Du fandt os hvor dejligt – Social og sundhedshjælper søges.

Oprettet 01/10/2026 Plejecenter Farsøhthus
AllingåbroFuldtidFastansættelse

Bliv en del af Farsøhthus – hvor tryghed, humor og hjertevarme mødes
Er du social- og sundhedshjælper, som trives med ansvar og elsker at skabe glæde i hverdagen? Kunne du have lyst til at gøre en forskel for mennesker på et plejecenter, hvor værdier som åbenhed og psykologisk tryghed er dybt forankret i kulturen? Så er det måske dig, vi leder efter til Farsøhthus!

Sådan ser vi dig
Vi ser dig som en dedikeret og engageret social- og sundhedshjælper med en positiv tilgang til dit arbejde, dine kolleger og beboere. Du er ansvarsfuld, evner at arbejde selvstændigt og trives med at være en del af et aktivt fællesskab. Med din humoristiske sans bidrager du til et godt arbejdsmiljø, og du går til opgaverne med energi og gåpåmod – selv når dagene går stærkt. Kreative løsninger motiverer dig, og du ser muligheder frem for begrænsninger. Samtidig er du villig til at bidrage i fællesskabet og bakke op om dine kolleger, når behovet opstår.

Dine opgaver og daglige ansvar
Som social- og sundhedshjælper på Farsøhthus vil du arbejde med pleje og praktisk hjælp til beboerne. Du får det faste ansvar som kontaktperson for en gruppe borgere og skaber tryghed og nærvær i hverdagen. Du bliver tilknyttet en afdeling, men skal være fleksibel og klar til at træde til og støtte op i andre afdelinger, når der er brug for det. Hos os får du mulighed for at tage ansvar, men også blive mødt af stærk sparring og samarbejde.

Hvad vi tilbyder dig
Når du bliver en del af Farsøhthus får du ikke blot et spændende og meningsfuldt job – du bliver også en del af et arbejdsmiljø, hvor psykologisk tryghed, humor og åbenhed er i centrum. Vores plejecenter rummer 53 boliger fordelt på 5 afdelinger, og vi har fokus på både den enkelte beboers og medarbejderens trivsel. Du bliver fastansat på fuldtid, med løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Vi prioriterer godt samarbejde, og din indsats vil blive værdsat. Her får du både plads til faglig udvikling og mulighed for at sætte dit præg på hverdagen.

Kontakt og ansøgning
Hvis du har spørgsmål eller vil høre mere om jobbet, er du meget velkommen til at kontakte Line Sørensen på telefon 29 62 21 76. Vi glæder os til at høre fra dig!

Arbejdstiden er fuldtid.Løn og ansættelsesvilkår følger den gældende overenskomst.

Ansøgningsfrist
Den 25. oktober 2026

Ansættelsesdato
Den 1. december 2026

Vores Norddjurs
I Norddjurs kommune arbejder vi ud fra værdierne tillid, ordentlighed, udvikling og fællesskab, som er beskrevet i vores organisations- og ledelseskodeks Vores Norddjurs.

De fire værdier er grundlaget for organisationens virke og er med i alt, vi gør. Kodekset sætter en fælles retning og er dét, der binder os sammen. Værdierne lever i den daglige praksis og i den måde vi arbejder og samarbejder på. Værdierne udspiller sig på alle ledelses- og medarbejderniveauer, samt i mødet med borger og omverden.

Læs det fulde organisations- og ledelseskodeks her