E-commerce Manager – Tysk Marked
- Virksomhed
- TARGET Headhunting ApS
- Postnummer
- 5230 Odense M
- Kontaktperson
- Hamayoon Sharifi
– Med reference til Funktionschef for Logistik og Lager
Harald Nyborg A/S
Gammel Højmevej 30
DK-5250 Odense SV
Virksomheden
Harald Nyborg A/S blev grundlagt i 1904 og har hovedkontor i Odense. Virksomheden er en landsdækkende butikskæde med et sortiment, der henvender sig til gør-det-selv folket.
Virksomheden har i dag ca. 2.300 medarbejdere med ca. 75 butikker (flere er på vej) og en årlig omsætning på ca. DKK 3,4 mia. og en koncernomsætning på over DKK 10 mia.
Virksomheden går ind for frihed under ansvar, og forsøger at skabe en munter hverdag med mulighed for udvikling for den enkelte, og arbejder i et uformelt miljø med højt til loftet.
Der er et stærkt fællesskab i Harald Nyborg (HN), hvorfor det hævdes, at det er en af Danmarks bedste arbejdspladser.
HN ønsker at etablere sig i Tyskland med en tysk webshop som første skridt mod dette marked. Formålet er både at skabe en kommercielt stærk onlineforretning og at opbygge et databaseret beslutningsgrundlag for, om der på sigt er potentiale for fysiske butikker.
Stillingen
Stillingen er ny i organisationen og vil referere til Funktionchefen for Logistik & Lagerstyring.
Den nye E‑commerce Manager (ECM) får ansvaret for etablering, drift og kommerciel udvikling af Harald Nyborgs tyske webshop. Rollen er central i virksomhedens indtog på det tyske marked og skal samtidig skabe et stærkt, databaseret beslutningsgrundlag for en mulig senere fysisk ekspansion.
ECM skal analysere det tyske marked, konkurrencesituationen og kundeadfærden og omsætte indsigterne til konkrete kommercielle initiativer inden for sortiment, prispositionering, kundetilbud og salgsaktiviteter.
Derudover får ECM ansvaret for at følge og optimere webshoppens performance via data og KPI’er, sikre overholdelse af tyske compliance‑krav og drive tværgående samarbejde med interne og eksterne interessenter for at sikre en succesfuld etablering og videreudvikling af webshoppen.
Opgaven
Hovedopgaverne vil være:
- Etablere, lancere og videreudvikle Harald Nyborgs tyske webshop
- Analysere det tyske marked og omsætte indsigter til kommercielle initiativer
- Sikre overholdelse af tyske lovkrav og compliance inden for e-commerce
- Følge op på KPI’er, salg, trafik og kundeadfærd samt identificere forbedringsmuligheder
- Udvikle og optimere sortiment, prisstrategi, kampagner og kundeoplevelsen på det tyske marked
- Bidrage til opbygningen af et databaseret beslutningsgrundlag for en fremtidig fysisk etablering i Tyskland
- Tage ansvar for den kommercielle udvikling af den tyske webshop og sikre fremdrift i opstartsfasen
Kandidaten
Den ideelle kandidat har dokumenteret erfaring med at etablere og udvikle e-commerce på det tyske marked og har samtidig forståelse for fysisk detailhandel og samspillet mellem disse.
Derudover bør kandidaten have:
- Flere års erfaring med e-commerce, kommerciel udvikling og det tyske marked
- Erfaring med lancering, etablering eller vækst af webshop eller digital salgsplatform.
- Forståelse for fysisk retail og potentialet i en senere omnichannel- eller butiksekspansion
- Stærke analytiske kompetencer og erfaring med KPI’er, data, business cases og beslutningsgrundlag
- Erfaring med tværgående projektledelse og samarbejde med mange interne og eksterne interessenter.
- Erfaring med eller god forståelse for tysk lovgivning, myndighedskrav og compliance inden for e-commerce, retail eller produktområder
- Professionelle tyskkundskaber, gerne på modersmålsniveau, samt evne til at kommunikere ubesværet på dansk og engelsk
Uddannelse
Relevant videregående uddannelse inden for e‑commerce, digital handel, marketing eller business administration
Bopæl
Kandidaten forventes at have bopæl i rimelig afstand til virksomhedens hovedkontor i Odense – det kan også komme på tale at arbejde hjemmefra i begrænsede perioder.
Sprog
Dansk, tysk og engelsk – Ubesværet
IT-kompetencer
Rutineret bruger af relevante IT-systemer og arbejder ubesværet i Office-pakken
Virksomheden tilbyder
- Et udfordrende job med store muligheder for personlig og faglig udvikling i en dynamisk virksomhed i stærk vækst
- Fordelagtige personalegoder
- Efter uddannelse
- En velfungerende arbejdsplads med dygtige og engagerende medarbejdere
- Velkonsolideret virksomhed der tjener penge
Starttidspunkt
Snarest muligt – dog venter vi gerne på den rette