Er du vores nye administrativ blæksprutte?
- Virksomhed
- Yuaia Haircare ApS
- Postnummer
- 7870 Roslev
Er du typen, der både kan holde hovedet koldt, telefonen varm og humøret højt?
Så er det måske dig, vi leder efter hos Yuaia Haircare!
Vi søger en administrativ medarbejder, der har lyst til en hverdag med masser af forskellige opgaver, kundekontakt og fart over feltet.
Hos os er ingen dage helt ens. Den ene time hjælper du en kunde i telefonen, den næste løser du en administrativ opgave – og pludselig dukker der noget helt tredje op, som bare skal fikses.
Derfor leder vi efter dig, der er omstillingsparat, serviceminded og god til at få ting til at ske.
Hvad kommer du til at lave?
Du kommer blandt andet til at:
-
Besvare telefonen og hjælpe vores kunder
-
Svare på kundehenvendelser på mail
-
B2B support og ordre håndtering
-
Håndtere forskellige administrative opgaver
-
Håndtere returpakker
-
Løse ad hoc-opgaver, når de dukker op
-
Hjælpe dine kollegaer, når der er brug for et ekstra sæt hænder
-
Skabe struktur og overblik i en hverdag, hvor der ofte er mange bolde i luften
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du er typen, der tænker: “Det finder jeg lige ud af.”
Du:
-
Er glad, imødekommende og serviceminded
-
Kan lide at tale med kunder og gøre deres dag lidt bedre
-
Kommunikerer godt både på telefon og skrift
-
Er struktureret og har styr på detaljerne
-
Er fleksibel og ikke bange for nye opgaver
-
Tager ansvar og følger tingene til dørs
-
Ser selv, hvor der er brug for hjælp
-
Trives med, at tempoet nogle gange er højt
Erfaring med kundeservice eller administration er selvfølgelig et plus, men for os betyder din energi, indstilling og lyst til at tage ansvar mindst lige så meget.
Hvad får du hos os?
Hos Yuaia Haircare bliver du en del af et ambitiøst, jordnært og uformelt team, hvor vi hjælper hinanden og ikke gør tingene mere besværlige end nødvendigt.
Du får:
-
God kaffe (vigtigt!)
-
En hverdag med masser af variation
-
Frihed under ansvar
-
Mulighed for at udvikle dig og få mere ansvar
-
Tæt samarbejde med hele teamet
-
En arbejdsplads med højt tempo, godt humør og store ambitioner
Kan du se dig selv som vores nye administrative blæksprutte?
Så vil vi rigtig gerne høre fra dig
Send dit CV og din ansøgning og fortæl os lidt om, hvorfor du kunne være et godt match til Yuaia Haircare.
Vi glæder os til at høre fra dig.