Compliance medarbjeder
- Virksomhed
- TEAMSAFETY ApS
- Adresse
- Rynkevangen 1, 4400 Kalundborg
- Ansøgningsfrist
- 28. december 2026
- Antal stillinger
- 2
- Kontaktperson
- Cecilie Junge
- job@teamsafety.dk
- Telefon
- 70251700
Compliance medarbejder til adgangs- og dokumentkontrol i Hillerød
Vil du være den, der sikrer, at de rigtige mennesker får adgang, og at dokumentationen er i orden? TeamSafety søger en grundig og serviceminded compliancemedarbejder til en fast fuldtidsstilling hos en kunde i Hillerød, med dagarbejde mandag til fredag.
Du bliver en del af den daglige adgangs- og dokumentkontrol, hvor medarbejdere, entreprenører og gæster skal have deres dokumentation i orden, før de får adgang til arbejdspladsen.
En arbejdsdag med både mennesker og detaljer
Du hjælper med adgangsanmodninger, kontrollerer dokumenter og opretter personprofiler og adgangskort. Nogle henvendelser kan løses med det samme, mens andre kræver, at du indhenter oplysninger og følger sagen til dørs.
Dine opgaver omfatter blandt andet:
· Kontrol af identitet, virksomhedsoplysninger og relevant dokumentation, herunder RUT-registrering samt arbejds- og opholdstilladelser.
· Oprettelse og vedligeholdelse af personprofiler og adgangsrettigheder.
· Produktion og administration af ID-, gæste- og adgangskort.
· Opfølgning på manglende eller udløbende dokumentation.
· Hjælp og vejledning ved personlige, telefoniske og skriftlige henvendelser.
Du samarbejder med kundens afdelinger og den lokale vagtfunktion. Du skal kunne møde folk venligt og samtidig holde fast i de gældende krav, også når nogen har travlt.
Hvem er du
Du arbejder struktureret, er opmærksom på detaljer og følger op på dine opgaver. Du er tryg ved at bruge IT og kan sætte dig ind i nye systemer og arbejdsgange.
Du behandler personoplysninger og fortrolig dokumentation ansvarligt og diskret.
Du kan eksempelvis have erfaring fra administration, reception, HR, kundeservice eller adgangskontrol. Kendskab til compliance og dokumentkontrol er en fordel, men du behøver ikke kende alle opgaverne på forhånd. Vi sørger for grundig oplæring.
Derudover skal du:
· Kunne kommunikere på dansk og engelsk, både mundtligt og skriftligt.
· Have kørekort og egen bil, da stillingen indebærer kørsel til oplæring og til andre complianceposter.
· Kunne fremvise en ren straffeattest.
Det tilbyder vi
Hos TeamSafety får du en fast fuldtidsstilling med selvstændigt ansvar, grundig oplæring og løbende faglig sparring. Du får en hverdag, hvor du både arbejder administrativt og hjælper mennesker. Lønnen er efter overenskomst.
Arbejdstiden er mandag til fredag kl. 06.00–14.00. Ved arbejde på andre complianceposter kan arbejdstiden variere.
Dit primære arbejdssted er i Hillerød, men der kan efter behov være arbejde på complianceposter i andre byer. En del af oplæringen foregår i Kalundborg, hvorefter du bliver introduceret til de lokale forhold hos kunden i Hillerød.
Vil du være med
Send dit CV og en kort ansøgning til job@teamsafety.dk senest 1. december 2026. Fortæl gerne, hvordan din erfaring passer til opgaven.
Vi holder samtaler løbende og ønsker stillingen besat snarest muligt.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte TeamSafety på 70 25 17 00.
Vi glæder os til at høre fra dig.