FGU Aarhus søger en relationskompetent lærer til vikariat på FGU-Online
- Virksomhed
- FGU Aarhus - Egå
- Adresse
- Øster Kringelvej 32, 8250 Egå
- Ansøgningsfrist
- 18. november 2026
- Tiltrædelse
- 04. januar 2027
- Kontaktperson
- Allan Frederiksen
- af@fguaarhus.dk
- Telefon
- 41903726
Da en af vores faste kolleger desværre er sygemeldt, søger vores dygtige elever og velfungerende team en lærer til et tidsbegrænset vikariat i perioden januar til juni 2027 til undervisning i bl.a. Matematik, engelsk og evt. faget PASE.
Forstår du også en online-lærer som en person, der f.eks. kan undervise synkront og asynkront via video, sms, mail, telefonopkald og arbejde med elevernes fysiske fremmøde, så har du allerede en god fornemmelse af, hvad der venter dig. Sideløbende med kontakten med elever i forbindelse med undervisning, opfølgning og sparring, er der rig mulighed for at sætte dit eget personlige præg på vores undervisningsplatform samt udvikle didaktiske og pædagogiske ideer i samarbejde med dit team.
Kerneopgaven på FGU er at give eleverne viden, kundskaber, færdigheder, afklaring og motivation til at gennemføre en ungdomsuddannelse eller alternativt at opnå ufaglært beskæftigelse.
Om dig:
-
Du er uddannet lærer og/eller har undervisningskompetence i matematik på Intro, G-E og D-niveau. Derudover må du gerne have linjefag i eller undervisningskompetence i et eller flere af følgende fag: engelsk, samfundsfag og naturfag.
-
Du er klar til at undervise og føre til prøve i matematik, engelsk og evt. faget PASE.
-
Du har mod på at anvende eksperimenterende undervisningsmetoder og forsøge nye didaktiske metoder i vores fælles iver på at videreudvikle vores undervisningsplatform.
-
Du kan håndtere didaktiske, pædagogiske og tekniske udfordringer.
-
Du har lyst til at være en del af et velfungerende team med højt til loftet i en ofte uformel tone.
-
Du har mod på at være kontaktlærer for unge, der oftest skal nudges og stilladseres for at være trygge og dermed lære i et online- og fysisk undervisningsmiljø.
-
Du kan facilitere vedkommende og relationsnær undervisning for elever.
-
Du har en bundsolid faglig forståelse samt viljen og modet til – i dialog med elev og kolleger – at arbejde med elevens personlige og sociale udvikling.
Vi kan tilbyde:
-
En billig og dejlig kantineordning
-
Kolleger der kan og vil løfte i fællesskab
-
Adgang til gratis kaffe/te og frugtordning
-
En ergonomisk indrettet kontorplads på 3-pers kontor
-
En velfungerende personaleforening med arrangementer som kanotur, padel, strik-og-drik, fisketur og lignende
-
En arbejdsdag i rolige og stabile rammer
-
Mulighed for en ugentlig hjemmearbejdsdag
-
Gode kollegiale grin
-
Et pædagogisk og didaktisk rigtig vigtigt arbejde med unge, der typisk ikke går den lige vej i uddannelsessystemet.
Vilkår og ansøgningsfrist:
Stillingen er på 37 timer pr. uge med start den 4. januar 2027.
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes ud fra anciennitet og i henhold til gældende overenskomst med Uddannelsesforbundet.
Yderligere info i Organisationsaftalen mellem “Medarbejder- og Kompetencestyrelsen og Lærernes Centralorganisation” og den aktuelle løntabel for FGU-lærere.
Arbejdsadressen er på afdelingen i Egå, Øster Kringelvej, 8250 Egå.
Vil du høre mere om vikariatet, kan du kontakte skoleleder Allan Frederiksen på mail: AF@fguaarhus.dk.
Ansøgningsfristen er onsdag den 18. november 2026. Ansøgning, CV og relevante bilag sendes i en samlet PDF til job@fguaarhus.dk med emnet “Vikar i Online”
Der vil blive afholdt samtaler mandag den 23. november 2026
Ses vi?
Selvfølgelig gør vi det, men først glæder vi os til at læse din ansøgning!
FGU Aarhus er en 2-årig Forberedende Grunduddannelse (FGU) i tre spor: Almen Grunduddannelse (AGU), Produktionsgrunduddannelse (PGU) samt Erhvervsgrunduddannelse (EGU) og henvender sig til unge under 25 år. FGU Aarhus er en selvejende institution normeret til omkring 550 elever og består af omkring 70 lærere fordelt på tre skoler.
FGU Aarhus’ værdier er RESPEKT, TILLID, AMBITIONER, NYSGERRIGHED
FGU’s målgruppe er unge, der af forskellige personlige, sociale eller faglige årsager ikke er gået den lige vej mod ungdomsuddannelse eller job. De unge kan have læse/skrive-udfordringer, diagnoser, faglige huller eller være uafklarede på job og uddannelse.