Erfaren ejendomsmægler – med mulighed for ansvar og ledelse på sigt

Oprettet 22/09/2026 Signature Homes ApS
CharlottenlundFuldtidFastansættelse

Kender du Gentofte – og har du ambitioner om mere end bare den næste handel?

Signature Homes er i vækst, og vi søger en erfaren ejendomsmægler med stærkt lokalkendskab til Gentofte Kommune og lyst til at blive en vigtig del af vores videre udvikling.

Hos os kommer kunden altid først.

Service og ordentlighed er kerneværdier i Signature Homes, og vi tror på, at de bedste resultater skabes gennem tillid, høj faglighed, tilgængelighed og relationer, der rækker længere end den enkelte handel.

Vi søger dig, der allerede har erfaring som ejendomsmægler og gerne et stærkt kendskab til Gentofte, Charlottenlund, Hellerup, Ordrup, Klampenborg eller de omkringliggende områder.

Du trives med ansvar og har lyst til at drive din egen portefølje. Du er god til mennesker, følger dine kunder hele vejen og forstår, at den gode kundeoplevelse ikke stopper, når formidlingsaftalen er underskrevet.

Hos Signature Homes får du stor frihed til at skabe resultater på din egen måde.

Til gengæld forventer vi, at du tager ejerskab for dine kunder, din portefølje og dine resultater.

Vi er en virksomhed i vækst, og for den rette profil er der mulighed for på sigt at få et større ansvar – både kommercielt, fagligt og ledelsesmæssigt.

Der er samtidig attraktive indtjeningsmuligheder uden et fast loft. Vi mener, at mennesker, der skaber stor værdi for kunderne og virksomheden, også skal have mulighed for at blive belønnet derefter.

Vi tror på kvalitet frem for volumen.

På relationer frem for standardløsninger.

Og på mennesker frem for systemer.

Sådan søger du

Send dit CV samt en kort video på maksimalt 2 minutter, hvor du fortæller lidt om dig selv, din erfaring og hvorfor netop du mener, at du er det rigtige match til Signature Homes.

Videoen behøver ikke være professionelt produceret. Vi vil gerne møde mennesket bag CV’et.

Send din ansøgning til:

career@signaturehomes.dk

Vi indkalder til samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette profil. Vores ambition er at have vores nye stjerne på plads senest 1. november 2026.

Alle ansøgninger behandles naturligvis fortroligt.

Vi glæder os til at høre fra dig.