Demens- og aktivitetsmedarbejder til særlig indsats for borgere med demens

Oprettet 04/06/2026 Allerød Kommune
AllerødDeltidFastansættelse

Vil du være med til at skabe meningsfulde aktiviteter og styrke livskvaliteten for borgere med demens i Allerød kommune. Brænder du for relationer, fællesskab og en personcentreret tilgang. Så er du måske vores nye kollega.

Vi er et mindre aktivitets- og dagcenter med plads til 12 borgere og en del af Demensplejecenter Skovvang. Hos os arbejder vi målrettet med at skabe trygge, meningsfulde og individuelle aktiviteter, der understøtter den enkeltes ressourcer, sociale relationer og selvstændighed.

Vi har skønne omgivelser med gårdhave, natur og mulighed for aktiviteter som petanque, grill, cykelture med Rickshaw og meget mere. Målgruppen er borgere med moderat til svær demens, Parkinson samt andre kognitive udfordringer. Vi tager udgangspunkt i CST, hvor borgerens livshistorie, ønsker og behov er i centrum. 

Dine hovedopgaver

  • Planlægge, udvikle og gennemføre aktiviteter for borgere med demens
  • Støtte borgerne i socialt samvær og deltagelse i aktiviteter
  • Medvirke til at bevare borgernes færdigheder og ressourcer
  • Arbejde med respekt, nærvær og empati i mødet med den enkelte
  • Bidrage til struktur, tryghed og meningsfulde hverdage
  • Samarbejde med pårørende, teamleder, demenskonsulenter og øvrige samarbejdspartnere
  • Dokumentere og anvende relevante fagsystemer, Cura, Acadre

Vi søger en kollega, der:

  • Er åben og udadvendt med positiv tilgang til dagens udfordringer                  
  • Har relevant sundhedsfaglig eller pædagogisk uddannelse
  • Har erfaring eller interesse indenfor demensområdet
  • Er god til at skabe relationer og møde mennesker med respekt og empati
  • Er god til at planlægge, koordinere og bevare overblikket
  • God holdspiller med selvstændighed og tæt tværfagligt samarbejde
  • Ser værdien i tværfaglig sparring og fælles udvikling
  • Har fokus på borgernes selvstændighed og ressourcer

Vi tilbyder:

  • Et engageret og tværfagligt team med forskellige kompetencer
  • Sparring med demenskonsulenter og teamleder
  • Fokus på faglig udvikling og læring
  • En arbejdsplads med personcentreret tilgang og høj faglighed
  • Et givende job med mulighed for at gøre en reel forskel
  • Lyse og moderne rammer i naturskønne omgivelser

Stillingen er på 25 timer ugentligt fordelt på 4 arbejdsdage med fri hver mandag.

Vil du høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Henriette og Emilie på tlf.: 29 31 01 26

Ansøgningsfrist er søndag d. 20. juni 2026

Allerød Kommune er en arbejdsplads med høj social kapital. Vi vægter tværfagligt samarbejde, kompetence- og jobudvikling og ikke mindst medindflydelse på egen hverdag højt. Det vigtigste for os er vores kerneopgave – at skabe værdi for borgerne.

Kommunen har ca. 2.000 medarbejdere, der arbejder ud fra et fælles Leder- og Medarbejdergrundlag, hvor værdier som dialog, samarbejde, respekt og faglighed er hjørnesten. Her kan du læse Allerød Kommunes Leder- og Medarbejdergrundlag.

Organisationen baserer sig på flade strukturer, stor medindflydelse og gode udviklingsmuligheder. Allerød Kommune er en røgfri arbejdsplads med røgfri arbejdstid. 

Vi tror på, at mangfoldighed hos vores medarbejdere styrker vores organisation og løsningen af den fælles kerneopgave. Vi opfordrer derfor alle interesserede ansøgere til at søge stillingen uanset køn, kønsidentitet, alder, handicap, etnisk baggrund eller seksuel orientering.

Allerød Kommune ligger i hjertet af Nordsjælland i en smuk og varieret natur. Kommunen har tæt på 26.000 indbyggere og byder på et aktivt forenings- og erhvervsliv med gode idræts- og fritidsmuligheder. 

Der er flere gode transportmuligheder både til og fra kommunen, og der går S-tog hvert 10. minut fra Allerød Station.