Butikschef søges til Den Kinesiske Købmand Ballerup

Oprettet 30/09/2026 Den Kinesiske Købmand BAL
BallerupFuldtidFastansættelse

Hvad kan du glæde dig til?

Som butikschef hos Den Kinesiske Købmand får du ansvar for din egen butik og mulighed for at sætte dit præg på hverdagen.

Du bliver en del af en virksomhed i udvikling, hvor der er kort fra idé til handling, og hvor dine input bliver taget seriøst.

Du får:

  • Ansvar for din egen butik med indflydelse på drift, salg og kundeoplevelser.

  • Et team på ca. 5-10 medarbejdere, som du skal lede, motivere og udvikle.

  • Tæt samarbejde med virksomhedens ejere og øvrige afdelinger.

  • En aktiv og varieret hverdag med fokus på både mennesker, produkter og resultater.

  • Mulighed for at bidrage til udviklingen af vores butikskoncept og vokse med virksomheden.

Dine vigtigste ansvarsområder

Drift og resultater

  • Sikre en velfungerende butik med fokus på salg, varebestilling og godt købmandskab.

  • Planlægge og prioritere den daglige drift samt sikre, at butikkens standarder og procedurer overholdes.

Ledelse og udvikling

  • Lede, motivere og udvikle dit team.

  • Skabe et positivt arbejdsmiljø med tydelige forventninger og godt samarbejde.

  • Varetage vagtplanlægning og deltage i rekruttering af nye medarbejdere.

Kundeoplevelser og salg

  • Gå forrest i at skabe inspirerende kundeoplevelser og høj kundeservice.

  • Udvikle teamets produktviden og evne til at rådgive kunderne.

  • Bidrage til salgsfremmende aktiviteter og butikkens udvikling.

Du er en synlig og aktiv leder, der trives tæt på både kunder og medarbejdere. Omkring 80 % af din arbejdstid foregår i butikken, mens de resterende 20 % er afsat til planlægning, administration og øvrige ledelsesopgaver.

Hvem er du?

Vi søger en engageret leder med erfaring fra detailhandel, som motiveres af at skabe resultater gennem mennesker.

Måske er du allerede butikschef, souschef eller assisterende butikschef og klar til næste skridt.

Vi lægger vægt på, at du:

  • Er selvstændig, initiativrig og tager ansvar.

  • Er struktureret og bevarer overblikket, også når der er travlt.

  • Er en positiv og professionel rollemodel, der møder andre med respekt og ro.

  • Kan motivere medarbejdere, prioritere opgaver og uddelegere ansvar.

  • Er fleksibel, nysgerrig og omstillingsparat.

  • Har en oprigtig interesse for asiatisk madlavning og er motiveret for at udvikle din produktviden, så du kan gå forrest i kundeservicen.

  • Taler og skriver både dansk og engelsk.

Du behøver ikke være ekspert i asiatiske fødevarer fra første dag, men du skal have lysten til at blive det.