Bliv nattevagt i et stærkt fagligt fællesskab på Syrenparken

Oprettet 18/09/2026 Syrenparken
BørkopFuldtidFastansættelse

Vil du arbejde i socialpsykiatrien, hvor faglighed, samarbejde og relationer er i centrum – også om natten? Så har vi en spændende stilling til dig i natteamet på Syrenparken i Børkop.

Om stillingen:
Vi søger en uddannet pædagog til en kombineret aften-/nattevagtsstilling på 37 timer ugentligt.

Du bliver en del af et engageret natteam, hvor du sammen med dine kollegaer understøtter borgernes trivsel, tryghed og udvikling i nattetimerne.

Hvem er du?

  • Du er fagligt nysgerrig og motiveret for at arbejde rehabiliterende med borgere inden for socialpsykiatrien.
  • Du trives i et tværprofessionelt samarbejde.
  • Du bidrager aktivt med din faglighed og erfaring.
  • Du har stærke relationelle og kommunikative kompetencer.
  • Du er stabil, fleksibel og ansvarsbevidst.

Hvem er vi?
Syrenparken er en del af Socialcenter Lillebælt og et højt specialiseret botilbud for 43 borgere med psykiske sårbarheder.

Vi er en stor organisation med ca. 80 medarbejdere og en bred tværfaglig sammensætning, herunder social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker, pædagoger, socialrådgivere og ergoterapeuter.

Organisationen består af tre enheder, natteam, service og administration – og vi arbejder tæt sammen på tværs.

Du vil møde en ledelse bestående af tre afdelingsledere, to faglige ledere samt flere støttefunktioner.

Du kan læse mere om Syrenparken på vores hjemmeside Syrenparken

Du kan blive klogere på arbejdet på Syrenparken ved at se vores film Er du vores nye kollega?

Dine opgaver:

  • Understøtte sundhedsfaglige og pædagogiske indsatser i henhold til lovgivningen.
  • Skabe tryghed og stabilitet for borgerne i nattetimerne.
  • Arbejde helhedsorienteret og rehabiliterende med fokus på borgerens ønsker og behov.
  • Håndtere komplekse situationer med borgere, der kan være i kaos eller konflikt.

Vores faglige tilgang:

Vi arbejder med en rehabiliterende tilgang og anvender bl.a.:

  • LA2
  • Kognitive metoder
  • NADA
  • Ro-givende og strukturerende indsatser.

Vi tilbyder:

  • Et stærkt fagligt miljø med engagerede og erfarne kollegaer.
  • Grundig introduktion og mentorordning.
  • Løbende supervision, teammøder og faglig refleksion.
  • Gode muligheder for kompetenceudvikling

Praktisk:

  • Arbejde hver anden weekend må forventes, men vi er i proces med nye spilleregler for den gode arbejdstid.
  • Kørekort til personbil er et krav.

I Region Syddanmark skal alle stillinger slås op som fuldtidsstillinger. Dog skal det nævnes, at hvis du vælger at søge stillingen, og du ønsker en deltidsstilling, skal du skrive dette i din ansøgning.

Din ansøgning skal indeholde dokumentation for uddannelse, fyldestgørende CV og relevante bilag.

Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen.

Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i overenskomsten for: Socialpædagogisk personale ved døgninstitutioner mv., overenskomst nummer 32.38.1

Ud over startlønnen, kan stillingen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer. Hertil kommer evt. vagttillæg.

Startløn for stillinger i Region Syddanmark

Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte afdelingsleder Anne Tolstrup på tlf. 21 28 31 49

Ansøgningsfrist: Den 12. oktober 2026.
Samtaler: Afholdes løbende, senest den 14. oktober 2026.
Tiltrædelse: Den 1. december 2026 eller efter aftale.

Der indhentes reference samt offentlig straffeattest inden ansættelse. Det er en betingelse for ansættelse, at attesten vurderes tilfredsstillende.