Fagligt stærk kollega til økonomistyring og skriftlige forelæggelser
- Virksomhed
- Skatteforvaltningen, Aalborg, Lauritzens Plads
- Postnummer
- 9000 Aalborg
Er din talforståelse i top, og kan du omsætte tallene til en organisatorisk kontekst? Har du et skarpt blik for detaljer og kvalitet? Kan du formidle komplekse økonomiske analyser og problemstillinger i et klart og beslutningsorienteret sprog og har du eventuelt erfaring med at udarbejde forelæggelser og notater af høj kvalitet til direktion og ledelse? Så er du måske vores nye kollega i Motorstyrelsen.
Vi søger en ny kollega til kontoret Kvalitet og Styring i Motorstyrelsen, hvor vores primære opgaver ligger indenfor økonomi- og driftsstyring samt dataanalyse. I stillingen kommer du til at arbejde med både økonomiopgaver, men også med udarbejdelse af notater og skriftlige forelæggelser til blandt andet direktion og departement. Opgaverne fordrer, at du formidler skarpt – både mundtligt og skriftligt – og at du sætter en ære i at sikre, at analyser, beregninger og datagrundlag er korrekte og gennemarbejdede.
Spændende stilling i et udviklende miljø blandt engagerede kollegaer
Udover erfaring med den centrale styring i en politisk styret organisation tilbyder vi, at du bliver en del af et fagligt ambitiøst og udviklende miljø med engagerede kollegaer, der deler viden og hjælper hinanden med at finde de bedste løsninger.
Dine opgaver og din profil
Vi forventer, at du har flair for tal og analyse, en skarp pen og erfaring med opgaver inden for økonomistyring og økonomiske analyser, da du skal være med til at sikre en effektiv og sammenhængende økonomistyring. Derudover skal du have lyst og evne til at opbygge tillidsfulde relationer med ledergruppen og direktionen.
Dine opgaver vil blandt andet omfatte:
- finansiel controlling, herunder skriftlig rapportering ved løbende budget- og udgiftsopfølgning
- udarbejdelse af modeller og analyser til strategiske drøftelser om prioritering af ressourcer
- udvikling og effektivisering af den samlede økonomistyring i Motorstyrelsen, herunder udvikling af et solidt datagrundlag og automatiseret ledelsesrapportering
- bidrag til Motorstyrelsens input til finansloven, herunder forecasts for udviklingen på motorområdet
- løbende optimering af forretningsgange for økonomistyring
- udarbejdelse af notater og skriftlige forelæggelser på generelle bestillinger – til tider med korte deadlines.
Vi forestiller os, at du har en relevant økonomisk eller samfundsvidenskabelig videregående uddannelse, fx cand.merc. eller cand.oecon. Det vil være en fordel, at du har erfaring fra fx en statslig styrelse og med offentlig økonomistyring samt udarbejdelse af beslutningsoplæg.
Derudover lægger vi vægt på, at du:
- er særligt detaljeorienteret og ansvarsbevidst
- stiller nysgerrige spørgsmål til beregninger, opgørelser, prognoser, mv.
- opbygger tillidsfulde relationer med samarbejdspartnere
- arbejder selvstændigt og struktureret
- er nysgerrig og proaktiv
- har gode skriftlige kompetencer.
Du får et grundigt introduktionsforløb og bliver tilknyttet gode kollegaer, som du kan sparre med. Helt fra starten er der behov for, at du tager et selvstændigt ansvar for de opgaver, der bliver dine – selvfølgelig med mulighed for hjælp og sparring.
Lidt om os
Kvalitet og Styring er et kontor med 17 medarbejdere og en bred portefølje af opgaver. Kontorets hovedopgaver består af økonomistyring, risikostyring, dataudsøgninger, dataanalyser, prognoser og analysemodeller, driftsstyring for styrelsen og afrapportering herpå. Vi har til opgave at sikre en sammenhængende økonomi- og driftstyring for Motorstyrelsens organisation. I dagligdagen arbejder vi med faglig betjening af Motorstyrelsens øverste ledelse med fokus på at udfærdige fyldestgørende og dækkende økonomiske og styringsmæssige beslutningsoplæg. Dertil har vi et tæt samarbejde med Skatte- og Vækstministeriets departement.
Som vores kollega kan du se frem til at arbejde i et rummeligt, ambitiøst og uformelt kontor med gode personaleforhold og et godt kollegaskab. Vi har fokus på trivsel, faglig udvikling og åben dialog. Vi arbejder løbende med både intern og ekstern kompetenceudvikling for at dygtiggøre os i vores faglighed. Vi er ambitiøse og for os er det vigtigt, at du bliver en stolt ambassadør for kontoret og for styrelsen.
Kontakt og ansættelsesvilkår
Send din ansøgning, CV og karakterudskrift via linket ”Søg stillingen” senest den 6. september 2026 kl. 23.59.
Vi forventer at afholde 1. samtale i uge 37 og 2. samtale i uge 38. Vi vil muligvis gennemføre en person- og logiktest eller bede dig løse en case som led i ansættelsesprocessen.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Flemming Hansen. Send en sms på tlf. 72 37 88 49, hvorefter Flemming ringer dig op hurtigst muligt.
Flemming afholder ferie i ugerne 35 og 36. Her kan HR-Partner Mette Holm Nielsen kontaktes på telefon 72 37 25 07.
Vi indhenter straffeattest og referencer i forbindelse med ansættelsen.
Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatte- og Vækstministeriet.
Ansættelsesområdet er Skatte- og Vækstministeriet med tilhørende institutioner. Dit fysiske arbejdssted er Lauritzens Plads 1, 9000 Aalborg. Tiltrædelse pr. 1. november 2026 eller efter aftale.