Ekstern lektor i Akutmedicin
- Virksomhed
- Syddansk Universitet
- Postnummer
- 5230 Odense M
- Kontaktperson
- Christian Backer Mogensen
- jgrauslund@health.sdu.dk
Ekstern lektor i Akutmedicin
Institut for Regional Sundhedsforskning (IRS), Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet (SDU) opslår i samarbejde med Sygehus Sønderjylland en stilling som ekstern lektor ved Fælles Akut Modtagelse FAM, Sygehus Sønderjylland. Timetal aftales i forbindelse med ansættelse. Stillingen opslås for en periode på 3 år med mulighed for forlængelse. Tiltrædes efter aftale.
Ansvars- og funktionsområde
Arbejdsopgaverne består i tilrettelæggelse og varetagelse af klinikophold for studerende ved Akutafdelingen (FAM), Sygehus Sønderjylland, Aabenraa. Det forventes desuden, at den eksterne lektor tager del i andre opgaver, eksempelvis undervisning og eksamensafvikling. Samtidig vil en funktion som medvejleder for studerende på kandidatuddannelsen i medicin også kunne komme på tale, afhængigt af kvalifikationer og erfaring.
I forbindelse med ansættelsen forventes den kommende ansatte at deltage i Pædagogisk introduktionskursus, som udbydes af Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, SDU.
Kvalifikationer
Kvalifikationskravet for den eksterne lektor er kandidatuddannelse samt speciallæge i specialet Akutmedicin.
Ansøgere med følgende kvalifikationer foretrækkes:
-
En afsluttet speciallægeuddannelse
-
Interesse i klinisk undervisning og uddannelse
-
Pædagogiske kvalifikationer
Det er en fordel for ansættelsen som ekstern lektor, at den, der ansættes, samtidig har hovedansættelse ved Fælles Akut Modtagelse (FAM), Sygehus Sønderjylland.
Kontakt
Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til koordinerende klinisk lektor Mette Isak Abramsson, miab@rsyd.dk 79976826, cheflæge Christian Backer Mogensen, cbm1@rsyd.dk 79971123 eller institutleder ved IRS Jakob Grauslund, (e-mail jgrauslund@health.sdu.dk).
Ansøgningsproces
Ansøgningsfristen er 19. juni 2026, kl. 23.59. Vi forventer at afholde samtaler umiddelbart efter ansøgningsfristen.
Tiltrædelse efter aftale.
Ansøgningen skal indeholde:
-
Ansøgning
-
Curriculum vitae
-
Kopi af eksamensbeviser inklusive dokumentation for erhvervelse af kandidatgrad
-
Undervisningsportfolio inklusive erfaring med fremstilling af undervisningsmateriale, herunder e-learning, egen indsats som underviser ved prægraduat uddannelse fx i form af skriftlig studenterevaluering og endelig en vision for, hvorledes ansøgeren ser sin egen mulighed for at bidrage til den igangværende pædagogiske udvikling af fakultetets prægraduate uddannelser
-
En redegørelse for andre kvalifikationer relevante for stillingen.
Alle dokumenter i forbindelse med din ansøgning bør ikke indeholde billede og CPR-nummer – i så fald skal CPR-nummer overstreges.
Alle vedhæftede filer skal være i Adobe PDF-format. Følgebrev og CV må max. fylde 10 Mb.
Vejledning i forbindelse med ansøgning findes her.
Vi gør opmærksom på, at shortlisting kan blive anvendt som led i bedømmelsesprocessen. Shortlisting er betegnelsen for den proces, hvor man blandt ansøgerne udvælger et mindre antal ansøgere til at gennemgå en faglig bedømmelse.
Bedømmelse af ansøgninger vil ske i henhold til gældende ansættelsesbekendtgørelse for universiteter. Ansøgninger vil blive bedømt af et sagkyndigt bedømmelsesudvalg, og ansøgere vil få deres egen bedømmelse tilsendt.
Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelsen finder sted efter overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation for akademikere i staten med tilhørende cirkulære til protokollat om stillingsstrukturen for videnskabeligt personale ved universiteter og bestemmelserne for Ekstern lektor, som den er beskrevet heri.
Ansættelsen er for 3 år, med mulighed for forlængelse.
Dit tjenestested er Sygehus Sønderjylland, Aabenraa
Syddansk Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
Om SDU
Syddansk Universitet er sat i verden for skabe værdi for og med samfundet. Uanset om vores bidrag kommer i form af fremragende forskning, innovative løsninger, uddannelse eller læring, så skal vi gøre en positiv forskel for samfundet og bidrage til en bæredygtig fremtid. Det gør vi ved at dyrke talenter og skabe de bedste miljøer for forskning og læring. Det er derfor afgørende, at SDU fastholder, udvikler og rekrutterer talenter. Samtidig skal vi sikre konstant høj kvalitet i alle vores aktiviteter – det kan vi kun med de rette mennesker. Det er universitetets forskere, undervisere, studerende, ledere og teknisk-administrative personale, der udgør fundamentet for vores succes.