Et arbejde med mening – vi søger dygtige pædagoger
- Virksomhed
- Holbæk Kommune
- Postnummer
- 4300 Holbæk
Drømmer du om nye udfordringer? Ønsker du dig et arbejde med mening? – så er det dig vi søger!
Lige nu søger vi engagerede og ansvarlige pædagoger eller pædagogiske assistenter til faste stillinger i vores botilbud på Søbæk Have i Jyderup.
Stillingerne er som udgangspunkt på 37 timer pr. uge med opstart 1. august 2026 – eller snarest muligt. Ønsker du færre timer, er vi åbne for dialog. Tjenesterne vil være i fast 4 ugers rul med skiftende dag- og aftenvagter samt weekendarbejde hver anden weekend.
Du er velkommen til at søge alene – eller sammen med en kollega, hvis I fungerer godt som makkerskab.
Hvem er vi?
Søbæk Have er et døgntilbud for voksne borgere i alderen 18–90+ år med betydelig og varig nedsat funktionsevne – fysisk, psykisk eller i kombination.
Borgerne i den afdeling, 26/28 hvor vi aktuelt søger, har:
* Lavt/moderat kognitivt funktionsniveau, nogle med behov for omfattende støtte.
* Støttekrævende adfærd, fx udadreagerende, selvskadende adfærd eller hyperaktivitet
* Omfattende kommunikations- og funktionsnedsættelser
* Bor i egne lejligheder med adgang til fællesarealer. Vi yder pædagogisk støtte både i borgernes hjem og i fællesskabet – døgnet rundt. Der er tilknyttet vågen nattevagt.
– Er du nysgerrig på at vide endnu mere om målgruppen, vores tilgang samt hverdagen på tilbuddet, så holder vi ÅBENT HUS d. 4. juni kl. 18.00-19.00 på Søbæksvej 30, i salen.
Vi arbejder efter:
Serviceloven § 83, § 85
Almenboligloven §105
Sundhedsloven § 138
Vores pædagogiske ståsted:
Hos os arbejder vi for, at borgerne kan leve aktive, trygge og selvbestemte liv med mulighed for udvikling – uanset funktionsniveau.
Vi tror på:
* Relationer som fundament for al pædagogisk praksis
* Borgerinddragelse og respekt for den enkeltes perspektiv
* Struktur, forudsigelighed og tydelig kommunikation
* Et tæt samspil mellem socialpædagogiske og sundhedsfaglige indsatser
I vores tværfaglige teams er der plads til refleksion, faglig sparring og fælles ansvar for opgaven.
Hvad tilbyder vi dig?
✨ En arbejdsplads i udvikling med høj pædagogisk faglighed
✨ Meningsfuldt arbejde med en kompleks og spændende målgruppe
✨ Tid og rum til relationsarbejde og faglige refleksioner
✨ Et stærkt kollegialt fællesskab med humor, åbenhed og gensidig støtte
✨ Synlig og nærværende ledelse
✨ Aktivt MED- og TRIO-samarbejde (AMR og TR)
✨ Løn og ansættelse efter gældende overenskomst og Ny Løn
Hvem leder vi efter?
En der:
* Er uddannet pædagog eller pædagogisk assistent (nyuddannet eller erfaren)
* Har lyst til at arbejde med voksne med funktionsnedsættelser
* Kan skabe trygge, tillidsfulde relationer
* Har erfaring med – eller interesse for – udfordrende/støttekrævende adfærd
* Bevarer ro og overblik i uforudsigelige situationer
* Arbejder struktureret og refleksivt
* Trives i tværfagligt samarbejde
* Har gode skriftlige og mundtlige kompetencer
* Gerne har kendskab til dokumentation (fx Nexus/FSIII – men ikke et krav)
* Bidrager aktivt til et godt arbejdsmiljø med engagement og godt humør
Lyder det som et sted for dig?
Så send os din ansøgning – vi glæder os til at lære dig at kende.
Hos os bliver du en del af et fællesskab, hvor pædagogik, relationer og menneskelighed går hånd i hånd
Har du spørgsmål? Du er altid velkommen til at kontakte afdelingsleder Kristine Skov-Langfeldt (tlf. 7236 9855) eller afdelingsleder Stella Mikkeløv (tel. 72363079) for en uforpligtende snak.
Ansøgningsfrist: 7. juni 2026.
Samtaler afholdes den 11. juni 2026 på botilbuddet Søbæk Have, Søbæksvej 30, 4450 Jyderup.
Alle kvalificerede ansøgere opfordres til at søge stillingen uanset køn, alder, handicap, etnicitet, politiske og religiøse overbevisninger eller seksuel orientering.
Vi er 4.800 passionerede kollegaer, der hver dag servicerer Holbæk Kommunes ca. 75.000 borgere.
Vi samarbejder og bruger vores fagligheder til at skabe vigtige løsninger og yde god service for borgerne i kommunen. Vi vægter arbejdsmiljøet højt og ønsker at udvikle vores medarbejdere fagligt og personligt. Der er derfor gode muligheder for at få nye udfordringer i jobbet.
Læs mere om, hvordan det er at arbejde i Holbæk Kommune.