Caterelev

Oprettet 28/09/2026 SCU
SkanderborgFuldtidFastansættelse

SCU søger elev: Gastronom med speciale i smørrebrød/catering (caterelev)

 

Vi søger en caterelev til vores kantine på SCU.

 

Har du en passion for at lave mad? Og drømmer du om en elevstilling, hvor du kommer med i alle områder i køkkenet med produktion af mad til buffet, sandwich, bagværk, salater m.v. Kan du se fordelene ved at blive oplært i en organisation, hvor du er omgivet af engagerede kolleger, der brænder for at tilbyde lækre og varierede menuer til vores elever, kursister og ansatte? 

 

OM JOBBET
Som caterelev hos os kommer du omkring alle de funktioner, der ligger i køkkenet. Derudover har vi en række faste arrangementer over et skoleår, som du også bliver en del af, fx gallafest, dimission og åbent hus. Vi laver så vidt muligt det meste fra bunden efter sæsonens råvarer. Du vil også opnå stor erfaring i bageriets univers. Du skal undervejs på 3 obligatoriske skoleophold.

 

Vi er 7 medarbejdere i køkkenet, bl.a. kokke og ernæringsassistenter, som alle står klar til at bidrage til din uddannelse og læring hos os. 

 

HVEM ER DU?

Du har enten bestået grundforløbet eller ønsker ny mesterlære, og så kan du se dig selv i disse punkter:

  • Du er fleksibel og mødestabil
  • Du er serviceminded og smilende
  • Du er ansvarsbevidst og engageret 
  • Du har lyst til at arbejde i et miljø med mange unge mennesker
  • Du er teamplayer

VI TILBYDER

Hos os får du en uddannelse i en spændende organisation, hvor ikke 2 dage er ens. Du vil få stor frihed under ansvar med mulighed for at udfolde dine kreative evner. Vores hverdag er både afvekslende og fuld af spændende opgaver og i mere faste rammer med rutineprægede opgaver. 

 

Vi tilbyder et positivt og levende arbejdsmiljø med fokus på kvalitet, godt samarbejde, og så sætter vi pris på en åben og uformel omgangstone. 

Vi er stolte af vores arbejdsmiljø, der får topkarakterer i trivselsmålinger: Det særlige ved SCU er ikke, at institutionen i et enkelt år har brillieret med en fremragende trivselsrapport, men at skolen gennem mange år i gentagne målinger formår at fastholde det høje niveau. Hos Aspekt R&D A/S (…) vi vil vove den påstand, at der næppe findes en ungdomsuddannelsesinstitution i Danmark med så kontinuerligt positive resultater, som det er tilfældet på SCU. Ikke alene formår skolen at fastholde et fremragende trivselsmiljø, men ved en benchmarking af tre ud af fire overordnede nøglespørgsmål har skolen i år opnået indeks 100, hvilket vil sige det bedste resultat igennem de seneste tre målinger, og medarbejderne har i år i tre ud af fire spørgsmål givet karakterer over 10 på 7-trinsskalaen.

 Se film om SCU

Vi prioriterer et sundt arbejdsliv og fællesskab, og du kan blandt andet deltage i padel, groove dans, kollega-keramik eller korsang. Vi tilbyder også mulighed for en attraktiv frokostordning.

 

Ansættelse og løn følger organisationsaftalen (Medst. 090-25) og fællesoverenskomsten (Medst. 021-026) mellem Skatteministeriet og 3F. 

SEND OS EN SIDE AF DIG

Vi glæder os til at høre fra dig. Vi vil gerne høre, hvem du er, hvad du brænder for og hvorfor et job som caterelev hos os er lige dig.

 

Send din ansøgning og dit CV til os senest den 19. oktober 2026 via linket.

 

Vi holder samtaler løbende, så send din ansøgning hurtigst muligt.

 

Tiltrædelse: Gerne 1. marts 2027 – vi venter meget gerne på den rette.

Vi ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

 

YDERLIGERE OPLYSNINGER
Ønsker du yderligere oplysninger om SCU og stillingen, er du velkommen til at kontakte kantineleder Torben Mølgaard på telefon 20 98 33 17 eller mail: tm@scu.dk.