Ergoterapeuter til Hedens Hjemmepleje
- Virksomhed
- Hedens Hjemmepleje ApS
- Postnummer
- 7400 Herning
- Ansøgningsfrist
- 06. november 2026
- Kontaktperson
- Andreas Hedegård Østergaard
- andreas@hedenshjemmepleje.dk
- Telefon
- 41349948
Vi søger 2 ergoterapeuter til helt nye stillinger i helhedsplejen
Vil du være med fra starten – og have mulighed for at sætte dit eget præg på både stillingen, arbejdsopgaverne og den ergoterapeutiske indsats i helhedsplejen?
Så er det nu, du skal læse med.
Hedens Hjemmepleje søger 2 ergoterapeuter til to helt nyoprettede stillinger i vores helhedspleje.
Stillingerne er nye, og derfor får du og din kommende ergoterapeutkollega en helt særlig mulighed for at være med til at forme funktionen fra begyndelsen. I får mulighed for at præge arbejdsopgaver, arbejdsgange, samarbejdsformer og den måde, vi integrerer den ergoterapeutiske og rehabiliterende tilgang i den daglige hjemmepleje.
Vi har rammerne og ambitionerne – men vi ønsker, at I er med til at skabe indholdet.
Hvem er Hedens Hjemmepleje?
Hedens Hjemmepleje er fritvalgsleverandør i Herning Kommune, og vi dækker hele kommunen med personlig pleje og praktisk hjælp.
Vi startede op i november 2023 og er i dag ca. 90 medarbejdere.
Vores kerneværdier er:
Kvalitet – Samarbejde – Sammenhæng
Vi har stort fokus på kontinuitet for både vores borgere og medarbejdere. Vi tror på, at kendte ansigter, gode relationer og et tæt tværfagligt samarbejde er med til at skabe kvalitet og sammenhæng i borgernes forløb.
Hos os prioriterer vi synlig og nærværende ledelse. Der vil altid være en leder på arbejde og til stede, og vi lægger vægt på, at problemstillinger bliver håndteret, når de opstår – og ikke nødvendigvis skal vente til næste dag.
Vi hjælper hinanden på tværs af funktioner og fagligheder. Ingen er for store eller små til at tage over for hinanden. Uanset om du er udekørende medarbejder, terapeut, koordinator eller leder, løfter vi i flok og hjælper hinanden med at få hverdagen til at hænge sammen.
Du bliver en del af et fast team
Som ergoterapeut bliver du tilknyttet enten Team Land eller Team By.
Team Land dækker områderne nord, syd og dele af vest, mens Team By dækker øst og dele af vest.
I hvert team vil der være ca. 12–18 udekørende medarbejdere, som du får et tæt samarbejde med.
Du og den anden ergoterapeut vil samtidig få et tæt samarbejde på tværs af de to teams. I skal sparre med hinanden, hjælpe hinanden og sammen være med til at udvikle den ergoterapeutiske og rehabiliterende indsats i Hedens Hjemmepleje.
Derudover vil der være faglige møder og mulighed for sparring med kommunens øvrige terapeuter.
Din rolle i helhedsplejen
Som ergoterapeut bliver du en vigtig del af borgernes samlede forløb.
Du skal ikke kun arbejde med den enkelte borger, men også være med til at understøtte vores udekørende medarbejdere i deres daglige arbejde.
Du får blandt andet en central rolle i forhold til APV, rehabilitering, hjælpemidler, funktionsevne og opfølgning på borgerforløb.
En vigtig del af din funktion bliver at sikre, at der arbejdes rehabiliterende omkring borgeren, at igangsatte tiltag bliver fulgt op, og at forløb bliver justeret eller afsluttet, når borgerens behov ændrer sig.
Du bliver dermed både en faglig sparringspartner for medarbejderne og en aktiv del af borgerens forløb.
