Compliance og ESG Manager søges til Eva Trio

Oprettet 04/08/2026 HiTalento ApS
København KFuldtidFastansættelse

Hos Eva Trio søger vi en proaktiv, struktureret og selvstændig Compliance og ESG Manager, der kan sikre, at vores virksomhed fortsat lever op til alle relevante lovkrav inden for produktsikkerhed og ESG.

Stillingen er for dig, der trives i krydsfeltet mellem produktsikkerhed, lovgivning og forretning, og som brænder for at omsætte komplekse krav til konkrete løsninger på tværs af organisationen.

Din rolle:

Du får det overordnede ansvar for at videreføre vores veludviklede og veldrevne complianceområde og bliver den drivende kraft bag implementeringen af gældende og kommende lovgivning, ESG og dokumentationskrav.

Du trives med projektledelse, tager naturligt ejerskab og sikrer, at nye krav omsættes til robuste processer og forankres i organisationen.

Dine primære arbejdsopgaver:

  • Planlægge og koordinere testforløb på FCM og elektroniske produkter, og sikre korrekt og valid dokumentation (overensstemmelseserklæringer og testrapporter) i samarbejde med leverandører og testinstitutter

  • Drive implementering af gældende og ny lovgivning i organisationen indenfor produktsikkerhed og ESG (REACH, elsikkerhed, GPSR, FCM, EUDR, PPWR, ECGT m.fl.), samt sikre fremdrift heraf

  • Vedligeholde compliance- og ESG-data i virksomhedens PIM-system.

  • Rådgive og understøtte organisationen i compliance-og ESG-relaterede spørgsmål

  • Drive virksomhedens FSC- og GRS/RCS-certificeringer samt myndighedskontrol, herunder sikre løbende efterlevelse af standardkrav og forankring af krav på tværs af organisationen.

  • Sikre ansvarlig leverandørstyring via vores AMFORI medlemskab

  • Onboarde og oplære organisationen i compliance- og ESG-krav på tværs af funktioner og organisatoriske niveauer.

  • ESG-rapportering såsom udarbejdelse af Klimaregnskab (scope 1, 2 & 3), LCA-validering og UNGC’s COP.

Din profil:

Vi leder efter en generalist med en bred complianceprofil og forståelse for ESG-initiativer, certificeringer og dokumentation, der trives med at arbejde på tværs af fagområder og kan omsætte komplekse lovkrav og standarder til praktiske løsninger.

Du arbejder analytisk, kritisk og pragmatisk, kommunikerer klart og motiveres af at drive projekter på tværs af organisationen og leverandørkæden. Et stærkt etisk kompas og fokus på ansvarlig forretningspraksis er en naturlig del af din tilgang.

Du…

  • Har erfaring med produkt compliance, dokumentation, test, certificeringer og implementering af lovgivning i praksis

  • Er handlingsorienteret og har erfaring med at implementere processer og drive projekter fra start til slut

  • Er struktureret og arbejder systematisk med dataindsamling, dokumentation og datavalidering

  • Arbejder selvstændigt og driver området på tværs af organisationen.

  • Trives med indirekte ledelse og samarbejde med mange interessenter

  • Kan forankre og formidle komplekse krav, procedurer og lovtekster i organisationen

Det er en fordel hvis du har erfaring med…

  • Fødevarekontaktmaterialer (FCM)

  • Indirekte ledelse og projektledelse

  • Certificeringer, auditering og myndighedskontrol

  • RCS/GRS og FSC-standarden

  • Implementering af lovkrav og dokumentationskrav

Hvad tilbyder vi?

For den rette kandidat er der mulighed for at sætte et markant aftryk på, hvordan Eva Trio arbejder med produkt compliance og ESG fremadrettet.

Du bliver virksomhedens faglige ekspert inden for compliance samt ESG og får stor indflydelse på, hvordan Eva Trio arbejder med produktansvar, dokumentation og implementering af ny lovgivning. Rollen giver en høj grad af frihed, ansvar og mulighed for at præge både processer og beslutninger.

Vi er engagerede i at skabe en inkluderende arbejdsplads, hvor diversitet værdsættes, og hvor alle føler sig velkomne.

Vi driver en sund forretning, hvor værdier som integritet og passion lever i hverdagen. Vi prioriterer samarbejde, faglighed og den dynamik, som fysisk tilstedeværelse på kontoret giver.

Ansøgning:

Er ovenstående lige noget for dig, skal du up-loade cv og motivation i pdf-format via nedenstående link. Giv gerne konkrete eksempler, der understøtter, at du har de kvalifikationer og den personlighed, som vi har beskrevet ovenfor. Vi forventer også at læse om hvordan din passion for ESG og/eller livsstilsprodukter kommer til udtryk.

Vi indkalder til samtaler løbende og ansætter når vi har den rette kandidat. Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte vores eksterne HR partner, Peter Bøndergaard på 2673 0880.