Dagplejer i Løgstør

Oprettet 18/09/2026 Skole- og Dagtilbudsafdelingen
AalestrupFuldtidFastansættelse

Bliv dagplejer i Løgstør – og gør en forskel i børns første år.

Drømmer du om et meningsfuldt og selvstændigt arbejde, hvor nærhed, tryghed og gode relationer er i centrum? Og har du lyst til at have din arbejdsdag i dit eget hjem?
Så er det måske dig, vi søger som dagplejer i Løgstør.

Bliv dagplejer i Løgstør – og gør en forskel i børns første år

Drømmer du om et meningsfuldt og selvstændigt arbejde, hvor nærhed, tryghed og gode relationer er i centrum? Og har du lyst til at have din arbejdsdag i dit eget hjem?

Så er det måske dig, vi søger som dagplejer i Løgstør.

Tid til det enkelte barn

Som dagplejer skaber du en tryg og udviklende hverdag for en lille gruppe børn i alderen 0–3 år. Du får tid til at se det enkelte barn, følge dets udvikling og skabe de nære relationer, der betyder så meget i barnets første leveår.

Vi søger dig, der møder børnene med varme, omsorg og nærvær, og som kan skabe en rolig hverdag med plads til leg, læring og udvikling.

Du arbejder selvstændigt – men står aldrig alene

Selvom du arbejder i dit eget hjem, bliver du en del af et stærkt fagligt og socialt fællesskab.

Kompetente og erfarne dagplejere og dagplejepædagoger står klar til at støtte dig med vejledning, sparring og gode råd. Du får også mulighed for at mødes med andre dagplejere og børn i legestuen, på ture og ved fælles aktiviteter.

Som ny dagplejer sørger vi for, at du får en god introduktion og en tryg start.

Vi søger dig, der:

  • har lyst til at arbejde med små børns trivsel og udvikling
  • er nærværende, omsorgsfuld og god til at skabe trygge relationer
  • kan arbejde selvstændigt og skabe struktur i hverdagen
  • har lyst til faglig sparring og udvikling
  • ser forældrene som vigtige samarbejdspartnere
  • har mulighed for at stille dit hjem til rådighed som dagplejehjem.

Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende. Det vigtigste er dit engagement, dit menneskesyn og din lyst til at gøre en forskel for børnene.

Vi tilbyder:

  • et meningsfuldt arbejde i dit eget hjem
  • tid til nærvær og fordybelse med det enkelte barn
  • et stærkt fællesskab med engagerede kollegaer
  • fast vejledning fra en erfaren dagplejepædagog
  • en grundig introduktion og støtte i opstarten
  • mulighed for faglig og personlig udvikling.

Har du lyst til at blive en del af vores dagpleje?

Så glæder vi os til at høre fra dig. Vi afholder samtaler løbende, så send gerne din ansøgning allerede i dag.

Har du spørgsmål eller lyst til en uforpligtende samtale om jobbet, kan du kontakte Dagplejeleder Ute A. Wagner på telefon 99 66 72 35.

Ansøgningsfristen er søndag, 4. okt. 2026, og vi ønsker stillingen besat så hurtig som muligt.

Løn, arbejdstid og øvrige ansættelsesvilkår følger den gældende overenskomst med FOA.