Dine primære arbejdsopgaver
Dine arbejdsopgaver vil blandt andet være at:
· deltage aktivt i tværfaglige møder, opstartsmøder, borgerkonferencer, triagering og øvrige relevante koordinerende fora
· bidrage til planlægning og gennemførelse af visiterede borgerforløb med afsæt i rehabilitering, borgerens egne mål og en helhedsorienteret indsats
· udrede og vurdere borgerens funktionsevne, aktivitetsudførelse, ressourcer og rehabiliteringspotentiale samt iværksætte relevante ergoterapeutiske indsatser
· identificere borgere med potentiale for rehabiliteringsforløb, herunder ABLE-forløb, og gennemføre disse i samarbejde med Forebyggelse og Samtidsindsatser
· vurdere behovet for træningshjælpemidler, APV-hjælpemidler, velfærdsteknologiske løsninger og mindre boligtilpasninger samt bidrage til koordinering med kommunens myndighedsområder
· gennemføre boligvurderinger i forbindelse med udskrivelse fra sygehus eller ved væsentlige ændringer i borgerens funktionsevne
· vejlede borgere, pårørende og medarbejdere om hjælpemidler, aktivitetsfremmende metoder, energiforvaltning, hverdagsmestring og hensigtsmæssige arbejdsgange
· understøtte en rehabiliterende tilgang i helhedsplejen og bidrage til, at borgeren bevarer eller udvikler evnen til at klare mest muligt selv
· sikre brobygning til relevante trænings-, aktivitets- og fællesskabstilbud
· bidrage til tidlig opsporing af funktionsfald og iværksættelse af relevante indsatser
· sikre rettidig, fyldestgørende og fagligt begrundet dokumentation
· bidrage til medarbejdernes kompetenceudvikling gennem undervisning, faglig sparring, vejledning og sidemandsoplæring
· medvirke til udvikling og implementering af rehabiliterende metoder, faglige standarder og arbejdsgange
· følge op på igangsatte indsatser og sikre, at borgerforløb justeres og afsluttes, når målene er nået eller behovet ændrer sig
· understøtte de udekørende medarbejdere i forhold til APV og sikre gode og forsvarlige arbejdsgange omkring borgeren
· deltage i relevante faglige netværk, møder og udviklingsaktiviteter.
Hvem søger vi?
Vi søger dig, der er uddannet ergoterapeut, og som har lyst til at bruge din faglighed tæt på både borgere og medarbejdere.
Det er et krav, at du har erfaring fra hjemmeplejen og/eller plejehjem, da stillingen kræver en god forståelse for den daglige drift, arbejdsgangene og kompleksiteten i plejen.
Vi forestiller os desuden, at du:
· brænder for rehabilitering og for at hjælpe borgere til størst mulig selvstændighed
· trives med at arbejde tæt sammen med andre faggrupper
· kan omsætte din faglige viden til konkrete løsninger i hverdagen
· har lyst til at undervise, vejlede og sparre med medarbejdere
· kan arbejde selvstændigt og samtidig ser dig selv som en del af et fælles team
· er fleksibel og kan bevare overblikket i en hverdag, hvor planer nogle gange ændrer sig
· tager ansvar og følger dine opgaver og borgerforløb til dørs
· har lyst til udvikling og tør komme med nye idéer og forslag.
To nye stillinger – med plads til dine idéer
Vi har ikke lavet en færdig kasse, som du skal passe ned i.
Tværtimod.
Det er første gang, vi ansætter ergoterapeuter direkte ind i denne funktion, og derfor søger vi medarbejdere, som har lyst til at være med til at bygge funktionen op sammen med os.
Vi ved, hvad vi gerne vil opnå: endnu stærkere rehabilitering, bedre sammenhæng i borgerforløbene og tættere faglig understøttelse af vores udekørende medarbejdere.
Hvordan vi bedst kommer derhen, vil vi gerne have, at du er med til at forme.
Arbejdstid og ansættelse
Stillingerne er primært i dagvagt.
Derudover skal du arbejde hver 6. weekend, hvor du vil have en tovholderfunktion og være med til at sikre overblik, koordinering og sammenhæng i weekendens drift.
Tiltrædelse: 1. januar 2027.
Løn og ansættelsesvilkår: Aftales i forbindelse med samtale og ansættelse.
Ansøgning og samtaler
Ansøgningsfrist: 6. november 2026.
Vi forventer at afholde første samtaler 16. eller 17. november 2026.
Der kan eventuelt blive afholdt 2. samtale den 24. november 2026.
Hvis du er interesseret i en af stillingerne, bedes du sende din ansøgning til:
Har du spørgsmål til stillingen eller ønsker at høre mere om jobbet og mulighederne for at være med til at forme den nye funktion, er du meget velkommen til at kontakte Andreas på tlf. 41 34 99 48.
Vi glæder os til at høre fra dig – og måske byde dig velkommen som en af de første ergoterapeuter i Hedens Hjemmepleje.