Fårupgård Ungecenter styrker natteindsatsen på Godset – derfor søger vi to vågne nattevagter
- Virksomhed
- Ungecenter Fårupgaard
- Postnummer
- 7300 Jelling
- Ansøgningsfrist
- 01. november 2026
- Kontaktperson
- Michael G. Voldsgaard
- Migvo@vejle.dk
- Telefon
- 40 25 60 26
På Godset investerer vi i kvalitet, faglighed og kontinuitet for vores unge. Derfor udvider vi nu vores natteindsats med to nye faste nattevagter.
For unge i sårbare livssituationer kan natten være et særligt udfordrende tidspunkt. Vi ved, at stabile relationer, genkendelige voksne og høj faglighed gør en forskel. Derfor styrker vi nu vores nattevagtsteam for at sikre bedre normering, øget faglig sparring og større kontinuitet omkring de unge.
Vi har allerede to erfarne nattevagter ansat i et fast 7/7-rul. Med ansættelsen af yderligere to nattevagter ønsker vi at etablere et stærkt og fagligt funderet nattevagtsteam, som sammen kan skabe de bedst mulige rammer for vores unge.
Om jobbet
Arbejdstiden er fra kl. 19.00 til 04.00, og du vil indgå i et fast arbejdsrul sammen med afdelingens øvrige nattevagter.
Som nattevagt er du med til at skabe tryghed, stabilitet og forudsigelighed for unge, der ofte har oplevet betydelige udfordringer i deres liv. Du bliver en vigtig del af den samlede behandlingsindsats og får en central rolle i at understøtte ro, trivsel og udvikling gennem nattetimerne.
Du vil blandt andet:
- Skabe tryghed, ro og struktur i nattetimerne
- Være tilgængelig for unge, der har behov for støtte og vejledning
- Observere og dokumentere relevante hændelser
- Håndtere uro eller krisesituationer med ro, overblik og faglig refleksion
- Bidrage til et tæt samarbejde med afdelingens øvrige medarbejdere
- Sikre gode overleveringer mellem nat- og dagteam
Vi søger dig, der
- Er rolig, robust og nærværende
- Trives med ansvar og kan arbejde selvstændigt
- Kan bevare overblikket i komplekse situationer
- Har en pædagogisk, socialfaglig eller sundhedsfaglig baggrund eller relevant erfaring
- Har interesse for mentalisering, traumeindsigt og low arousal
- Har lyst til at blive en del af et fagligt stærkt nattevagtsteam
Om os
Godset er en af seks døgnafdelinger på Fårupgård Ungecenter og har plads til op til otte unge, som modtager pædagogisk behandling og støtte. De unge har ofte komplekse sociale, følelsesmæssige og psykiske udfordringer.
Vi arbejder ud fra en mentaliseringsbaseret tilgang med inspiration fra low arousal, neuroaffektiv pædagogik og STORM-modellen. Vores fælles ambition er at skabe udvikling gennem trygge relationer, tydelige voksne og høj faglig kvalitet.
Vi tilbyder dig
- Muligheden for at blive en del af en målrettet styrkelse af natteindsatsen
- Et stærkt fagligt miljø med høje ambitioner på de unges vegne
- Grundig introduktion og tæt sparring med kolleger og ledelse
- Løbende supervision og kompetenceudvikling
- En arbejdsplads med høj trivsel og stærkt kollegialt fællesskab
- Naturskønne omgivelser ved Fårup Sø i Jelling
- Mulighed for at gøre en reel forskel for udsatte unge
Ansættelsesvilkår
- To faste stillinger
- Arbejdstid kl. 19.00-04.00
- Fast arbejdsrul
- Ansættelse efter gældende overenskomst
- Tiltrædelse efter aftale
Ansøgningsfrist
1. november 2026
Samtaler forventes afholdt
Mandag den 9. november 2026
Har du lyst til at vide mere?
Kan du kontakte Afdelingsleder Michael G. Voldsgaard på telefon 40 25 60 26 eller mail migvo@vejle.dk
Læs mere på: faarupgaard.vejle.dk
Attester
Vi indhenter børneattest samt offentlig straffeattest med samtykke.
Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.
Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.
Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.
Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.