Brænder du for børns trivsel og stærke fællesskaber? Bliv vores nye kollega på 3. årgang og SFO på Skårup Skole!
- Virksomhed
- Svendborg Kommune
- Postnummer
- 5881 Skårup Fyn
Vi søger en pædagog eller pædagogmedhjælper, der har lyst til et tæt samarbejde med både lærere, pædagoger og forældre om at skabe den røde tråd i børnenes hverdag.
Skårup Skole søger en engageret pædagog eller pædagogmedhjælper. Stillingen indebærer ca. 12 timer i skoledelen med fast tilknytning til 3.B, mens den resterende del af arbejdstiden ligger i vores SFO. Stillingen er på 32 timer og med opstart 1. august 2026.
Om stillingen
Hos os vægter vi det professionelle samarbejde højt. I denne stilling bliver du en central del af et team, der arbejder tæt sammen på tværs af faggrænser. I skoledelen er din primære base 3.B, hvor du samarbejder med lærerne om klassens struktur. Samtidig får du en vigtig opgave med at understøtte det store fællesskab på tværs af hele årgangen.
Når skoleklokken ringer ud, skifter du arena til SFO’en, hvor du i samarbejde med det øvrige pædagogiske personale skaber rammerne for det gode fritidsliv. Gennem hele dagen vægter vi et tæt, åbent og tillidsfuldt samarbejde med forældrene, da de er vores vigtigste medspillere i børnenes trivsel.
Dine primære opgaver:
- Tæt holdsamarbejde: Du indgår i et tæt, ligeværdigt og dialogbaseret samarbejde med både lærere og pædagoger omkring årgangens og klassens pædagogiske retning.
- Inddragende forældresamarbejde: Du har lyst til at opbygge gode relationer til forældregruppen og bidrager til en konstruktiv dialog om børnenes trivsel og udvikling i hverdagen.
- Styrke årgangs-fællesskabet: Du har blik for relationerne på tværs af klasserne og skaber i samarbejde med dit team aktiviteter, der ryster hele årgangen sammen.
- I skoledelen: Understøtte trivslen, skabe struktur og yde pædagogisk støtte i klasserummet omkring 3.B.
- I SFO’en: Sætte gang i pædagogiske aktiviteter, lege og kreative projekter, der styrker børnenes sociale fællesskaber i fritiden. Herunder også forberedelse og planlægning af arrangementer og aktiviteter samt deltagelse i SFO-møder
- Relationskompetence: Du er en nærværende og positiv voksen
- Udvikling og samarbejde: Være en positiv medspiller i forhold til at udvikle SFO’en på Skårup Skole i samarbejde med de øvrige medarbejdere. Du er fleksibel og har fokus på at vi sammen skal løse opgaverne.
- Praktiske opgaver: Varetage gårdvagter i indskolingen og tager del i de praktiske opgaver i løbet af dagen
- Selvstændighed og engagement i opgaveløsningen:Du kan arbejde selvstændigt og struktureret. Du bringer dine ideer i spil, og du evner at evaluere sammen med dine kolleger.
Vi forestiller os, at du:
- Er uddannet pædagog gerne med erfaring som skolepædagog, eller har solid erfaring som pædagogmedhjælper.
- Ser værdien af et godt samarbejde – både med kolleger, ledelse og forældre.
- Har blik for både det enkelte barns behov, klasserummet og de store gruppedynamikker på en hel årgang.
- Kan omstille dig hurtigt mellem den strukturerede skoledag og SFO’ens friere rammer.
Vi tilbyder:
- Et stærkt og forpligtende professionelt fællesskab med fokus på samarbejde og børnenes samlede trivsel.
- En engageret forældregruppe, der bakker op om skolens og SFO’ens liv.
- En varieret og spændende arbejdsuge med tætte relationer til både børn og voksne
Om os
Vi tilbyder en arbejdsplads med højt til loftet, engagerede kolleger og en forældregruppe, der bakker op om skolen. Her er plads til at afprøve nye idéer, og vi støtter hinanden i hverdagen.
