Driftskoordinator og lagermedarbejder
- Virksomhed
- Dancover Lager
- Postnummer
- 3400 Hillerød
- Ansøgningsfrist
- 09. oktober 2026
- job@dancover.com
Har du erfaring fra lager og trives du med både praktiske opgaver og koordinering? Så er det måske dig, vi leder efter til en central rolle i den daglige drift på vores lager hos Dancover i Hillerød.
Stillingen er primært praktisk. Cirka 80 % af tiden arbejder du på lageret med blandt andet pluk, truckkørsel, varemodtagelse samt læsning og losning. De resterende cirka 20 % bruger du på kontoropgaver og koordinering. I højsæsonen vil andelen af kontorarbejde være lidt større.
Om rollen
Du bliver en del af den daglige lagerdrift og arbejder tæt sammen med lagerchefen og øvrige kolleger. Du hjælper med at skabe overblik over bemanding, opgaver og deadlines, samtidig med at du selv tager aktiv del i lagerarbejdet. Rollen passer derfor til dig, der gerne vil kombinere ansvar og koordinering med en synlig og praktisk tilstedeværelse på lageret.
Dine vigtigste opgaver:
-
Planlægge og følge op på bemanding på tværs af teams
-
Plukke, pakke og ekspedere kundeordrer
-
Modtage varer og registrere dem i lagersystemet BC/Tasklet
-
Køre truck og håndtere pallevarer
-
Læse og losse biler, herunder tømme containere og registrere varerne korrekt
-
Sikre, at ordrer afsendes til tiden, og følge op på den daglige drift
-
Bidrage til orden, mærkning og placering af varer samt håndtering af returvarer og reservedele
-
Understøtte kolleger, følge op på resultater og bidrage til løbende forbedringer
Hvem er du?
Du har erfaring med lagerarbejde og ordrepluk og trives med at tage ansvar i en hverdag, hvor opgaverne kan ændre sig. Du arbejder struktureret, kommunikerer tydeligt og har blik for både sikkerhed, kvalitet og fremdrift.
Du motiveres af at få tingene til at fungere i praksis og bidrager gerne, hvor der er behov – også når det betyder, at du selv tager fat på lageret.
Vi forestiller os, at du:
-
Har erfaring fra lagerarbejde og gerne fra en rolle med koordinerende ansvar
-
Kan skabe overblik, prioritere og følge op på opgaver
-
Har truckcertifikat – det er et krav
-
Har gode IT-færdigheder; erfaring med BC/Tasklet er en fordel
-
Trives med et fysisk aktivt lagerarbejde, der indebærer gentagne løft og håndtering af tunge varer
-
Er indstillet på at arbejde både inde og ude samt i skiftende vejrforhold
Bliv en del af Dancover
En praktisk og varieret stilling, hvor du får indflydelse på den daglige drift og bliver en del af et team, der arbejder tæt sammen om at få ordrerne sikkert og rettidigt afsendt.
Ansættelse i henhold til 3F-overenskomst, pensionsordning, sundhedsforsikring og frokostordning.
Jobbet foregår onsite på vores lager i Lynge. Den ugentlige arbejdstid er 37 timer med mødetid kl. 08.00-16.00 mandag-torsdag og kl. 08.00-15.30 fredag.
Om Dancover
Dancover A/S er en international e-commerce virksomhed, der sælger telt-, opbevarings- og outdoorløsninger online til private kunder og virksomheder i hele Europa. Dancover har cirka 70 medarbejdere fordelt på kontor- og lagerlokationer.