Daglig Pædagogisk Leder

Oprettet 27/04/2026 Børnehaven Grindsted Syd
GrindstedFuldtidFastansættelse

Det er faktisk noget særligt at blive leder på dagtilbudsområdet i Billund Kommune. Vi tager leg virkelig alvorligt! Du har nu en enestående mulighed for at blive daglig, pædagogisk leder i Børnenes Univers Grindsted Syd til august 2026.

Børnenes Univers Grindsted Syd (BUGS) består af en vuggestuegruppe, tre børnehavegrupper og kommunens specialpædagogiske tilbud, Sommerfuglene. Udover det pædagogiske personale er der ansat terapeuter, servicemedarbejder, rengøringsassistenter og køkkenpersonale.

Dagtilbudslederen og den anden daglige, pædagogiske leder er begge forholdsvis nyansatte, da vores hidtidige, jævnaldrende ledelsesteam er gået på pension. Det betyder, at du skal bidrage til, at et nyt ledelsesteam etableres og kommer godt fra start.

Vores institution stod klar i 2019, og de fysiske rammer er både flotte og velgennemtænkte. Du oplever derfor hos os spændende og inspirerende lege- og læringsmiljøer både ude og inde, hvor der er fokus på både det enkelte barn, børnegruppen og børnefællesskabet. Dagtilbuddet er opdelt i flere sektioner, flere indgange, afdelinger og legepladser, så det enkelte barn oplever rammerne som overskuelige og hyggelige, og vi lægger vægt på, at alle oplever sig ventede, velkomne, værdsatte og værdifulde i fællesskabet.

Vores hverdag er bygget op om faste rutiner, børneinitierede lege og voksenstyrede aktiviteter, og fordelingen af de voksne giver mulighed for ro, nærvær, læring og tryghed for børnene. Vi vægter relationsarbejdet i vores pædagogiske praksis og tager børnenes perspektiver alvorligt i rammesætningen af det gode lege- og læringsmiljø. Samtidig er Billund Kommune kendt for et stærkt, tværfagligt samarbejde, hvor vi i fællesskab søger at finde de bedste løsninger. Vi mener, at børns trivsel, læring, dannelse og udvikling er et fælles ansvar.

Vi har en høj andel af uddannet personale ansat og prioriterer kompetenceudvikling i tæt kobling til praksis, hvor vi arbejder målstyret, data- og vidensinformeret i professionelle læringsfælleskaber med fokus på det kollektive ansvar for børnene. Vi prioriterer et godt arbejdsmiljø, hvor humor, den gode stemning og arbejdsglæde er meget vigtige parametre i hverdagen.

Vi har et fantastisk hus med en fantastisk personalegruppe, det smitter af og er altafgørende for børnene.

Vi håber, at ovenstående har vakt din interesse og du har fået lyst til at søge stillingen som daglig pædagogisk leder i Børnenes Univers Grindsted Syd.

Du kan finde mere information om stillingen i job- og personprofilen her.

Ansættelsesvilkår Ansøgningsfrist søndag d. 24. maj via Billund Kommunes hjemmeside.

  1. Samtale gennemføres 8. juni 2026 fra kl. 10
  2. Samtale gennemføres fredag d. 12. juni fra kl. 8

Forventet tiltrædelse 1. august 2026.

Vi opfordrer dig til at besøge os i Børnenes Univers Grindsted Syd, inden du ansøger stillingen.

Ved aftale om et besøg eller spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Dagtilbudsleder Helle Høstgaard Møller på hemo@billund.dk eller på 30 54 48 92