Ernæringsassistentelev, Aalborg Universitetshospital

Oprettet 23/10/2026 Hospitalsbyen
GistrupFuldtidFastansættelse

Synes du, det er spændende at arbejde med ernæringsrigtig mad, som smager godt? – Så er det dig, vi mangler på holdet

Som elev kommer du til at arbejde med

  • Produktion af kost i store portioner
  • Produktion af diæter fx til småtspisende, patienter med fødevareallergi, patienter med behov for tygge-/synkevenlig kost.

Som elev tilbydes du derudover

  • Oplæring i Regionshusets kantine, hvor du vil få erfaring med bagning, kreativ anretning og bæredygtighed
  • Elevvejledere som altid er parat til at hjælpe dig
  • Fællesskab med øvrige ernæringsassistentelever
  • Faglige og sociale temadage for eleverne i Regionen på tværs af køkkenerne
  • Elevkaffe ca. én gang om måned, hvor vi har tid til at snakke om stort og småt

Vi tilbyder

Du bliver en del af et team på ca. 150 medarbejdere, hvor vi tager os godt af hinanden, og hvor der er plads til forskelligheder. Vi består både af unge og mere erfarne medarbejdere.

️ Er du klar til at bidrage til sundhedssektoren ved at gøre en forskel gennem ernæring og madlavning? Ansøg nu og træd ind i et spændende uddannelsesforløb som ernæringsassistentelev hos os. Sammen kan vi skabe de bedste smagsoplevelser for vores patienter og hospitalsmedarbejdere.

Mødetid

Din arbejdstid er 37 timer om ugen med arbejdstider mellem kl. 6.06 – 17.00.

Der vil forekomme tidlige vagter, helligdagsvagter og weekendvagter.

Arbejdssted

Hospitalsbyen 20, 9260 Gistrup

Adgangskrav

  • I gang med grundforløb 2
  • Aktuelt i skoleoplæring som ernæringsassistentelev
  • Ønsker at starte i Ny mesterlære

Uddannelsesaftale

Vi kan tilbyde forskellige typer uddannelsesaftaler:

  • Ordinær uddannelsesaftale (EUD)
  • Voksenelev (EUV) (Er du over 25 år, skal du have lavet en realkompetencevurdering og en uddannelsesplan hos en studievejleder på en erhvervsskole)
  • Ny Mesterlære
  • EUX

Ansøgningsfrist

Der er ansøgningsfrist den 29. oktober 2026 og det forventes, at ansættelsessamtalerne afholdes d. 2. november.

Uddannelsesforløbet
Uddannelsen varer 2½-3 år fordelt på 3 eller 4 praktikperioder og 3 skoleperioder.
Den sidste skoleperiode afsluttes med “Svendeprøve for Ernæringsassistenter“.

Der er tre måneders prøvetid på uddannelsen til ernæringsassistent. Prøvetiden træder i kraft den første dag eleven er i oplæring på hovedforløbet. Skoleperioder, der ligger før den første oplæring, tæller ikke med i prøvetiden.

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst mellem Danske Regioner samt Kost & Ernæringsforbundet.

Kontakt

Ønsker du at vide mere om uddannelsen i køkkenet, kan du kontakte Leder Louise Aagaard på tlf. 21 70 35 98 eller på e-mail ldban@rn.dk

Vil du vide mere om uddannelsen?

I nedenstående link kan du læse mere om uddannelse samt hvad en ernæringsassistentelev arbejder med

blivernaeringsassistent.dk/