Bliv en del af et specialiseret team omkring én borger – Socialfaglige profiler søges

Oprettet 23/06/2026 Terapeut- og Socialfagligkonsulent v/Tobias Rasmussen
ÅrslevFuldtidFastansættelse

Bliv en del af et specialiseret team omkring én borger

TORA søger socialfaglige medarbejdere til et specialiseret solistprojekt syd for Odense.

Borgeren bor i egen bolig og modtager støtte gennem en fast 2:1-bemanding døgnet rundt. Vi er i gang med at opbygge et helt nyt medarbejderteam og søger derfor socialfaglige medarbejdere, som ønsker at blive en del af en meningsfuld og langsigtet indsats omkring ét menneske.

Vi forestiller os, at du er:

• Pædagog  
• Socialrådgiver  
• Socialpædagog  
• Terapeut  
• Eller har anden relevant socialfaglig eller terapeutisk uddannelse

Om opgaven:

Du bliver en del af et fast team omkring én borger og vil blandt andet arbejde med:

• Relationsarbejde og støtte i hverdagen  
• Skabelse af struktur, forudsigelighed og tryghed  
• Ledsagelse til STU, aktiviteter og aftaler  
• Planlægning og gennemførelse af meningsfulde aktiviteter og oplevelser  
• Samarbejde med myndigheder, psykiatrien og øvrige samarbejdspartnere  
• Dokumentation, statusbeskrivelser, observationer og faglige vurderinger  
• Deltagelse i tværfaglige møder og samarbejdsfora  
• Forebyggelse, håndtering og nedtrapning af krisesituationer  
• Bidrag til udvikling og evaluering af indsatsen omkring borgeren

Vi søger dig, der

• Er omsorgsfuld, nærværende og relationsstærk  
• Er robust og kan bevare en omsorgsfuld og professionel tilgang – også når situationen er vanskelig  
• Kan arbejde struktureret og loyalt inden for de aftalte rammer omkring borgeren  
• Har stærke samarbejdsevner og trives i et tæt tværfagligt samarbejde  
• Kan bevare ro, overblik og handlekraft i komplekse situationer  
• Er stabil, ansvarsbevidst og vedholdende  
• Har erfaring med faglig dokumentation, tværfagligt samarbejde og koordinering af indsatser omkring borgere med komplekse støttebehov  
• Kan bidrage aktivt til statusbeskrivelser, faglige vurderinger og samarbejdet med myndigheder, psykiatri og øvrige samarbejdspartnere  
• Formår at kommunikere faglige observationer og vurderinger klart, præcist og professionelt

Vi søger medarbejdere, som formår at kombinere en omsorgsfuld tilgang med høj faglighed og professionalisme. Medarbejdere, som kan skabe tryghed gennem relationen, bevare roen i pressede situationer og samtidig arbejde fagligt, struktureret og loyalt inden for de aftalte rammer omkring borgeren.

Erfaring fra voksenområdet, socialpsykiatrien, psykiatrien eller andre specialiserede sociale indsatser er en klar fordel.

Forudsætninger for ansættelse:

• Relevant socialfaglig eller terapeutisk uddannelse  
• Gyldigt kørekort (kategori B) og egen bil  
• Ren straffeattest  
• Godkendelse ved indhentelse af børneattest

Arbejdstid og ansættelsesvilkår

Der er som udgangspunkt tale om dag-, aften- og nattevagter samt arbejde i weekender og på helligdage.

Borgeren er altid omgivet af to medarbejdere ad gangen, og du bliver derfor en del af et tæt samarbejdende team.

Der er mulighed for både fuldtids- og deltidsansættelse, og du vil i et vist omfang have indflydelse på tilrettelæggelsen af dine arbejdstider.

Løn fastsættes efter kvalifikationer og relevant erfaring.

Om TORA

TORA er en socialfaglig virksomhed med base på Fyn. Vi arbejder med mennesker i udsatte positioner og tilbyder blandt andet kontaktpersonsordninger, bostøtte, familieindsatser, ungestøtte og specialiserede individuelle løsninger.

Vi tror på, at relationer skaber forandring. Derfor bygger vores arbejde på nærvær, faglighed, respekt og en grundlæggende tro på menneskers udviklingsmuligheder.

Hos TORA møder du en arbejdsplads med korte beslutningsveje, høj grad af tillid og et stærkt fokus på kvalitet i indsatsen. Vi lægger vægt på, at medarbejdere bliver hørt, taget alvorligt og får mulighed for at præge både deres arbejde og de indsatser, de er en del af.

Ansøgning

Ansøgning og CV sendes til: tobias@tora.nu

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Tobias Rasmussen på ovenstående mail.

Samtaler forventes afholdt i uge 30.

Arbejdssted: Syd for Odense