Financial Controller til en stor global projektvirksomhed med fokus på den grønne omstilling

Oprettet 22/06/2026 BMS Heavy Cranes A/S
Aalborg SVFuldtidFastansættelse

Har du lyst til at være en del af en kompetent finansafdeling med højt til loftet og spændende faglige udfordringer? Har du en stærk interesse for regnskab, controlling og lyst til at skabe forandringer, så er den nyoprettede stilling hos BMS Heavy Cranes måske noget for dig. En arbejdsplads der – gennem løft af vindmøller globalt – bidrager til den grønne omstilling.

Du tilbydes en central rolle i en ambitiøs virksomhed med et uformelt og åbent arbejdsmiljø præget af humor, engagement og høj faglighed.

Du indgår i finansteamets opgaver of får selvstændige ansvarsområder. Teamet er kendetegnet ved høj faglighed, en uformel omgangstone, stor ansvarsfølelse – både med hensyn til opgaver og over for virksomheden – samt et støttende og hjælpsomt socialt miljø.

Du bliver en del af en branche i stærk udvikling med betydeligt vækstpotentiale. Du bliver en del af en rejse med både faglige og karrieremæssige perspektiver – i en virksomhed, der bidrager aktivt til den grønne omstilling.

Der er gode muligheder for faglig og personlig udvikling samt løbende sparring med dygtige kolleger. Virksomheden har en resultatorienteret kultur med fokus på medarbejdertrivsel og et stærkt ledelsesgrundlag.

Med base på hovedkontoret i Nørresundby bliver du en del af et team på 12 dedikerede kolleger, og refererer direkte til Head of Group Finance, Kenneth Nørgaard.

Ansvars og arbejdsopgaver

Arbejdsopgaverne er afvekslende og dine primære arbejdsområder omfatter:

  • Understøtte Group Finance Partners i den løbende controlling af datterselskaber over hele verden
  • Controlling af datterselskaber – sikre og udvikle et stærkt kontrolmiljø i samarbejde med de lokale økonomimedarbejdere
  • Deltage i periode-, og årsafslutning samt rapportering heraf
  • Sikre compliance omkring Tax, moms og told i samarbejde med Tax Manager
  • Supportere og være sparringspartner for de øvrige kollegaer i finansafdelingen
  • Optimere forretningsgange og sikre, at processer og systemer understøtter forretningen
  • Analysere og controlle performance og effekter af forretningsmæssige beslutninger

Faglige kompetencer

Du har måske et par års erfaring som revisor og overvejer at skifte til den anden side af bordet – til en dynamisk global virksomhed, hvor du aktivt bidrager til at ensrette og forbedre økonomiske processer på tværs af koncernen. Du kan også have en baggrund i controlling f.eks. fra en international virksomhed.

Du har en relevant videregående økonomisk uddannelse, f.eks. HA eller HD. Din driftsøkonomiske og regnskabsmæssige værktøjskasse er naturligvis i top og suppleret med en stærk vilje og nysgerrighed til at forstå forretningsmæssige sammenhænge og til at gøre en forskel. Du har en naturlig interesse for at optimere og forbedre processer samt skabe mere gennemsigtig rapportering samt minimere manuelt arbejde i dagligdags opgaver. Du er interesseret i IT og programmer der kan forbedre effektiviteten.

Du er dygtig til MS Excel og har endvidere indgående kendskab til MS Office-pakken. Du behersker både dansk og engelsk i skrift og tale.

Personlige kompetencer

Som person arbejder du med et stort drive og engagement. Du er en naturlig problemløser, der arbejder struktureret, detaljeorienteret og er resultatorienteret. Samtidig er du analytisk godt funderet, og du trives med at kommunikere komplekse økonomiske problemstillinger. Du evner at bevare overblikket over mange facetter i en kompleks virksomhedsstruktur og formår at arbejde bredt i organisationen, men også selvstændigt. Du er positiv, udadvendt og tillidsvækkende og formår at opbygge stærke relationer internt i virksomheden. Derudover besidder du en stærk vilje til at lykkes og er en teamplayer, der skaber resultater i samspil med kolleger på alle niveauer.

Af natur bidrager du til den gode stemning, er tillidsvækkende, proaktiv og positiv og slutteligt brænder du for at bidrage til den videre succes i tæt samarbejde med dine dygtige og ambitiøse kolleger.

Vi tilbyder

  • En central rolle i en ambitiøs organisation med global tilstedeværelse.
  • Gode ansættelsesvilkår, herunder fleksible arbejdstider, pensions- og sundhedsordning.
  • Stor grad af selvstændighed og mulighed for at gøre en reel forskel.
  • En arbejdsplads hvor løsninger, humor og en positiv tilgang værdsættes.

Vil du vide mere om stillingen?

Du er velkommen til at kontakte:

Head of Group Finance, Kenneth Nørgaard, på 2229 1235 eller khn@bms-hc.com

Chief Legal & HR Officer, Anne Kaptain, på 2072 2433 eller ank@bms-hc.com

Kan du genkende dig selv i ovenstående og ønsker du at være en del af en ambitiøs virksomhed, der sætter standarden for markedet, så tryk på knappen ”søg stillingen”.

Vi holder samtaler løbende og venter gerne på den rette kandidat.

Alle ansøgninger behandles fortroligt.Kan du genkende dig selv i ovenstående og ønsker du at være en del af en ambitiøs virksomhed, der sætter standarden for markedet, så tryk på knappen ”søg stillingen”.

Vi holder samtaler løbende og venter gerne på den rette kandidat.

Alle ansøgninger behandles fortroligt.

BMS Heavy Cranes er en succesfuld global projektvirksomhed i den danskejede, velkapitaliserede og økonomisk solide BMS koncern. På verdensplan er BMS Heavy Cranes blandt de førende og mest succesrige kranvirksomheder – især når det gælder de største og mest komplekse projekter, blandt andet inden for vindmølleindustrien. BMS Heavy Cranes beskæftiger aktuelt ca. 500 fastansatte medarbejdere, hvoraf ca. 80 arbejder fra hovedkontoret i Nørresundby.

Virksomhedens aktiviteter finder sted i en række europæiske lande samt i USA, Australien, Taiwan, Sydkorea og Sydafrika.

BMS Heavy Cranes har en dynamisk, ung og proaktiv virksomhedskultur med fokus på professionelle og pragmatiske løsninger samt gode kundeforhold. Hverdagen er varieret, kommunikationen er åben og direkte, og der er gode muligheder for både personlig og faglig udvikling.