Fast stilling i samfundsfag og psykologi
- Virksomhed
- Rødovre Gymnasium
- Postnummer
- 2610 Rødovre
- Ansøgningsfrist
- 07. oktober 2026
- Kontaktperson
- Rie Lundbye Larsen
- rilula@rg.dk
- Telefon
- 45115300
På Rødovre Gymnasium opslås hermed en fast stilling i samfundsfag og psykologi til besættelse pr. 1. december 2026.
Både ansøgere med og uden pædagogikum kan komme i betragtning.
Om Rødovre Gymnasium
Rødovre Gymnasium er et 10-sporet gymnasium på Københavns vestegn. Gymnasiet har ca. 800 elever og ca. 75 lærere, som sammen skaber en dynamisk ungdomsuddannelse på en fordomsfri, åben og fleksibel skole.
På Rødovre Gymnasium vægter vi et godt samarbejdsklima på tværs af hele organisationen højt. Vi sætter en ære i, at faglig, pædagogisk og personlig udvikling er en naturlig del af skolens hverdag. En god omgangstone mellem alle, der færdes på skolen, er vigtig for os.
Om jobbet
Stillingen er på fuld tid, og du vil blive ansat i henhold til cirkulære om overenskomst for lærere og pædagogiske ledere ved gymnasieskoler m.v.
Månedslønnen udgøres af en trinløn i intervallet 30.264 kr. til 36.877 kr. Hertil kommer et undervisningstillæg i intervallet 4.032 kr. til 7.692 kr. Derudover kan der forhandles individuelle tillæg.
Yderligere information og ansøgning
Yderligere information om Rødovre Gymnasium findes på rg.dk eller kan fås ved henvendelse til vicerektor Jacob Hasemann på tlf. 45 11 53 16.
Ansøgning sendes via gymnasiejob.dk. Relevante bilag, herunder eksamensbeviser og CV, bedes vedlagt ansøgningen.
Det forventes, at der afholdes samtaler i slutningen af uge 43 og begyndelsen af uge 44.