Bliv en del af Hele Husets tømrerhold i Nordsjælland

Oprettet 22/09/2026 Hele Huset ApS
GentofteFuldtidFastansættelse

Hele Huset ApS har i team Sydsjælland og Falster et hold, der bygger solide sommerhuse, og et, der håndterer renovering samt energioptimerende tømreropgaver. Kunder nord for København er begyndt at vise interesse for Hele Huset, og vi søger derfor en dygtig tømrer, der vil være en del af vores team Nordsjælland.

Du bliver en del af en virksomhed, der har styr på økonomi, planlægning og administration. Du skal derfor ikke have fokus på papirarbejde, men kan bruge tiden på håndværket, kunderne og pladsen.

Til at starte med forventes opgaverne primært at være i området omkring Gentofte og op mod Stenløse, Hillerød og Nivå.

Din rolle

  • Vurdere opgaver og omfang, lave timeestimater og beregne materialeforbrug

  • Udføre tømrerarbejdet med høj kvalitet, fra start til slut

  • Arbejde selvstændigt såvel som sammen med resten af holdet

  • Have god kontakt med kunderne i området

  • Skabe god stemning og professionelt samarbejde med både kunder og kollegaer

Det tror vi, kendetegner dig

  • Du er fagligt stærk med solid erfaring som tømrer

  • Du kan vurdere en opgaves omfang og træffe beslutninger, når det gælder

  • Du er stabil, troværdig og ordentlig, og kunderne stoler på dig med det samme

  • Du kan arbejde selvstændigt og tager ejerskab over dine opgaver

  • Du fungerer godt både alene og som del af et team

  • Du leverer et godt stykke arbejde – hver gang, ikke kun når nogen kigger

Det får du hos os

  • Et solidt administrativt fundament i ryggen, så du kan fokusere på håndværket

  • Frihed under ansvar og reel indflydelse på din hverdag

  • Varierede opgaver inden for energioptimering, renovering og – når mulighederne byder sig – sommerhusbyggeri

  • Løn efter overenskomst og aftale

  • Pensions- og ferieordning

  • Vi er medlem af Dansk Håndværk

Lyder det som dig?

Send din ansøgning til post@helehuset.dk. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at ringe til Jeannette på 31445519 – vi glæder os til at høre fra dig.