrig på uddannelsesdelen til pædagogisk assistent, skal du også være velkommen til at kontakte os. Ansøgere, der har en uddannelse som pædagogisk assistent vil blive foretrukket, men er ikke et krav.
En typisk arbejdsdag som dagplejer er fra kl. 6.30 – 16.15 på ugens 4 første dage, og til kl. 15.15 på fredage. Arbejdet som dagplejer kan indebære en arbejdsuge på op til 48 timer. Du opsparer gennem overenskomsten en ½ afspadseringsdag i måneden.
Der indhentes børne-, og straffeattest på den som bliver ansat, samt på øvrige hjemmeboende personer i husstanden, der er over 15 år.
Nærmere oplysning kan fås ved henvendelse til leder af dagplejen Jakob Petsch Davidsen, mobil. 27 90 68 86 – mail: Jada@sonderborg.dk, eller daglig pædagogisk leder i dagplejen, Annette Steenholdt på mobil: 20 53 72 85 – mail: acts@sonderborg.dk
Løn efter gældende overenskomst med FOA
Samtaler forventes afholdt løbende, og hver enkelt ansøgning vurderes individuelt når den afsendes til dagplejekontoret.
https://www.youtube.com/watch?v=8EzFdnQXgNs
Sønderborg Kommune – en arbejdsplads i verdensklasse
Sønderborg Kommune er et ambitiøst arbejdsfællesskab, hvor vi sammen gør en forskel og skaber et endnu bedre lokalsamfund.
Uanset om du er med til at realisere vores visioner, politiske beslutninger eller leverer kerneydelser af højeste kvalitet tæt på borgerne, bliver du anerkendt for din indsats og dit engagement.
Vi investerer i dig gennem løbende kompetenceudvikling og spot på talentet, så du udvikler dig og når dit fulde potentiale igennem et helt arbejdsliv.
Vi har modet til at vende tingene på hovedet i løsningen af både små og store udfordringer. Det giver nye perspektiver og blik for innovative løsninger.
Vi samarbejder tæt med lokale virksomheder for at fremme vækst og grøn udvikling i vores område, hvilket skaber en dynamisk og inspirerende arbejdsplads.
Vi er en arbejdsplads med høj grad af fleksibilitet, som giver plads til både karriere og fritid.
Læs Sønderborg Kommunes personalepolitiske værdier og Ledelsesgrundlag
Læs mere om Sønderborg og gå på oplevelse i lokallivet på www.sonderborg.dk