Erfaren lager- og logistikmedarbejder søges tæt på Aalborg– 25-32 timer om ugen

Oprettet 21/09/2026 JKS a/s, Aalborg
Aalborg SVDeltidFastansættelse

For en af vores kunder tæt på Aalborg søger JKS en erfaren og ansvarsbevidst lager- og logistikmedarbejder med truckcertifikat til en deltidsstilling på ca. 25-32 timer om ugen.

Der er tale om et vikariat med mulighed for fastansættelse

Her er der tale om en stilling, hvor du ikke kun sørger for, at varerne kommer ind og ud af døren. Du får også ansvar for at følge op på leverancer, holde styr på lageret og sikre en god kommunikation mellem lager, leverandører og salg.

Dine arbejdsopgaver
Din hverdag bliver alsidig, og du kommer bl.a. til at arbejde med:

  • Modtagelse, kontrol og registrering af indkommende leverancer

  • Pluk og pak af ordrer

  • Fotodokumentation af alle ordrer – både indhold og den færdigpakkede forsendelse

  • Placering af varer samt løbende opfyldning fra reservelager

  • Oprettelse af lokationskoder til nye varer

  • Oprydning og sikring af orden og struktur på lageret

  • Opfølgning på manglende ordrebekræftelser fra leverandører

  • Opfølgning på leverancer, der ikke ankommer til aftalt tid

  • Information til salgsafdelingen, hvis en ordre bliver forsinket eller ikke kan sendes som planlagt

Hvem er du?
Vi søger dig, der har solid erfaring med lager og logistik, og som er vant til at tage ansvar for mere end blot den praktiske varehåndtering.

Du arbejder struktureret og har blik for detaljerne. Samtidig er du ikke bange for at tage telefonen eller sende en mail til en leverandør, hvis en ordrebekræftelse eller levering mangler.

Vi forestiller os desuden, at du:

  • Har erfaring fra lager, logistik eller en lignende stilling

  • Har truckcertifikat

  • Kan arbejde selvstændigt og tage ansvar for dine egne opgaver

  • Har gode IT-kundskaber og er vant til at arbejde i systemer

  • Er god til at bevare overblikket, også når der er flere ordrer i gang

  • Er kvalitetsbevidst og grundig

  • Er serviceminded og god til at kommunikere med både kolleger og leverandører

  • Trives med en arbejdsdag, hvor praktiske lageropgaver kombineres med administrative opgaver

Arbejdstid
Stillingen er på ca. 25-32 timer om ugen.

Du bliver en vigtig del af den daglige drift og får en funktion, hvor dit overblik og din indsats er med til at sikre, at kunderne får deres varer til tiden.

Du bliver ansat af JKS på overenskomstmæssige vilkår.

Ansøgning:
Udfyld ansøgningsformularen og vedhæft ansøgning og CV hurtigst muligt. Ansøgninger behandles løbende.

Vil du gerne automatisk i betragtning til lignende stillinger, er du velkommen til at oprette dig på jks.dk/cv – så kontakter vi dig, når der er relevante jobs.

Fordele ved at arbejde som vikar hos JKS:

  • Du får mulighed for mere fleksibilitet i arbejdslivet, da du har frihed til selv at bestemme hvor, hvornår og hvor meget du vil arbejde

  • Du prøver dig selv af på forskellige arbejdspladser og får en bred erfaring

  • Kan ofte være en genvej til fast job, da mange virksomheder vælger deres nye medarbejdere blandt deres vikarer

  • En god måde at tjene ekstra penge på. Fx for unge i sabbatår, ferieperioder mv. eller for efterlønnere, der ønsker at bevare tilknytningen til arbejdslivet, men ikke vil arbejde på fuld tid

  • Hos JKS er du altid dækket af gældende overenskomst, så du får ordnede forhold og den rigtige løn. Udbetalt til tiden.