Dagvagt på plejehjem – er det dig?

Oprettet 06/10/2026 Hedensted Kommune
TørringFuldtidFastansættelse

Social- og sundhedsassistent eller social- og sundhedshjælper søges til Nederbylund Plejehjem. Vil du være med til at skabe én fælles kultur, hvor beboerne altid er i centrum?

Om jobbet og opgaverne

Vi søger en ny kollega til en fast dagvagtsstilling på Nederbylund Plejehjem. Stillingen er med tiltrædelse 1. december 2026 eller snarest derefter – vi kan også bruge dig før.

Vi tilbyder som udgangspunkt 37 timer om ugen, men ønsker du et lavere timetal, finder vi en løsning sammen.

Som dagvagt bliver du en vigtig del af hverdagen på Nederbylund. Du er med til at skabe en god og tryg dag for beboerne og har samtidig en vigtig rolle i den daglige pleje, observation, dokumentation og samarbejdet omkring den enkelte beboer.

Hos os kommer beboerne først.
På Nederbylund tror vi på, at de bedste løsninger skabes i fællesskab. Hos os er det ikke din titel, der afgør, om du hjælper. Uanset om man er sygeplejerske, social- og sundhedsassistent, social- og sundhedshjælper eller ufaglært, løfter vi opgaverne sammen. Vi er her først og fremmest for beboerne.

Vi ønsker at skabe én fælles kultur, hvor vi hjælper hinanden på tværs af faggrupper, deler vores viden og spiller hinanden gode. Vi tror på, at et stærkt samarbejde giver høj faglighed, større arbejdsglæde og den bedste hverdag for beboerne.

Vores forventninger til dig

Du er uddannet social- og sundhedshjælper eller social- og sundhedsassistent.

Derudover håber vi, at du:

  • Møder beboere, pårørende og kollegaer med nærvær, respekt og ordentlighed.
  • Har lyst til at bidrage til et godt arbejdsmiljø.
  • Er fagligt nysgerrig og ønsker at udvikle dig.
  • Tager ansvar – både for dine egne opgaver og for fællesskabet.
  • Kan arbejde selvstændigt, men samtidig ved, hvornår du skal søge sparring.
  • Har lyst til at være en aktiv del af hverdagen og fællesskabet på Nederbylund.

Dagvagten – tæt på beboerne. Med enkelte aftenvagt i perioder.
Som dagvagt får du en hverdag med tæt kontakt til beboerne og deres pårørende. Du bliver en del af det tværfaglige samarbejde og er med til at sikre, at beboerne oplever sammenhæng og kvalitet i deres hverdag.

Vi arbejder blandt andet med daglige triageringer, dokumentation og løbende faglig sparring. Du får mulighed for at bruge din faglighed og samtidig være med til at udvikle den måde, vi arbejder sammen på. Vi arbejder med en fælles tilgang, hvor vi hjælper hinanden på tværs af huset. Det betyder også, at vi nogle gange løser opgaver sammen, selvom de ikke nødvendigvis hører til én bestemt faggruppe.

Det samme arbejder vi efter i en aftenvagt, som du også kan få nogle af i perioder.

Derfor skal du vælge os

På Nederbylund bliver du en del af en arbejdsplads med høj faglighed og et stærkt fællesskab. Vi tilbyder blandt andet:

  • En grundig introduktion til både huset og dokumentationssystemet Cura.
  • Daglige triageringer og ugentlige beboerkonferencer.
  • Tæt samarbejde med sygeplejersker, terapeuter, diætist og demenskonsulent.
  • Mulighed for faglig udvikling, undervisning og efteruddannelse.
  • Et arbejdsmiljø, hvor humor, hjælpsomhed og ordentlighed er en naturlig del af hverdagen.
  • En arbejdsplads, hvor der er plads til at bruge både din faglighed og dine idéer.

Løn og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelse efter gældende overenskomst, med mulighed for at forhandle kvalifikations- og funktionsløn.

 

Har du spørgsmål

Du er meget velkommen til at kontakte leder Simon Haugaard Fly på tlf. 20 55 19 53.

Ansøgning

Send din ansøgning senest den 25. oktober 2026.

Vi holder ansættelsessamtaler i uge 44, og vi glæder os til at høre fra dig.

Om os

Nederbylund Plejehjem har 30 boliger, heraf otte skærmede demensboliger. Vi ligger naturskønt tæt ved Gudenåen og er heldige at have mange engagerede frivillige, som er med til at skabe liv, aktiviteter og gode oplevelser for beboerne.