Børnehuset og Mariendal søger to uddannede pædagoger med 37 timer med tiltrædelse den 1. december 2026.

Oprettet 08/10/2026 Børnehuset og Mariendal
Aarhus CFuldtidFastansættelse

Børnehuset og Mariendal er en del af Langenæs Dagtilbud. Dagtilbuddet består af syv afdelinger: tre vuggestuer og fire integrerede institutioner.
Mariendal er børnehaveafdelingen til Børnehusets vuggestue og har plads til 40 børnehavebørn.

Mariendal har derfor opsamlingssted i Børnehuset på Langenæs Allé, hvor børnene møder ind og bliver hentet igen om eftermiddagen. Der er busafgang hver dag klokken 08.45 og hjemkomst igen klokken 15.00 mandag til torsdag og fredag klokken 14.00.

Børnehusets vuggestue rummer 26 børn, som deler lokaler med Mariendal samt husets specialafdeling Knasten, hvor der for nuværende er syv børn, der er visiteret igennem PPR.

Alle i børnehuset og Mariendal har tilknyttet et særligt handicaptillæg til lønnen, og er derfor forpligtet ind i dette fællesskab via samarbejdet med kolleger på tværs af Børnehuset og Mariendal

Din profil:

Vi forventer, at du som pædagog i Mariendal er motiveret, og gerne passioneret for udeliv og naturpædagogik og er optaget af årstiderne og er nysgerrig på, hvordan vi kan perspektivere dette i børnehøjde. Du skal samtidig kunne lege og understøtte børns leg i naturen og være en inspirationskilde for børnene.

Vi lægger vægt på, at du er engageret i opgaven og kan være med til at omsætte Mariendals bæredygtige grundlag, pædagogiske tanker og visioner til handling.

Du skal kunne reflektere over den pædagogiske praksis, sætte pædagogikken på dagsordenen – fx legens betydning og det gode læringsmiljø – og koble teori til praksis.

Ligeledes skal du have lyst til at dele og diskutere faglige perspektiver og teorier med dine kolleger.

Vi forventer, at du er faglig nysgerrig og reflekterende i din pædagogiske tilgang, at du er vedholdende og handlekraftig og har fokus på, hvordan I samarbejder om den pædagogiske opgave i Mariendal.

Vi ser det som en naturlig del af dig, at du evner den gode anerkendende, inddragende og nysgerrige kommunikation i forhold til både børn, forældre og personale.

Faglig profil og kompetencer

  • Du er uddannet pædagog med interesse for natur og udeliv
  • Du kommunikerer tydeligt – både mundtligt, kropsligt og skriftligt
  • Du arbejder struktureret og tænker kreativt i den pædagogiske hverdag
  • Du kan trives i at arbejde selvstændigt og samtidig være en del af et team, hvor du bidrager til stærkt fagligt og socialt arbejdsmiljø
  • Du bevarer overblikket og kan holde hovedet koldt i pressede situationer
  • Du tør være eksperimenterende og afprøver gerne nye pædagogiske veje med fokus på inkluderende børnefællesskaber og et godt forældresamarbejde
  • Du er handlekraftig, vedholdende og er engageret i dit pædagogiske arbejdet
  • Du er nysgerrig og reflekterende over egen og andres praksis og bidrager aktivt til faglig sparring og udvikling

Forældresamarbejdet:

Vi ved, at et tæt og tillidsfuldt samarbejde mellem forældre og det pædagogiske personale er afgørende for barnets trivsel og udviklingsmuligheder. Derfor bestræber vi os på at møde alle forældre med imødekommenhed, nysgerrighed og respekt. Vi tror på, at dette danner grundlag for et ligeværdigt og konstruktivt samarbejde mellem hjem og dagtilbud.

Derfor skal du vælge os:

Mariendal er et unikt sted.

Vi er vilde med udelivet, naturen og alle de muligheder, den giver os.

Vi arbejder med naturdannelse og med at skabe rammer, hvor børnene kan lege, undersøge og være nysgerrige i naturen.

Vi følger børnenes initiativer og optagethed.

Vi støtter deres leg og tør eksperimentere sammen med dem.

Bæredygtighed er en naturlig del af vores hverdag. Vi arbejder med bæredygtighed både miljømæssigt – gennem blandt andet affaldssortering og vores køkkenhave – og socialt – i forhold til vores aktiviteter og børnefællesskaber.

Vi har fokus på børnemiljøet og på det at følge børnenes spor og optagethed, og vi ved det kræver, at personalet går foran og er rollemodeller, der både kan være tydelige i ord og handling.

Vi arbejder ud fra et årshjul, hvor pædagogiske temaer, aktiviteter og traditioner danner rammen for vores hverdag i Mariendal.

Sammen med Børnehusets vuggestue og specialafdeling er vi 28 kolleger, der med hver vores faglige kompetencer, kan lide at arbejde sammen med fokus på både det gode samarbejde og børnenes trivsel og udvikling.

Løn og ansættelsesvilkår:

Ansættelsen er en fuldtidsstilling på 37 timer. Du skal kunne tiltræde den 1. december 2026 eller snarest herefter. Der afholdes samtaler løbende, mens jobopslaget er aktivt og i løbet af uge 44.

Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer. I henhold til Aarhus Kommunes regler, vil der blive indhentet børneattest samt straffeattest.

Hvis du vil vide mere:

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås hos pædagogisk leder Anne Mæng.

Hvis det har din interesse, og du er nysgerrig på mere, så kontakt Anne på 53363670, eventuelt kan du ringe og aftale en rundvisning i Mariendal.

Ansøgningsfrist søndag den 25.10.2026, samtaler afholdes både løbende samt i uge 44.

Ansøgning

Klik på linket ”SØG JOB” for at udfylde og sende din ansøgning. Ansøgningen skal være os i hænde senest søndag den 25.10.2026. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.