Ernæringsassistent til Trip Trap Træsko
- Virksomhed
- Trip Trap Træsko
- Postnummer
- 7100 Vejle
- Ansøgningsfrist
- 23. oktober 2026
- Kontaktperson
- Susanne Raffnsøe Dall
- surda@vejle.dk
- Telefon
- 21 81 03 62
Dygtig og ansvarsbevidst ernæringsassistent eller kostfaglig eneansvarlig
Stillingen er fast og på 25 timer i vores lille hus og mulighed for 7 timer i vores andet køkken og/eller børnetimer op til 37 timer samlet set (som pædagogmedhjælper på en børnegruppe).
Om jobbet
Er du fagligt velfunderet i et produktionskøkken og brænder du for at tilbyde børn sund, nærende og varieret kost, hvor måltiderne i høj grad består af danske og økologiske råvarer, så er stillingen måske noget for dig.
Du vil få ansvar for varebestilling, madplaner, egenkontrol, hygiejne, servering af alle børnenes måltider samt servering ved møder og arrangementer. Ligeledes vil du få ansvaret for, at der er mad i fryseren til dage, hvor du er fraværende samt at tilbyde specialkost til vores børn med særlige behov.
Endelig vil du blive en del af samarbejdet i hele institutionen og du må blandt andet forvente, at du lejlighedsvist skal inddrage et par børn i at tilberede pædagogiske måltider samt at du dagligt har praktiske oprydningsopgaver efter børnene har spist på stuerne.
Vi forventer af dig
- At du har en kostfaglig uddannelse, gerne som ernæringsassistent.
- At du selvstændigt kan stå for varetagelse af madplanlægning, tilberedning og egenkontrol.
- At du har en viden om, og erfaring med mad til børn 0 – 6 år.
- Du har erfaring som ansvarlig køkkenmedarbejder og evner at arbejde selvstændigt
- Du er indstillet på, at økologi og madspild har højprioritet
- Du holder dig ajour i forhold til regler på området samt sundhedsstyrelsens anbefalinger
- At du er en fleksibel, positiv, ansvarsfuld, robust og forandringsparat person.
- At du har et godt overblik og kan holde fokus på kerneopgaven.
- At du kan samarbejde med andre faggrupper og dagligt bidrager til et godt arbejdsmiljø.
- Du har erfaring med IT
- At du vægter den gode dialog med børn, forældre og kollegaer.
- Du er engageret og tillidsvækkende overfor både børn, forældre og kollegaer
Vi tilbyder dig
- Et hus hvor der er højt til loftet og hvor vi vægter faglighed, økologi, sund og ernæringsrigtigt kost.
- En institution hvor trivsel og anerkendende dialog er et must for både børn, forældre og medarbejdere.
- En dejlig arbejdsplads, med godt og tæt samarbejde med engagerede og faglige dygtige kollegaer
- Et netværk med andre køkkenmedarbejdere og deltagelse i relevante kurser og temadage
Ansættelsesvilkår
Fast stilling på 37 timer fordelt mellem køkken og børnetimer
Om os
I Trip Trap Træsko har vi 190 børn fordelt i 3 huse der ligger fysisk adskilt – de to huse er beliggende på Nørremarken og det sidste hus i Vejle midtby.
Vi har to produktionskøkner hvoraf du skal være 1 af vores 4 ansvarlige medarbejdere. Vi har et tæt samarbejde imellem husene. Og når en har ferie flytter de andre sig rundt i vores køkkener efter behov.
Flere oplysninger
Yderligere oplysninger om jobbet kan fås ved henvendelse til Institutionsleder Susanne Raffnsøe Dall på tlf.: 21 81 03 62.
Startløn
Ansættelse sker efter overenskomst for syge- og sundhedsplejersker, ernæringsassistenter, professionsbachelorer i ernæring og sundhed, farmakonomer, tandplejere m.fl., §§ 3-5 om lønfastsættelse. Den forventede startløn på fuldtid og ekskl. pension er 28.146 kr. / ligger i intervallet 28.146 – 29.519 kr. afhængig af anciennitet. Det bemærkes, at endelig indplacering, herunder overenskomstgrundlag og lønniveau, fastsættes på baggrund af din uddannelse og kvalifikationer og den konkrete tilbudte stilling.
Læs mere på vores hjemmeside http://www.triptraptraesko.vejle.dk.
Ansøgningsfrist
Ansøgningsfrist 23. oktober 2026
Ansættelsessamtaler forventes afholdes i uge 44.
Børneattest
Vi indhenter børneattest og offentlig straffeattest.
Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.
Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.
Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.
Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.