Ernæringsassistent til Køkken Ballerup

Oprettet 03/06/2026 Ballerup Kommune
SkovlundeFuldtidFastansættelse

Vil du være med til at skabe måltider på plejehjem, der gør en forskel?

Vi søger dig der brænder for god mad i forskellige kostformer og for et arbejdsfællesskab, hvor vi løfter hinanden. Du får mulighed for at sætte dit præg på vores løbende udvikling og søgen efter at gøre det bedst mulige for kommunens ældre borgere. Ud over vi er stolte af maden vi tilbyder, arbejder vi med stor succes med madspild, dysfagi kost, smagstallerken, måltidsråd og meget mere.

Trives du med afveksling, samarbejde og mødet med mange kollegaer? 

Hos os bliver du en del af et fællesskab bestående af otte køkkener. Du får muligheden for at arbejde i flere køkkener og samarbejde med forskellige kollegaer, hvilket skaber en alsidig hverdag, gode muligheder for faglig udvikling og et bredt kollegialt netværk.

Vil du være en del af dette og vores kommende kollega?

Dine vigtigste opgaver

  • Tilberede kold og varm mad i høj kvalitet
  • Arbejde ud fra et fast koncept og aktivt bidrage til den løbende udvikling
  • Sikre høj fødevaresikkerhed
  • Varetage rengøring og skabe orden
  • Bidrage positivt til samarbejdet i det enkelte køkken og på tværs af køkkener
  • Have fokus på bæredygtighed
  • Overholde deadline i den daglige drift.

Dine kompetencer

  • Du har en køkkenfaglig uddannelse, og erfaring med ældrekost er en fordel
  • Du er en dygtig madhåndværker eller har lyst til at blive det
  • Du er kvalitetsbevidst
  • Du er fleksibel/omstillingsparat i forhold til vi dækker flere matrikler og du møder skiftende kollegaer i ugens løb 
  • Du trives i teams, men kan også arbejde selvstændigt
  • Du har gode samarbejdsevner og kan kommunikere tydeligt
  • Du bidrager med godt humør og en positiv tilgang
  • Du er god til at bevare overblikket i en hverdag med mange opgaver
  • Du skal kunne læse og tale dansk.

Det får du hos os
Du bliver en del af en stor kollegagruppe, hvor vi prioriterer faglighed, trivsel og humør højt. I dagligdagen er du tæt med kollegerne i køkkenet hvor du har vagt. Vi står klar til at byde dig velkommen, med godt kollegaskab og lavt sygefravær.

Der er mulighed for gratis svømmehal, rabat i Loopfitness, rabat på fysioterapi, mulighed for at booke kommunens feriehuse og mulighed for personligt erhvervskort til billigere offentlig transport.

Hvem er vi
Dine kolleger er ernæringsassistenter, økonomaer, kok, bachelor i ernæring og sundhed, klinisk diætist, elev, studerende i fritidsjob, praktikanter m.m. Denne sammensætning betyder, at du er en del af en køkkenorganisation der dækker et bredt område inden for madlavning, ernæring, det gode måltid, undervisning, tværfaglige samarbejder.

Vi laver mad til ca. 550 borgere, fordelt på syv køkkener og seks pensionist caféer. 

Vil du vide mere
Du kan få mere af vide om stillingen ved at kontakte Dorte på telefon 4175 0224 eller Lise på telefon 2516 9828. Hverdage mellem kl. 8.00 – 14.00.

Læs mere om Køkken Ballerup på https://koekken.ballerup.dk

Læs mere om Ballerup Kommune som arbejdsplads på job.ballerup.dk

Ansættelsesproces og løn
Ansættelsesdatoen er hurtigst muligt. 

Dine vagter vil ligge inden for tidsrummet kl. 7 til 17.00, med vagt hver 4. weekend. 

Vi holder samtaler i takt med, at vi modtager ansøgningerne.

Stillingen er som udgangspunktet på 37 timer og er en fast stilling.

Ansøgningsfrist: den 18. juni 2026.

Vi tilbyder løn og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst efter principper om lokal løndannelse og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.

Vi indhenter straffeattest.

Ballerup Kommune har røgfri arbejdstid. Læs mere her

Vi ser mangfoldighed som en styrke.Derfor opfordrer vi alle uansetkøn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.

Send din ansøgning online. Klik på ”Ansøg” nedenforog vedhæft din ansøgning, CV og uddannelsesbevis.

Vi glæder os til at møde dig.