Bliv ledsager – gør en forskel i et andet menneskes liv

Oprettet 09/06/2026 Varde Kommune
VardeDeltidFastansættelse

Har du et smittende godt humør, er du stabil og har lyst til at skabe gode oplevelser for andre?
Så er det måske dig, vi søger som handicapledsager i Varde Kommune.

Om jobbet

Vi søger engagerede timelønnede ledsagere til borgere med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, som er bevilliget ledsageordning, jf. § 97.

Som ledsager hjælper du borgeren med at komme ud af hjemmet og få gode oplevelser. 
Det kan fx være:

  • Deltagelse i sociale arrangementer
  • Indkøb og gåture
  • Fritidsaktiviteter og sport
  • Generel støtte og tryghed undervejs

Du er med til at skabe livskvalitet og frihed for mennesker, der ikke selv kan færdes ude alene.

Borgerne er bevilliget op til 15 timers ledsagelse pr. måned, og arbejdstiden planlægges fleksibelt i samarbejde med borgeren.

Stillingen egner sig derfor rigtig godt som et fleksibelt bijob ved siden af arbejde, studie eller andet.

Vi forestiller os, at du:

  • Har lyst til at arbejde med mennesker med handicap
  • Er imødekommende og god til at skabe tryg kontakt
  • Har både fysisk og mentalt overskud
  • Er fleksibel og kan samarbejde
  • Er rummelig og respektfuld over for forskellige livsstile

Det praktiske

  • Arbejdsgiver: Borgerservice Varde
  • Løn: 162,85 kr./time + tillæg for aften og weekend ifølge gældende regler
  • Vi indhenter straffeattest ved ansættelse
  • Vi ansætter løbende

Vil du vide mere?

Kontakt Randi Bruun Kristensen, Gitte Dyhrberg eller teamleder Berit Damm på tlf. 79 94 68 00

Klar til at gøre en forskel?
Søg stillingen via linket nedenfor.