På Skårup Skole tilbyder vi mangfoldige læringsmiljøer. Det er vigtigt for os, at eleverne oplever, at de udvikler sig fagligt og socialt og har mulighed for at deltage i og bidrage til fællesskabet. Vi arbejder for, at alle elever oplever, at de lykkes. Vi møder vores elever der, hvor de er og udfordrer dem tilpas i forhold til deres faglige og sociale udviklingspotentiale. Eleverne skal motiveres af den daglige undervisning, så de bliver ved med at være nysgerrige, har lyst til læring og mod på livet.
På Skårup Skole tror vi på dialog og medindflydelse. Alle stemmer har værdi, det gælder elever, forældre og medarbejdere. Vi er sammen om at lave skole.
Både de små og store fællesskaber vægtes højt på Skårup Skole. Vi har venskabsklasser, fællessamlinger, emneuger på tværs, legepatrulje med mere.
Vi er en folkeskole i Svendborg Kommune. Skolen har lige nu 293 elever fra 0.-9. klasse. Skolens størrelse betyder at alle kender alle og det bliver derfor helt naturligt, at vi tænker hele skolen som en samlet enhed.
På Skårup Skole er der også et visiteret tilbud for socioemotionelle børn fra 0.-6. klasse.
Elevtallet er støt stigende, da tilflytningen til Skårup er tiltagende. Der er stor opbakning til skolens SFO. Næsten alle elever i indskolingen er tilmeldt skolens SFO – det er omkring 100 børn.
Skårup Skole er en del af et lokalområde, som er kendetegnet ved et aktivt foreningsliv med mange ildsjæle og naturskønne omgivelser. Skårup Skole vægter samarbejdet med lokalsamfundet højt og derfor bruges skolen også af mange borgere i lokalsamfundet, både til undervisningsmæssige og kulturelle formål.
Læs mere om Skårup Skole på: skaarupskole.aula.dk
Om Svendborg Kommune
Svendborg Kommune er i vores øjne en arbejdsplads af en helt perfekt størrelse: Vi er små nok til at være tæt på hinanden i et varmt uhøjtideligt fællesskab med korte kommandoveje og uden skjulte dagsordner. Og vi er store nok til at have god plads til ambitioner, høj faglighed og rige muligheder for udvikling.
Vi holder af hverdagen og insisterer på, at det skal være rart at gå på arbejde. Vi har travlt, men ikke for travlt til at hjælpe hinanden.
Vores værdier findes ikke kun på papiret, vi bruger dem faktisk som kompas hver dag. Vi møder hinanden i øjenhøjde, i dialog og med tillid, og sammen skaber vi en tryg ramme, hvor vi alle kan løse vores opgaver selvstændigt, fleksibelt og ansvarligt.
Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastansættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.
Stillingen forventes besat d. 1. august 2026.
Hvis du vil vide mere:
For yderligere oplysninger om stillingen bedes du kontakte skoleleder Dorthe Boe Christensen på tlf. 20 46 41 96 eller på mail: dorthe.teresia.christensen@svendborg.dk
Ansøgning
Vi ser frem til at modtage din ansøgning med tilhørende relevante bilag.
Ansættelsessamtaler afholdes onsdag d. 25. juni 2026 fra kl. 15.00
Svendborg Kommune har røgfri arbejdstid. Vi ønsker, at røgfri arbejdstid skal bidrage til et sundt arbejdsmiljø for alle medarbejdere.
Velkommen til Svendborg – Øhavets hovedstad!
Svendborg har en suveræn beliggenhed midt i den skønneste natur, på kanten af det Sydfynske Øhav og med en mini-metropol, der byder på det hele. Vi tøver ikke, når vi med stolthed kalder Svendborg for Fyns kulturhovedstad. Vi har en charmerende bymidte og livlig handelsby med teatre og museer samt et rigt foreningsliv. Vores dagtilbud og folkeskoler er i top og med særligt fokus på bevægelse og sport, og vi har flere videregående uddannelser, som snart samles i et attraktivt uddannelsesmiljø ved havnen. Svendborg er placeret midt i landet med en halv time til Odense og under to timer til København og Århus. Svendborg er med sine ca. 60.000 indbyggere Fyns andenstørste kommune.