Erfaren sælger søges til Sinnerup Kolding

Oprettet 09/11/2026 Sinnerup Kolding
KoldingFuldtidFastansættelse

Erfaren sælger med flair for indretning søges til
Sinnerup Kolding

Brænder du for salg, gode kundeoplevelser og inspirerende
indretning? Og har du et naturligt talent for at se muligheder og finde den
helt rigtige løsning til kunden? Så er det måske dig, vi søger til Sinnerup
Kolding!

Hos Sinnerup tror vi på, at kunderne kan mærke, når hjertet
er med. Derfor søger vi en dygtig og engageret sælger, der kombinerer stærke
salgsevner med en passion for bolig, interiør, mode og design.

Du bliver en del af hele vores livsstilsunivers, hvor din
vigtigste opgave er at inspirere, rådgive og skabe gode salgsoplevelser for
vores kunder.

Få ansvar, variation og dygtige kolleger

Som sælger hos Sinnerup får du en alsidig hverdag med
kundekontakt, salg og praktiske opgaver på tværs af butikkens afdelinger.

Vi søger dig, der trives på salgsgulvet, er god til at
aflæse kundernes behov og formår at omsætte inspiration og personlig rådgivning
til salg.

Dine primære arbejdsopgaver bliver at:

  • Skabe
    gode kundeoplevelser gennem aktivt salg, personlig rådgivning og service.
  • Inspirere
    kunderne og finde løsninger på tværs af vores sortiment inden for bolig,
    interiør og mode.
  • Bidrage
    til en inspirerende og salgsklar butik med øje for indretning, styling og
    varepræsentation.
  • Modtage,
    udpakke og præsentere nye varer.
  • Tage
    ansvar for dine opgaver og bidrage til butikkens daglige drift og
    salgsresultater.

Hos Sinnerup tror vi på initiativ og engagement frem for
faste manualer. Du får derfor mulighed for at bringe dine idéer i spil og være
med til at udvikle butikkens udtryk og kundeoplevelser.

Du bliver en del af et engageret team, hvor vi hjælper
hinanden og arbejder sammen om at skabe de bedste resultater.

Et naturligt salgstalent med øje for indretning

Vi leder efter en erfaren sælger, der motiveres af at skabe
resultater og har en naturlig evne til at opbygge gode kunderelationer.

Du har flair for at sælge og kan samtidig se, hvordan
produkter, farver og materialer spiller sammen. Du formår at inspirere kunderne
med idéer og løsninger, hvad enten de søger nyt til hjemmet, garderoben eller
de små detaljer, der fuldender indretningen.

Derudover forestiller vi os, at du:

  • Har
    stærke salgsevner og gerne solid erfaring med personligt salg fra
    detailbranchen.
  • Er
    udadvendt, imødekommende og motiveres af kundekontakt og gode
    salgsresultater.
  • Har
    et godt øje for indretning, styling og visuel præsentation.
  • Har
    interesse for trends inden for bolig, interiør, mode og design.
  • Er
    selvstændig, ansvarsbevidst og tager initiativ i en travl hverdag.
  • Er
    en holdspiller, der bidrager positivt til fællesskabet og butikkens
    udvikling.

Erfaring med indretning, styling eller visual
merchandising er et stort plus. Det vigtigste er dog, at du er en stærk sælger
med ægte interesse for Sinnerups univers og lyst til at gøre en forskel for
vores kunder.


Er du klar til at blive en del af vores team?

Så glæder vi os til at høre fra dig!

Upload din ansøgning via vores ansøgningssystem nedenfor. Vi
modtager udelukkende ansøgninger gennem systemet
og afholder samtaler
løbende.

https://app.jobmatchprofile.com/egpkrd/sinnerup/qe43d3/erfaren-salger

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at
kontakte Thomas Olesen på tol@sinnerup.com

Vi ser frem til at høre fra dig!

Hos Sinnerup deler vi din passion for livsstil, kvalitet
og design

Livsstil, kvalitet og design har været kernen i Sinnerup,
siden Poul Sinnerup åbnede den første butik i Holstebro i 1971.

I dag har vi 13 butikker fordelt i Danmark og Tyskland, men
vores ambition er stadig den samme: at inspirere vores kunder med spændende
produkter og et nøje udvalgt sortiment inden for bolig, design, køkken og mode.

Hos Sinnerup brænder vi for den levende detailhandel, hvor
inspiration, personlig service og gode kundeoplevelser er i centrum.