Er du en af vores nye museumsværter?

Oprettet 20/08/2026 DEN HIRSCHSPRUNGSKE SAMLING
København ØDeltidFastansættelse

Kunne du tænke dig at arbejde i et stemningsfyldt kunstmuseum med enestående kunstværker fra 1800-tallet – og vil du være med til at gøre et besøg på Den Hirschsprungske Samling til en særlig oplevelse, hvor vi sætter gæsten i centrum?

Vi søger nu to museumsværter. Som museumsvært har du ansvar for opsyn, at give god service, hjælpe med wayfinding og informere om museet og samlingerne.

Dine primære arbejdsopgaver er at:

– Sikre museets værker ved at indgå i rul og rundere i udstillingerne og forebygge tyveri, brand og hærværk.

– Åbne og lukke museet efter faste sikkerhedsprocedurer.

– Tage godt imod museets gæster efter billetsalget, så de altid føler sig velkomne inde i udstillingssalene.

– Servicere, vejlede og informere gæsterne.

– Sørge for at udstillingssalene og museet ser præsentable ud.

– Klargøring ifm. arrangementer herunder opsætning af stole, udskænkning m.m.

– Være behjælpelig med salg af billetter og publikumsmodtagelse i forhallen i travle perioder.

Kvalifikationer

Vi forestiller os, at du:

– Har erfaring som vært fra en anden kulturinstitution.

– Er serviceminded, udadvendt og trives med at omgås nysgerrige og kunstinteresserede gæster – herboende såvel som udenlandske turister. Gode engelskkundskaber er en fordel.

– Trives i et team af andre værter, butikspersonale og museets øvrige ansatte.

– Har fysik til at udføre stående og gående arbejde gennem en hel arbejdsdag.

Løn- og ansættelsesvilkår

Følgende stillinger ønskes besat:

2 stillinger til fastansættelse med virkning fra den 1. oktober 2026 eller snarest derefter. Arbejdstiden er gennemsnitlig 20 timer pr. uge med faste vagter hver anden/tredje weekend. Arbejdstiden placeres på alle ugens dage fortrinsvis i tidsrummet kl. 10.00 – 17.00. Aftenarbejde ved arrangementer vil forekomme 1-2 gange om måneden.

Du vil få reference til museets driftsleder men være i tæt dialog med museets teamleder for driften samt museets butiksleder under dine vagter.

Du vil gennemgå et introduktionsforløb, hvor vi oplærer dig i vores tilgang til service og sikkerheden på museet, samt introduktion til kunstsamlingen.

Løn og øvrige vilkår

Jobstart: Så hurtigt som muligt.

Vilkår, herunder løn, følger overenskomst for vagtfunktionærer (VSL), indgået mellem Finansministeriet og Serviceforbundet.

Bliver du tilbudt stillingen, skal du sikkerhedsgodkendes, og straffe- samt børneattest skal forevises. Ansættelse sker med forbehold for museets godkendelse af eventuelle informationer, der måtte fremkomme i denne proces.

Den Hirschsprungske Samling ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund og opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Ansøgning mv.

Ansøgningsfrist: 6. september 2025

Der forventes afholdt samtaler d. 23. september.

Spørgsmål

Har du spørgsmål til stillingen, kan du skrive til museets driftsleder Dan Mølgaard: dam@hirschsprung.dk