Børnehuset Mælkebøtten søger en pædagogisk assistent

Oprettet 23/06/2026 Egedal Kommune
SmørumFuldtidFastansættelse

Vægter du faglighed og børneperspektiv højt i dit pædagogiske arbejde?

Og er du modig nok til at gøre noget vi ikke har prøvet før og se hvor det kan føre os hen og udvikle os til? 
Så har Børnehuset Mælkebøtten lige nu en ledig pædagogisk assistent stilling, hvor du har mulighed for at bidrage til det gode børneliv, hvor nøgleordet er udvikling. 

Stillingen er i vores vuggestueafdeling på 37 timer om ugen og med start fra 1. august 2026.

Vi er et 4-gruppers børnehus med en vuggestue- og børnehaveafdeling. vi er startet på en udviklingsrejse, hvor fokus bl.a. er på at skabe en fælles kultur og arbejdsfællesskab, hvor fagligheden skal være sammenhængskraften i huset.

I den kommende tid vil vi især have fokus på at styrke vores evalueringskultur, implementere SOS modellen, som arbejdsredskab i vores hverdag med henblik på at højne kvaliteten af vores praksis, Og på at grundfæste vores styrkede læreplan i den daglige praksis. Vi er et børnehus, der er meget optagede af faglighed, udvikling, ny viden og dygtiggørelse.

Mælkebøtten er en del af Område Smørum, der består af 11 børnehuse med hver deres daglige leder og en områdeleder for alle de daglige ledere. I området samarbejder og sparrer vi på tværs for at dygtiggøre os og blive klogere på vores ledelse, kvalitetsudvikle og sprede teamets kompetencer ud i alle 11 børnehuse.

 

Vi tilbyder:
– En engageret personalegruppe, der brænder for at være noget for børnene og som tør prøve nyt af i praksis
– Et stærkt sammenhold i personalegruppen – vi løfter i flok og har det godt sammen socialt 
– En aktiv og engageret forældregruppe
– En ledelse, der er tæt på praksis og vægter børnetimer på stuerne højt
– En tydelig ledelse, der sætter retning for personalet
– Tid til pædagogisk planlægning, refleksion og evaluering på ugebasis
– Mulighed for indflydelse på din hverdag

Vi søger en kollega der: 
– Hviler i og anvender sin faglighed i den pædagogiske praksis
– Er en holdspiller med gode kommunikationsevner både mundtlig og skriftligt 
– Kan fastholde fokus på kerneopgaven i en forskelligartet og varieret hverdag 
– Tør undre sig og stille sig nysgerrigt over for praksis og sætte sig selv i spil
– Har mod på at udvikle sig og har en tro på, at vi hele tiden kan blive dygtigere  
– Møder børn, forældre og personale med et smil

Løn- og ansættelsesvilkår efter overenskomst om principper om Ny Løn.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte daglig leder Peter Kern på telefon 72596951. Du er også meget velkommen til at komme på en rundvisning. 

Nyuddannede vil også komme i betragtning.
Vi afholder samtaler løbende – så skynd dig at ansøg, hvis du ønsker at blive en del af vores dejlige børnehus. 

 

Ansøgningsfrist 07.07.2026
 

Vi holder løbende samtaler.