Civil efterretningsanalytiker (fuldmægtig) til Efterretningsregimentet, Varde
- Virksomhed
- Varde kaserne
- Postnummer
- 6800 Varde
Ved Intelligence Fusion Centre får du, som analytiker, muligheden for at dyrke og styrke dine analytiske evner inden for efterretningsanalyse. Arbejdet med efterretningsanalyse og udgivelse af temabaserede produkter bidrager til en bedre forståelse for modstanderens enheder, truslen for Hærens enheder og en fokusering af enheds- og samvirkeuddannelse ved Hærens enheder.
Om os
Intelligence Fusion Centre er en del af 2. Military Intelligence bataljon ved Efterretningsregimentet. Vi er en organisation, som består af både militære og civile medarbejdere.
Vi er et videns- og analysecenter, som udover at forestå den efterretningsmæssige understøttelse af Hærkommandoen, dagligt bearbejder informationer fra forskellige klassificerede og ikke-klassificerede netværk og udarbejder efterretningsprodukter (INTSUM, SUPINTREP, briefinger, temabaserede notater m.m.) til støtte for Hærens uddannelse, styrkeudvikling og omstrukturering samt potentielt kommende missioner og beredskabsenheder på det taktiske niveau.
Vi er en arbejdsplads præget af stor faglig stolthed, analytisk kapacitet, gode interne relationer kollegerne imellem, tid til grundighed, vekslende opgaver og plads til udvikling og uddannelse af den enkelte medarbejder.
Om stillingen
Stillingen indgår i en såkaldt landegruppe, som kontinuerligt skal levere detaljerede informationer og skriftlige produkter rettidigt og af høj kvalitet. Den primære opgave er at udarbejde efterretningsanalyser til støtte for udsendte enheder og hjemlige myndigheder.
Derudover er der løbende selvstændigt koordination med øvrige områdespecifikke kolleger samt eksterne samarbejdspartnere i Hærens enheder og ved blandt andet brigaderne, Forsvarets Efterretningstjeneste og Hærkommandoen.
Vi tilbyder en stilling i et dynamisk operativt miljø med en uformel omgangstone samt engagerede og dedikerede kolleger. Vi lægger stor vægt på et godt arbejdsmiljø samt gode muligheder for personlig udvikling.
I forbindelses med din onboarding gennemføres et kompetenceudviklingsforløb, som omfatter selvstudie, sidemandsoplæring samt gennemgang af diverse kurser og uddannelser, nationale såvel som internationale.
Størstedelen af opgaverne foregår på kontoret, men der vil ligeledes være enkelte rejseaktiviteter i form af diverse kontakt- og uddannelsesbesøg i ind- og udland.
Om dig
Du har en akademisk uddannelse på kandidatniveau. Det kan både være områdespecifikke uddannelser som eksempelvis kandidat i russisk eller mere generalistprægede uddannelser såsom historie, statskundskab, internationale studier eller lignende. Stærke analytiske evner og interesse for internationale sikkerhedsproblematikker er dog en forudsætning.
Det er først og fremmest det analytiske, vi leder efter, men har du allerede kendskab til Forsvaret eller har forrettet militær tjeneste, er det en fordel, men ikke et krav.
Du arbejder struktureret og kan se igennem en opgave og de forskelligrettede afhængigheder og strategiske hensyn. Du kan gribe og lande opgaver på egen hånd og formår at bevare overblikket, når det går stærkt. Du er dygtig til at skrive og kommunikere klart, præcist og korrekt både skriftligt og mundtligt. Arbejdssproget er dansk, dog udgives alle skriftlige produkter som udgangspunkt på engelsk.
Personligt er du rolig og tillidsvækkende og går positivt til dine opgaver. Sidst, men ikke mindst, værdsætter og bidrager du til et godt arbejdsmiljø med plads til smil og kollegialt fællesskab.
Har du sprogmæssige kompetencer inden for russisk, er det ligeledes en fordel, men ikke et krav.
Ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og en række akademikerorganisationer for akademikere i staten (Akademikeroverenskomsten).
Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Arbejdsstedet er i Varde.
Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Kontakt og ansøgning
Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte major Christian Winther på telefon 7282 9645 eller mail EFR-2B-110A@mil.dk. (Træffes ikke i perioden fra den 6. juli 2026 til og med den 2. august 2026.)
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Stinne Strøjr Hansen på telefon 2023 9031. (Træffes ikke i perioden fra 29. juni 2026 til og med 10. juli 2026. Du kan kontakte min kollega Katrine Glyngbo på telefon 3266 5542 i denne periode).
Ansøgningsfristen er den 9. august 2026 og samtaler forventes afholdt i forlængelse heraf. Stillingen er til besættelse den 1. oktober 2026 eller efter aftale.
Du søger stillingen via linket, og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis. Vær opmærksom på, at bilag skal tilføjes i PDF-format.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Om efterretningsregimentet
Efterretningsregimentet opstiller, uddanner og udsender enheder og enkeltpersoner, som indsamler informationer om modstanderen på kamppladsen. Efterretningsregimentets specialister bearbejde de indsamlede informationer, så Hærens chefer få det bedst mulige grundlag til at træffe beslutninger om militære operationer.
Efterretningsregimentet har ansvaret for Hærens udvikling af det efterretningsmæssige område samt uddannelsen af efterretningsspecialister til hele Hæren, ligesom regimentet forestår Conduct after Capture i forsvaret. Endvidere uddanner Efterretningsregimentet værnepligtige med henblik på at friske de eksisterende enheder.
Efteretningsregimentet består af to bataljoner, en tjenestegrensafdeling samt en regimentsstab.
Tilflytterservice i Varde og Esbjerg.
Efterretningsregimentet har et tæt samarbejde med Varde og Esbjerg Kommuner vedrørende bl.a. tilflytterservice. Med udgangspunkt i dit/jeres behov og ønsker, tilpasser vi støtten i forhold til partnerjob, skole og bolig m.v.
Samarbejde med Varde og Esbjerg Kommuner
Varde Kommune har en række tilbud til tilflyttere, herunder bistand til bolig og job. Der er mulighed for sparring på jobsøgning og formidling af CV til en række virksomheder. I Varde Kommune har partneren mulighed for at komme til samtale ved udvalgte private og offentlige virksomheder, når der er et match på kvalifikationer. Tilflyttere med ansættelse samt pendlere har derudover fortrinsret til en række lejeboliger i Varde kommune
Esbjerg Kommune har et program for medflyttende partnere med bl.a. sparring på jobsøgning og formidling af CV til en lang række virksomheder. Ligeledes formidles kontakt til private udlejere af lejeboliger. Tilflyttere med ansættelse kan skrive sig op på venteliste hos boligforeningerne i Esbjerg Kommune og rykke frem i køen til lejligheder.
Læs mere om, hvad tilflytterservice kan gøre for dig/jer på www.esbjerg.dk/ny-i-esbjerg og www.livetmodvest.dk.
Du er meget velkommen til at kontakte bosætningskonsulenterne i Varde Kommune Nadia Steinicke på 3034 4625 og Jens N. Pedersen på 2465 7189 eller på mail bolo@varde.dk. Bosætningskoordinator i Esbjerg Kommune Pia Enemark kan kontaktes på 2047 3206 eller på internationalhouse@esbjerg.dk.