Brænder du for fodbold og fællesskab? Er du god til at skabe tillidsfulde og trygge relationer til unge? Og vil du være med til at styrke fællesskabet på vores kommende 8. årgang?

Oprettet 09/05/2026 Furesø Kommune
FarumFuldtidFastansættelse

Hvis svaret er JA, så har du nu muligheden for at blive en del af et fantastisk team omkring vores 8. årgang efter sommerferien. På Lyngholmskolen i Farum søger vi med en stjernekikkert efter DIG, der vil være med til at skabe den bedste skoledag for vores elever og aktivt arbejde med at skabe trygge inkluderende læringsmiljøer.

Vi søger en klasselærer til én af vores to almenklasser på 8. årgang. 

Du skal være læreruddannet med linjefag i dansk og idræt. Hvis du kan læse engelsk, vil det være et plus, men ellers er vi åbne ift. øvrige fagkombinationer.

På Lyngholmskolen indgik vi i 2024 et samarbejde med Fonden Akademiet Fodbold Fulton, hvilket betød, at vi på vores nuværende 7. årgang oprettede en klasse, hvor interessen for fodbold er i højsædet, og hvor fodbold og bevægelse bruges aktivt som redskaber til at skabe trivsel og faglig motivation for eleverne. Efter sommerferien vil eleverne i denne klasse blive integreret i de større klassefællesskaber på årgangen, og fodboldkonceptet med mulighed for to ugentlige træningspas i skoletiden samt kampe i weekenden fortsætter for en mindre gruppe elever. Det er derfor vigtigt, at du har interesse for fodbold, for det er nemlig dig og en kollega, der sammen skal varetage fodboldtræningen og deltage til kampe. 

Du skal være relationelt stærk, have øje for elevernes ressourcer og være motiveret for at arbejde målrettet med trivsel og trygge fællesskaber. 

Herudover skal de kunne se værdien i et tæt teamsamarbejde, da du kommer til at arbejde tæt sammen de øvrige voksne på årgangen. I de fleste fag vil der være mulighed for at være to voksne i hver af de to 8. klasser, så der vil være fokus på at skabe differentiering i opgaverne. Det er derfor også et krav, at klasseteamet arbejder tæt sammen om indhold, organisering og udvikling.

Stillingen er en fuldtidsstilling med ansættelse pr. 1. august 2026.

Løn og ansættelse

Løn og ansættelse sker efter gældende overenskomst. I Furesø Kommune er der en generel politik om, at der ved ansættelse på børne- og ungeområdet indhentes straffe- og børneattest. Lyngholmskolen vil også anmode om tilladelse til at indhente reference.

Ansøgning

Ansøgning og CV med relevante bilag skal være os i hænde senest søndag d. 31. maj kl. 23.59. Vi afholder ansættelsessamtaler mandag d. 1/6 fra kl. 15.00 og tirsdag d. 2/6 fra kl. 14.00.

Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte afdelingsleder Pia Ahrenfeldt på telefon 7216 5317.

Bedste hilsner

Team 8, Lyngholmskolen

 

Praktisk

Der indhentes referencer fra tidligere ansættelsesforhold, hvis du kommer i betragtning til stillingen.

I Furesø Kommune sker løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og ud fra principperne i Ny Løn.

 

Job i Furesø? Kom og vær med!
I Furesø skaber vi løsninger sammen. Med kolleger på tværs af organisationen. Med brugere og borgere – ja med alle, vi er kommune for.
Fællesskaberne er vores svar på de udfordringer, vores velfærdssamfund står foran i de kommende år, hvor flere får brug for velfærdsydelser og over længere tid. Og hvor nye ideer derfor skal forny den service, vi yder.

Derfor giver vi plads til mødet mellem fagene og mellem mennesker, for det er her, innovationen opstår. Vi koordinerer med hinanden på tværs af titler og fagligheder, og vi holder godt styr på den daglige drift for at skabe sammenhæng for vores borgere. Vores hverdag har fokus på nærvær fremfor fravær på en sund arbejdsplads med røgfri arbejdstid. Så kom og vær med. Vi har også plads til dig.