Er du vild med akutsygepleje og godt arbejdsmiljø?
- Virksomhed
- Bispebjerg Hospital
- Postnummer
- 2400 København NV
- Ansøgningsfrist
- 05. oktober 2026
- Kontaktperson
- Bente Morrison
- bente.morrison@regionh.dk
- Telefon
- 24489157
– så er Neurologisk Akutmodtagelse (N10A) på Bispebjerg Hospital, stedet for dig!
Her kan du få et job, hvor du hver dag lærer noget nyt. og er omgivet af dygtige kollegaer. Tempoet er højt, men vi prioriterer også tid til fordybelse og udvikling, og netop nu, udvider vi holdet. Vi søger en ny kollega, der brænder for neurologien og akut sygepleje – uafhængigt af, hvor meget erfaring man har med i rygsækken.
Hvad laver vi på N10A?
På N10A tager vi imod patienter med akutte neurologiske symptomer. Det kan være alt fra blodprop i hjernen, krampeanfald og hovedtraumer. Vi yder pleje og behandling af høj kvalitet, og 85% af vores patienter bliver udskrevet til deres eget hjem. På lige datoer dækker vi trombolysefunktionen og står klar, når patienten kommer direkte med ambulancen.
En god start for dig, er vigtig for os!
Som ny kollega på N10A, får du et individuelt introduktionsforløb med tæt sparring, opfølgende samtaler og 10 skemalagte undervisningsgange. Du vil de første 5-6 uger være uden for normering, og følges med en sygeplejerske. Er du nyuddannet, vil du blive tilbudt kurset ”godt på vej i sygeplejen” efter ca. 6 måneder.
Faglig udvikling
Vi prioriterer læring og udvikling højt! Vi har ressourcegrupper, simulationstræning, undervisning og tid til faglig fordybelse. Det betyder, at på mere rolige dage, skiftes vi til at gå fra og fordybe os i neurologien. Vi sætter stor pris på at videns dele, og hver morgen starter med et kort møde, hvor alle kan byde ind med et fagligt indspark – og vi kan nyde en kop kaffe.
Vi vægter et godt arbejdsmiljø højt
På N10A skal der være plads til alle, og vi hjælper hinanden. Kollegial opbakning er vigtigt, og i seneste arbejdspladsvurdering fremgår det, at 97% af vores sygeplejersker oplever at få den hjælp de har brug for. Vi er 38 sygeplejersker med forskellige erfaringsniveauer og funktioner. Nogle af vores kollegaer har delestillinger, da de har ønsket kompetenceudvikling i andre afdelinger, med en tryg base på N10A, og dette er noget vi alle bliver klogere af.
Derudover vægter vi en god work/life balance, og du vil derfor have indflydelse på egen vagtplan. Vi arbejder 32-37 timer ugentligt i blandede vagter, men flere vælger at afspadsere alle tillæg, hvilket giver større frihed. Der må forventes weekendarbejde hver 3. weekend, hvor de fleste vælger at arbejde skiftevis i 8 og 12 timers vagter.
Vil du vide mere? Så kontakt endelig vores oversygeplejerske Bente Morrison på tlf.: 2448 9157.
Eller tjek vores instagram profil ud: neurologien_paa_bispebjerg
Ansøgningsfristen er mandag den 5. oktober 2026, og der afholdes samtaler løbende.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Løn- og ansættelsesvilkår: Du vil blive indplaceret på overenskomsten for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område 32.17.1